Danskerne tager kviklån - men ved ikke, hvad vigtig forkortelse betyder
ÅOP'en varierer fra kviklån til kviklån. Et sted er den oppe på 706,4 procent om året.
Det står med småt, det er en forkortelse, og så er det en uhyre vigtig detalje at forholde sig til, hvis man vil tage et kviklån.
ÅOP’en - eller årlig omkostning i procent - afgør, hvor meget man skal betale i forhold til det beløb, man vil låne.
Skal man sammenligne ÅOP'en på forskellige lån, skal de være lige store og løbe lige længe.
Men når danskerne tager de hurtige lån, som i nogle tilfælde kan klares på helt ned til en halv time, gør de det uden at have styr på ÅOP’en. Det er blandt andet konklusionen i en rapport, som Nordea har fået lavet af Yougov.
Selskaberne, der står bag de mange forskellige kviklån, har oplevet en voldsom vækst det seneste år, skriver Børsen mandag, og antallet af udstedte kviklån er således steget med 78 procent fra 2017 til 2018, viste tal i foråret.
Unge og kvinder forstår ikke 'ÅOP'
Kigger man rundt på forskellige kviklån, varierer det, hvad ÅOP’en ligger på.
På Kronelån.dk er ÅOP’en eksempelvis 706,4 procent, uanset om man vil kviklåne 1000 eller 15.000 kroner. På Ferratum.dk er den på 124,22 procent, mens den på Kassekreditten.dk er 328,35 procent.
Ifølge undersøgelsen er det omkring halvdelen af danskerne, der ikke forstår, hvad ÅOP er. Det er særligt unge og kvinder, der ikke har styr på, hvad det går ud på.
Undersøgelsen viser også, at under halvdelen af danskerne med lav indkomst heller ikke er med på, hvad ÅOP er.
Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea, siger, at dem, der ikke kender ÅOP, ”er meget mere villige til at låne” penge i et kviklån.
- Men det er bare ikke lige så kvikt at få det betalt tilbage igen. Det kan nemt ende med at blive meget dyrere, end det der står på siden, for man kommer til at misligholde, og man ender med at forlænge lånetiden, siger Ann Lehrmann Erichsen.
Foreslag om loft
I flere europæiske lande har man sat en grænse for, hvor høj ÅOP’en må være. Blandt andet har Sverige indført et loft på 40 procent.
Finans Danmark foreslog i marts et loft på 50 procent, og dermed ville en kunde maksimalt kunne komme til at betale halvdelen af sit lånebeløb i renter hvert år.
Og i maj var det Socialdemokratiet, der ønskede et loft på 25 procent på ÅOP’en for at dæmme op for de små lån med høje omkostninger.
I Børsen siger Jens Ole Kyhl Klitgaard, der er direktør i den danske afdeling hos 4finance, der står bag kviklånesider, at ”et loft på ÅOP vil alene fremme længere og større forbrugslån. Det vil ikke medføre, at vi får færre overgældssatte danskere, og at deres renteomkostninger bliver mindre.”
Ann Lehrmann Erichsen tænker i midlertidig, at myndighederne skal oplyse bedre om kviklån. En ”kraftig og aggressiv oplysningskampagne”, som hun siger, hvor det bliver tydeligt, hvad det koster at foretag et lån, og hvad der kan ske ved det. Det skal stå som et modsvar til de reklamer, kviklån-firmaerne har i busser, tog og medier.
-Folk ved for lidt om det, fordi det ikke interesserer dem, før det går galt, siger Ann Lehrmann Erichsen.