142 børn og unge fra Malta strandet i Aalborg

16x9
Aalborg Lufthavn. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Klokken 00.50 letter et fly fra Air Malta fra lufthavnen i Aalborg med de 142 ombord.

142 børn og unge fra Malta, der har deltaget i et fodboldstævne i Nordjylland, måtte mandag have hjælp fra Maltas regering for at komme hjem til Malta.

Det chartrede fly, de skulle have været med klokken 15, kom ikke.

Det bekræfter Maltas generalkonsul i Danmark, Mogens Ellerbæk, overfor TV 2.

Maltas turistminister Konrad Mizzi har i stedet chartret et fly, som letter fra Aalborg Lufthavn klokken 00.50 med de 142 ombord.

- Jeg har bestilt et fly fra Air Malta til at få 150 maltesiske statsborgere, de fleste af dem børn, hjem til Malta igen, efter de blev efterladt strandede i Danmark af et privat charterselskab, skriver Konrad Mizzi i et tweet.