Samfund

Giftige partikler lagres i byboeres hjerter, viser nyt studie

Trafikken i byerne er en af de største kilder til forurening.  Geoffroy Van Der Hasselt / Ritzau Scanpix

I Danmark kobles luftforurening til mellem 3000 og 4000 dødsfald årligt.

Det pulserende liv i en by kan virke attraktivt for mange. Men byens ræs og mange muligheder kommer med en pris.

Den forurening, som er til stede i luften i storbyer verden over, kan direkte spores i beboernes livsvigtige muskel: Hjertet. Det viser et nyt studie fra Lancaster Universitet.

Som de første nogensinde har forskerne påvist, at milliarder af giftige partikler lagres i byboernes hjertevæv - selv hos børn helt ned til tre år.

Der er ingen tvivl om, at det på den lange bane vil batte at omstille til fossilfri energi

Professor Ole Hertel fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet

- Vores luftvejssystem er indrettet til at beskytte os mod partikelforurening. I de øvre luftveje har vi små fimrehår, som tilbageholder de grove partikler, siger professor Ole Hertel fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Men de mindste partikler, som særligt er til stede i trafikos, er så små, at de kan trænge helt ud i lungevævet, hvor vi optager ilt.

- Her kan de ultrafine partikler gå over i blodbanen, og måske er det på den måde, at de transporteres rundt i kroppen og ender i hjertevævet, siger professoren, der har læst det nye studie.

Udstødningsgassen fra biler indeholder et stort antal af de ultrafine partikler, som kan trænge helt ind i hjertevævet.

Det er helt ny viden, og studiet kan dermed være med til at belyse de omfattende helbredskonsekvenser ved luftforurening. Konsekvenser, der også ses i Danmark.

Trafik og tætte bygninger samler partiklerne

Forskerne er nået frem til resultaterne ved at analysere hjertevævet hos 63 personer fra den meget luftforurenede by Mexico City.

Personerne havde en gennemsnitsalder på 25 år, og den yngste var bare tre år gammel. Ved at kigge på deres hjertevæv kunne studiet konstatere, at giftniveauerne lå langt højere hos byboerne end ved de ni kontrolpersoner, der havde levet et mindre forurenet sted. I alle tilfælde var der mellem dobbelt og 10 gange så mange af de ultrafine partikler i deres væv.

Luftforurening i Danmark

WHO anbefaler, at det gennemsnitlige årlige niveau af fine partikler (PM2,5) ligger under 10 mikrogram per kubrikmeter. I København ligger niveauet på 13 mikrogram per kubikmeter, i Odense på 15 og i Aarhus på 10, viser organisationens seneste opgørelse

Til sammenligning ligger det niveau på op til 21 mikrogram per kubrikmeter i Mexico City. 

Niveauerne kan dog svinge meget lokalt, derfor kan man tjekke sin egen adresse og niveauet for forskellige typer partikler på hjemmesiden her.

Kilder: WHO og professor Ole Hertel

At livet i storbyen sætter sit præg på vores krop er ingen overraskelse for Ole Hertel. Det er generelt set i byerne, at vi udsættes for mest luftforurening.

- Folk i byen bor tættere, der er mere tæt trafik, og den lokale luftforurening spredes langsommere på grund af byens bygninger, siger professoren, som nævner bilos som den største lokale kilde til udsættelse for luftforurening.

Luftforurening koster liv i Danmark

Selvom luftforureningen i Danmark ligger langt under niveauet i Mexico City, er de nye resultater fra studiet stadig relevante herhjemme, siger Ole Hertel.

- Vi skønner, at mellem 3000 og 4000 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening, siger han.

Det er klart et område, der bør studeres nærmere, så vi kan blive klogere på betydningen af denne forurening

Professor Ole Hertel fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet

Både danske og internationale studier har tidligere påvist, at der er en klar sammenhæng mellem luftforurening og blandt andet luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme, alzheimers, abortrisiko, lungekræft og sukkersyge.

Men de helt små partikler, som er dem, forskerne har undersøgt i det nye studie, ved man fortsat lidt om. Den nye forskning kan bane vejen for endnu mere forskning på området.

- Vi kan ikke helt vide, hvad tilsvarende studier ville vise i Danmark, men det er klart et område, der bør studeres nærmere, så vi kan blive klogere på betydningen af denne forurening, siger han.

Høje bygninger i byen betyder, at det tager længere tid før de ultrafine partikler forsvinder fra luften. Dette gør byens beboere mere udsatte for at indånde partiklerne.

I Danmark har luftforureningen været faldende gennem de seneste 20 år, og Danmark lever op til EU’s grænseværdier for udendørs luftforurening.

- Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke har helbredseffekter af luftforurening herhjemme, siger han.

Få ændringer kan formindske påvirkningen

På trods af studiets nedslående resultater, så ved man, at få ændringer kan have positiv indflydelse på, hvor mange af de ultrafine partikler, vi optager i kroppen.

Ole Hertel forklarer, at hvis man har en lejlighed i byen, så bør man lufte ud ud mod baggården i stedet for til gaden.

- Man kan også vælge en anden rute, hvis man går eller cykler på sin vej, så man undgår de mest trafikerede veje, siger han.

I sidste ende er det, der gør den største forskel, dog politisk.

- Der er ingen tvivl om, at det på den lange bane vil batte at omstille til fossilfri energi. Vindenergi og solenergi er i denne forbindelse win-win teknologi. Det vil reducere udledningerne af klimagasser og luftforurening, og det vil være positivt i forhold til en række af de sundhedsmæssige effekter, siger han.

Det engelske studie er blot indledende, og nu vil forskerne forsøge at komme nærmere, hvordan partiklerne rejser gennem kroppen. Dette kan blive endnu mere presserende de næste år, hvor endnu flere mennesker forventes at flytte til verdens byområder. Det estimeres, at op mod 66 procent af verdens befolkning kommer til at bo i byerne i 2050.