Antallet af børn og unge, der bruger stoffet melatonin som sovemedicin, stiger.
Men der er flere måder, man kan hjælpe sit barn til en god søvn – uden lægemidler.
Det fortæller Jan Ovesen, der er specialist i søvnmedicin og har forsket på området i knap 40 år.
I første halvår af 2017 brugte 10.830 børn og unge mellem 0 og 24 år sovemidlet. I første halvår af 2018 var det tal steget til 12.070.
Det er en stigning på 12 procent.
Tallene kommer fra Sundhedsdatastyrelsens rapport, som mediet Solidaritet.dk har beskrevet.
I 2016 kunne en lignende rapport vise, at 8400 børn og unge brugte sovemedicin.
Dengang sagde den daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V), at forbruget skulle monitoreres tæt hvert halve år, og hvis der inden for to år ikke var et betydeligt fald, ville hun sætte gang i initiativer.
Men forbruget er som bekendt steget.
Ændring af adfærd
Ifølge Jan Ovesen er det problematiske i udviklingen, at så mange børn har brug for hjælp til at falde i søvn.
- Der bliver givet medicin, hvor man i virkeligheden skal ændre adfærd, siger han.
Melatonin er ikke det store problem, da det er et hormon, som hjernen selv danner, og som særligt bliver udskilt om natten. Det spiller en stor rolle i reguleringen af ens døgnrytme, og derfor kan det bruges, hvis man skal hurtigt og effektivt igennem dage med jetlag.
Jan Ovesen forklarer, at hormonet ikke den store effekt på søvnproblemer, men det kan nedenstående adfærdsregulerende råd muligvis have:
Drop skærmene en time inden sengetid
Telefonen, tabletten og computeren skal pakkes sammen, en time inden børnene skal i seng.
- De skal ned i omdrejninger. Ved at bruge de her enheder fortrænger man trætheden. I stedet foretager man sig aktiviteter, som sætter adrenalin- og kortisol-niveauet i vejret, siger Jan Ovesen.
Det gælder også de små børn, selvom rapporten fra Sundhedsdatatilsynet viser, at det særligt er børn fra tiårsalderen, der får ordineret melatonin.
Når de kigger på det blå lys, der kommer ud af enhederne, hæmmer det blandt andet melatonin-udskillelsen, og på den måde hæmmes den naturlige søvn.
Skru helt ned for aktiviteterne
Sidder man foran en skærm, lige inden man skal i seng, har man været mentalt aktiveret, og det har aktiveret hele systemet.
Men for at forbedre sin søvn og chancerne for, at man kan sove, skal man også undgå at være fysisk aktiv, inden man skal i seng.
- Man kan sammenligne det med, hvis man tager ud og løber om aftenen, spiller badminton eller dyrker en anden sport. Blot en anstrengelse en halv times tid. Hvis man gør det, kan der typisk gå to timer, inden man kan falde i søvn, siger Jan Ovesen.
Få vaner og ritualer
Fornuftige vaner inden man skal i seng, øger sandsynligheden for at få en god søvn.
Det gælder alle aldersgrupper, men de små børn har et særligt behov for at opleve faste ritualer på samme tidspunkt hver dag. Det er forældrenes ansvar, at de i faste procedurer når igennem at børste tænder, vaske sig og tage nattøj på. Der skal ro på.
- Det tager en halv time eller tre kvarter at gøre sådan nogle ting. Men det er tid, man skal sætte af, så man falder til ro, siger Jan Ovesen.
Undersøg dit barns søvnbehov
Jo ældre man bliver, desto mindre søvn behøver man.
Ifølge Jan Ovesen får man en god søvnhygiejne ved at vide, hvor meget søvn hver aldersgruppe har behov for. Et nyfødt barn skal sove op til 18 timer, mens en folkeskoleelev under 12 år har et behov på mellem 9 og 11 timers søvn i døgnet.
En teenager bør sove mellem ni og ti timer.
- Søvnhygiejnen går ud på at se, hvornår barnet skal op om morgenen, og så tæller man baglæns for at finde ud af, hvornår det skal sove. Og så lægger man mindst en halv time til. Der skal de begynde at gå i seng, siger Jan Ovesen.
