TV 2 ECHO

Klar til en fremtid uden kaffe? - Klimaet vil tvinge os til nye madvaner, mener Noma-kok

Morgenkaffen og avocadomaden er nogle af de madvarer, der kan være fortid i en varmere verden.

Kunne du forestille dig at undvære kaffe, chokolade og mango? Og at skifte de røde bøffer ud med blæksprutter?

Det lyder måske voldsomt, men i en fremtid med varmere klima har vi ikke et valg, hvis du spørger Noma-kok David Zilber.

- Jeg tror, vi vil blive tvunget til at gentænke den måde, vi spiser på i fremtiden, siger han.

Den 33-årige herboende canadier er chef for Nomas fermenteringslaboratorie, hvor han står for at udvikle nye produkter og smage. Og netop udforskningen af nye måder at spise på har måske aldrig været vigtigere.

Det er bekvemmeligheder, vi har vænnet os til uden at lægge mærke til det

David Zilber, kok hos Noma

I en verden med klimaforandringer og global befolkningsvækst kalder eksperterne nu mere end nogensinde på en omlægning af fødevaresystemet og verdensborgernes spisevaner.

For David Zilber betyder det, at vi skal give afkald på en lang række af de madvarer, vi tager for givet i dag. For eksempel det at kunne købe importerede madvarer på alle tider af året.

- Det er bekvemmeligheder, vi har vænnet os til uden at lægge mærke til det. Men vi vil lægge mærke til det, når de forsvinder. Hvis de forsvinder, siger han.

Flere og rigere mennesker presser systemet

Forskere over hele verden knokler i disse år for at komme med bud på, hvordan vi redder fremtidens madforsyning.

Fødevaresystemet skal tilpasse sig til et varmere klima og større krav om begrænsning af drivhusgasser. Og der er stor enighed om, at fødevareproduktionen skal være mere effektiv. Det er simpelthen nødvendigt, når vi bliver flere mennesker, og mange udviklingslande får en større og mere forbrugende middelklasse.

Men det er også nødvendigt, at vi ændrer vores spisevaner. Det er en luksus, mange har svært ved at give slip på, mener David Zilber.

- Der er den her ubehagelige overvejelse hos folk, at de ændringer, der er nødvendige for at undgå det værst tænkelige, gør lige så ondt som resultatet af at gøre ingenting.

Se interviewet med David Zilber i videoen øverst i artiklen.

Herunder kan du få et overblik over den fremtid, klodens mad er på vej imod.

Hvor stort et klimaproblem er fødevareproduktion egentlig?

Ret stort. Fødevaresystemet står i dag for en fjerdedel af den globale udledning af drivhusgasser. Det er alt fra landbrugsmaskiner over bøvsende og pruttende kvæg til skovfældning for at skabe landbrugsjord, der bidrager til klimabelastningen.

Og der bliver kun flere munde at mætte. I 2050 vil vi ifølge FN være knap ti milliarder mennesker på jorden. Det er cirka to milliarder flere end i dag. FN’s fødevareorganisation (FAO) vurderer, at produktionen af fødevarer skal øges med 50 procent i forhold til 2013, hvis alle skal have mad.

Det er derfor en helt grundlæggende udfordring at producere mere mad, samtidig med at vi skal hive den globale udledning af drivhusgasser ned.

Kilde: Science, FN.

Hvor vigtige er vores madvaner i klimakampen?

De er afgørende.

Et stort studie af mere end 30 forskere, der blev præsenteret tidligere i år, vurderede, at en global ændring af madvaner er decideret umulig at komme uden om, hvis CO2-udledningerne skal reduceres frem mod 2050. Uanset om vi mindsker madspild og producerer mere effektivt.

Kilde: EAT-Lancet Commission (set i Concito-rapport).

Hvad kommer vi til at spise mindre af?

Her går der lidt spåkugle i den. I og med at kvægproduktion står for hele 14,5 procent af den globale udledning af drivhusgasser, peger pilen mod et mindre kødforbrug som en uomgængelig faktor.

Men der er også fødevarer, der er truede på grund af et varmere klima. Britiske forskere har fundet ud af, at mindst 60 procent af verdens kaffesorter er udrydningstruede på grund af klimaforandringer og skovfældning. Andre følsomme afgrøder som avocado og kakaobønner er også i farezonen på grund af varmere vejr og hyppigere tørke.

Kilde: FAO, Science Magazine, Business Insider, climate.gov.

Slut med sulten for sjov?

Forskere begynder i stigende grad at fokusere på, hvordan vi skal brødføde flere mennesker med mindre mad.

I dag indtager verdens indbyggere i gennemsnit over en tredjedel mere protein, end et menneske ernæringsmæssigt har brug for. Og det er ikke u-landene, der trækker det gennemsnit op. Det er os i vesten.

Med andre ord: Vi skal spise mindre unødvendig mad, og vi skal spise den mad, der giver os mest ernæring for klimaaftrykket.  

Kilde: World Resources Institute.

Hvilken mad kommer vi til at spise mere af?

Det er der flere bud på. Måske kommer teknologien os til undsætning. Der bliver i disse år gjort flere forsøg på at lave bæredygtig fremtidsmad ved hjælp af 3d-printere og laboratoriedyrket kød.

Hvis vi tager sci-fi-brillerne af, kommer vi ikke uden om, at en større del af vores kost skal bestå af frugt og grønt. Mad baseret på alger og insekter er også på vej frem. Der peges også på, at vi skal bruge havenes resurser i højere grad (uden at overfiske). For eksempel har danske forskere foreslået, at vi spiser flere blæksprutter. De er næringsholdige, og bestandene på verdensplan er i vækst.  

Kilde: EAT-Lancet Commission (set i Concito-rapport), KU Science.