Forskning punkterer myte: Langt de fleste griber ind over for vold

Danskerne blander sig langt oftere, når de ser vold i gadebilledet, end forskningen hidtil har antaget.

Siden 1960'erne har forskerne lænet sig op af den såkaldte tilskuereffekt: Teorien om, at vi lammes, når vi er vidne til vold og undlader at gribe ind, hvis vi kan se, at andre heller ikke gør noget.

Men nu viser et nyt studie, at det ikke er tilfældet.

Faktisk griber ni ud af ti ind, når de ser vold i gadebilledet, viser studiet.

- Myten om, at vi ikke kan regne med hinanden i det offentlige rum, holder ikke, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard, som var ansvarlig for studiet og er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet er lavet i samarbejde med Netherlands Institute for the Study of Crime and Law Enforcement og Lancaster University. Forskerne har kigget på 219 konflikter fra videoovervågning i Holland, England og Sydafrika. Episoderne er både optaget ved højlys dag og om natten.

- Det er et helt unikt studie. Aldrig før har forskere haft mulighed for at undersøge overvågningsvideoer og set, hvad der helt konkret sker i konflikter, hvor folk reagerer aggressivt, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Hun fortæller, at alt tidligere forskning på området er baseret på opstillede eksperimenter, der aldrig tog udgangspunkt i grov vold.

8 ud af 10 danskere griber ind

Københavns Universitet har lavet et lignende studie, der undersøger vold i København. Her har man gennemgået 500 politirapporter - herunder 81 overvågningsvideoer fra bylivet i indre København - om politianmeldt vold.

Og tendensen er den samme som ved det internationale studie, slår Marie Rosenkrantz Lindegaard fast:

Det er jo ret påfaldende, at danskerne er villige til at gribe ind i selv ekstreme tilfælde

Marie Rosenkrantz Lindegaard, sociolog ved Københavns Universitet

- Det viste os, at otte ud af ti danskere griber ind, når de er vidne til konflikter. Tallet er en smule lavere i Danmark, da den danske forskning tager udgangspunkt i mere alvorlige tilfælde af vold. Men det er jo ret påfaldende, at danskerne er villige til at gribe ind i selv ekstreme tilfælde, hvor ofrene for eksempel har brækket knogler.

De tilfælde, hvor vi slet ikke griber ind, er ofte konflikter mellem kærestepar. Det viser begge forskningsprojekter. Ifølge sociologen skyldes det, at vi er mere tilbageholdende i situationer, vi opfatter som intime.

- Her griber vi ofte først ind, når det har udviklet sig til egentlig vold. Så hvis man skændes med sin partner, og det pludselig udvikler sig, er det ekstra vigtigt, at man råber højt, hvis man har brug for hjælp, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

- Jeg reagerede helt instinktivt

TV 2 har været en tur i Gothersgade i København, som er en af de gader, videoovervågningen stammer fra. Her har vi spurgt en række danskere, om de ville gribe ind over for vold.

Johnny Balholtz, der arbejder som håndværker, er i tvivl:

Det var først bagefter, det gik op for mig, at det kunne være farligt. Jeg reagerede helt instinktivt

Carsten Nordholdt, fotograf

- Det er jo skidefarligt. Man aner ikke, om man får en kniv i sig, hvis man blander sig.

Han har aldrig selv været vidne til voldsepisoder, men han kender mange, der har, siger han.

- Det er flot af dem, der tør gribe ind. Hvis jeg selv oplevede det, håber jeg også, at jeg ville stoppe det.

I gaden befinder Jeppe Sørensen sig også. Han arbejder som it-servicemanager i København, men stammer oprindeligt fra Odder lidt uden for Aarhus. Som ung var han vidne til flere slagsmål.

TV 2 har spurgt en række danskere i Gothersgade i København, om de ville gribe ind over for vold i gadebilledet. Video: Jesper Lynghøj

- Der har jeg hjulpet mange gange ved at trække den ene part væk. Ofte er det ikke dem, der griber ind, som kommer til skade. Jeg har selv prøvet at blive skubbet væk, men det er også det værste, siger Jeppe Sørensen.

Ved pølseboden i Gothersgade står fotograf Carsten Nordholdt, som også har grebet ind ved flere slagsmål. Han husker særligt en episode for en del år siden, hvor to personer sloges i et S-tog.

- Der gik jeg simpelthen ind mellem dem. Det var først bagefter, det gik op for mig, at det kunne være farligt. Jeg reagerede helt instinktivt, siger han.

Det Kriminalpræventive Råd vil revidere vejledning

Den nye forskning vækker begejstring hos Det Kriminalpræventive Råd.

Hvad gør man, når andre bliver truet?

  • Ring til politiet, tilkald dørmænd eller andet personale, fx i toget 
  • Hold dig på afstand, men lad voldsmanden se, at du er til stede og at du er opmærksom
  • Tilkald andre vidner, og lad voldsmanden se, at der er mange, som holder øje
  • Prøv at tale med voldsmanden. Fortæl, at politiet er på vej.

Rådene er udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd, der nu vil undersøge, om de skal ændre dem.

- Det er banebrydende. Det skyder hul i den anerkendte kriminologiske teori om bystander-effekten (tilskuereffekten, red.) og kan betyde, at vi fremover kan kigge med nye øjne på voldshændelser i nattelivet, siger videnskonsulent Katrine Keller.

Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en konkret vejledning til, hvordan man skal forholde sig, når andre bliver truet. Det er råd, som jævnligt bliver revideret. I kølvandet på den nye forskning vil man nu undersøge, om rådene skal ændres yderligere.

På baggrund af forskningen overvejer Det Kriminalpræventive Råd nu at revidere deres vejledning til, hvad man skal gøre, hvis man er vidne til vold. Video: Maria Runøe Møller

- Måske skal vi justere nogle råd eller tilføje nye punkter. Det er noget, vi vil undersøge nu, siger Katrine Keller.

Derudover vurderer hun, at forskningen kan være med til at skabe et større fokus på tilskuere i voldssager. I dag fokuserer man primært på ofre og gerningspersoner i det kriminalpræventive arbejde, men fremover vil de i højere grad også fokusere på, hvordan tilskuere kan bruges som allierede.