Seksualforbryder vinder sag over Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen

16x9
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har afsagt dom over Danmark i sag om forvaringsdømt. Foto: Vincent Kessler / Scanpix Denmark

Danmark skal dermed betale 2000 euro til Tim Henrik Bruun Hansen. Han havde oprindelig søgt om 50.000 euro.

Seksualforbryderen Tim Henrik Bruun Hansen, der i 1996 blev dømt for forsøg på voldtægt af en pige på ti år, har ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg vundet en sag mod Danmark.

Tim Henrik Bruun Hansen er forvaringsdømt, men mandens rettigheder er blevet krænket, da han ifølge Menneskerettighedsdomstolen har krav på en uvildig undersøgelse af, hvorvidt han fortsat er farlig, lyder det.

Danmark skal dermed betale 2000 euro til Tim Henrik Bruun Hansen. Han havde oprindelig søgt om 50.000 euro.

Domstolens syv dommere var enige, og det er nu Danmarks pligt at bringe orden i sagen. Staten skal altså sørge for, at der bliver givet mulighed for en uafhængig vurdering.

Danmark har nu mulighed for at få sagen for Storkammeret, der er domstolens højeste instans.

Nægtet uvildig bedømmelse

Det er en grundlæggende rettighed, at en indespærret borger kan få en prøvelse af, om en myndigheds beslutninger er i orden.

Konkret insisterede de danske myndigheder på, at Tim Henrik Bruun Hansen skulle kemisk kastreres. Et ønske, han afviste af sundhedsårsager.

Efterfølgende nægtede de danske myndigheder Tim Henrik Bruun Hansen adgang til en uvildig bedømmelse af, om han fortsat var farlig.

En afvisning, der er en krænkelse af artikel fem i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det.

Hvad er forvaring

Tre kriterier skal være opfyldt, før en person kan idømmes forvaring: kriminalitetskravet, farlighedskravet og nødvendighedskravet.

  • Den dømte skal være skyldig i en alvorlig voldsforbrydelse, alvorligere trusler eller brandstiftelse eller forsøg herpå. 
  • Den tiltalte skal antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Denne antagelse skal baseres på karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om gerningsmandens person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet. 
  • Anvendelse af forvaring skal findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Advokat Tobias Stadarfeld Jensen hos advokaterne Bonnez og Ziebe i Aarhus har ført sagen i Strasbourg.

Han glæder sig over resultatet.

- Det er sjældent, at Danmark får en plet på den menneskeretlige straffeattest, siger han.

- Helt lavpraktisk betyder det, at vi har fået medhold i, at der er sket en krænkelse, og at processen ikke har opfyldt konventionens krav, siger Tobias Stadarfeld.

Vaneforbryder

Tim Henrik Bruun Hansen blev i 1996 dømt til forvaring på ubestemt tid på grund af hans farlighed over for små piger.

I august 1995 bortførte han en tiårig pige, bandt hende til et træ og forsøgte voldtægt, inden han forlod hende bundet.

Inden da var han blevet dømt i både 1989 og 1991 i Ballerup Ret for at have bortført piger og sexmishandlet piger på henholdsvis, 12, 7 og 10 år.

Strengeste sanktion

Forvaring regnes af nogle som den strengeste sanktion i straffesystemet. Årsagen er, at de dømte sidder på ubestemt tid.

Forvaring bruges mod personer, der er så farlige for andre, at en almindelig fængselsstraf ikke er tilstrækkelig til at afværge faren.

Hvert år afsiges kun en håndfuld domme til forvaring. Længden varierer meget. Gennemsnitligt går der 13 år og 4 måneder fra varetægtsfængsling til prøveudskrivning, oplyste Justitsministeriet sidste år i et svar til Folketingets retsudvalg.