Samfund

Fjerner man 'ghetto' vil fundamentet kollapse, advarer Støjberg

Regeringen vil gøre op med ghetto-begrebet, men det lemper udlændingepolitikken, mener tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

'Ghetto'.

Den nye boligminister, Kaare Dybvad (S), bryder sig ikke om ordet. Faktisk mener han, det er både upræcist og med til at stigmatisere de særligt udsatte boligområder. Derfor vil han ikke længere bruge det.

Men det er udtalelse, der vækker bekymring hos tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Jeg synes simpelthen, det er så forkert ikke at kalde tingene deres rette navn. Det er så typisk socialdemokratisk politik. De graver i fundamentet, og pludselig kollapser det, siger hun.

Støjberg: Det er ikke Danmark

I november sidste år stod hun i spidsen for ghettoplanen, der blandt andet skal ændre beboersammensætningen i boligområder med mange arbejdsløse, uuddannede og personer med lave indkomster.

Fjerner man ordet 'ghetto' i dén ligning, lukker man øjnene for de problemer, der er i områderne - og i værste fald vil det lempe udlændingepolitikken, mener Inger Støjberg:

- Ghettoplanen har givet os muligheder for at stille større krav til de udsatte områder. Kalder vi ikke områderne for deres rette navn, får vi steder, der ikke er Danmark. Og vi må aldrig acceptere, at vores børn vokser op i parallelsamfund, hvor deres forældre ikke engang kan det danske sprog.

Det her er jo ren symbolpolitik

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti

Støjberg bakkes op af Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, som kalder boligministeren tiltag for "symbolpolitik".

- Jeg synes, det er noget pjat. Lad os da kalde tingene for det, de er. Det er ghettobebyggelser, og jeg er forundret over, at den nye boligminister kommer med det her udspil som sit første. Der er jo masser konkret at gøre på boligområdet – skaffe boliger til studerende, for eksempel. Og det her er jo ren symbolpolitik, siger Pia Kjærsgaard.

Dybvad vil "ikke ændre et komma" i udlændingepolitikken

Udover den tidligere regering stemte Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for 'ghettoplanen'.

Planen har betydet, at 15 af de i alt 29 områder, der er på regeringens liste over ghettoområder, nu betegnes som "hårde områder". Det betyder, at de har været på listen i over fire år, og at kommunen dermed er forpligtet til at nedbringe andelen af almene familieboliger med 40 procent inden 2030. Det skal være med til at tynde ud i de sociale problemer, lyder det.

Vi står 100 procent ved den aftale om parallelsamfund, som vi indgik med den daværende regering

Kaare Dybvad, Boligminister (S)

Boligminister Kaare Dybvad understreger, at han ikke ønsker at lempe på den vedtagne politik:

- Vi står 100 procent ved den aftale om parallelsamfund, som vi indgik med den daværende regering. Men jeg må også sige, at der allerede dengang var mange af Inger Støjbergs egne partifæller, der heller ikke brød sig om at bruge ordet 'ghetto' i planen, siger han til TV 2.

Boligminister Kaare Dybved vil gøre op med begrebet 'ghetto', men det vil ikke lempe ikke på udlændingepolitikken, siger han. Video: Maria Runøe Møller

Han peger samtidig på, at begrebet hviner i ørerne på de mange mennesker, der arbejder for at forbedre forholdene i områderne. Det værende nattenravne, spejderledere eller fodboldtrænere.

- Det er en masse frivillige, som vi støder fra os, når vi bruger det begreb. Derfor har jeg nu sagt, at jeg vil skabe en positiv forandring ved ikke længere at bruge det her ord. Men det ændrer ikke et komma i udlændingepolitikken, siger Kaare Dybvad.

Møder stor jubel hos boligorganisation

Forslaget om at gøre op med begrebet vækker også begejstring hos organisationen Danmarks Almene Boliger.

- Det er et ord, der er ret paradoksalt. Det stempler de folk, der bor i områderne, og taler ned til dem, siger Bent Madsen, administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger.

I Danmarks Almene Boliger mener man, at begrebet 'socialt udsatte boligområder' er mere dækkede. Video: Maria Runøe Møller

- Jeg synes, 'socialt udsatte boligområder' er mere dækkende, for der er stadig mange sociale udfordringer i nogle af de her områder, og dem skal vi selvfølgelig til livs.

Han peger blandt andet på kriminaliteten og den store arbejdsløshed.

- Én procent kan gøre forskellen

Ghettolisten udarbejdes ud fra fem kriterier: Antal af borgere uden job, antal kriminelle, andelen af borgere uden en uddannelse og en indkomst under gennemsnittet. Derudover er det områder, hvor andelen af ikke-vestlige beboere overstiger 50 procent. Lever et område op til tre af de fem kriterier, kommer det på ghettolisten.

Et af de områder, der tidligere var at finde på ghettolisten, er Korskærparken i Fredericia.

Korskærparken røg af listen sidste år, da det akkurat lykkedes at få andelen af beboere fra ikke-vestlige lande ned på 49,4 procent.

At boligområdet kun lige klarer skærene, er et tydeligt eksempel på, at det ikke gavner med forskellige definitioner på udsatte boligområder.

Det mener Finn Muus, som er direktør for Boligkontoret Fredericia, der administrerer boliger i Korskærparken.

De indsatser, der har fået os af ghettolisten, har vi brugt i 15 år på at indføre. Så det er ikke på grund af ghettoplanen

Finn Muus, direktør for Boligkontoret Fredericia

- I bund og grund er det jo tal på et regneark, der afgør, om man er på listen eller ej. Det kan være én procent, der gør forskellen, og det er paradoksalt, siger Finn Muus.

Ligesom direktøren for Danmarks Almene Boliger peger Finn Muus på, at begrebet 'ghetto' er skadende for beboerne.

- Man behøver jo ikke kalde det for en 'ghetto' for at forbedre områderne. De indsatser, der har fået os af ghettolisten, har vi brugt i 15 år på at indføre. Så det er ikke på grund af ghettoplanen, siger han.

Ghettolisten

Tingbjerg og Utterslevhuse

Tingbjerg i København.

Tingbjerg og Utterslevhuse

Kommune: København

Beboere: 6526

Indvandrere og efterkommere: 73,1 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 27,6 procent

Beboere kun med grundskole: 76,3 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix

Mjølnerparken

Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Mjølnerparken

Kommune: København

Beboere: 1694

Indvandrere og efterkommere: 82,6 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 41,9 procent

Beboere kun med grundskole:  77,4 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Lundtoftegade

Lundtoftegade på Nørrebro i København.

Lundtoftegade

Kommune: København

Beboere: 1541

Indvandrere og efterkommere: 55,5 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 35 procent

Beboere kun med grundskole: 62,3 procent

Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Aldersrogade

Lejerbo ved Aldersrogade er en af de ghettoer, som måske snart bliver fjernet fra ghettolisten. Søndag eftermiddag var der legende børn og skatere på Krakas Plads, der ligger i udkanten af området.

Aldersrogade

Kommune: København

Beboere: 2231

Indvandrere og efterkommere: 71,2 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 34,3 procent

Beboere kun med grundskole: 66 procent

Foto: Camilla Rønde / Scanpix Denmark

Hørgården

Hørgården på Amager

Hørgården

Kommune: København

Beboere: 1591

Indvandrere og efterkommere: 51,8 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 33,4 procent

Beboere kun med grundskole: 61,6 procent

Foto: Ulf Hedin / TV 2

Tåstrupgaard

Taastrupgård i Høje Taastrup

Tåstrupgaard

Kommune: Høje-Taastrup

Beboere: 2448

Indvandrere og efterkommere: 64,5 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 28,7 procent

Beboere kun med grundskole: 83,5 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Korsløkkeparken

Korsløkkeparken i Odense.

Korsløkkeparken

Kommune: Odense

Beboere: 1899

Indvandrere og efterkommere: 62,6 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 46,5 procent

Beboere kun med grundskole: 66,4 procent

Foto: TV 2

Gadehavegård

Gadehavegård i Høje Taastrup.

Gadehavegård

Kommune: Høje-Taastrup

Beboere: 2186

Indvandrere og efterkommere: 56,5procent

Uden for arbejdsmarkedet: 39,4 procent

Beboere kun med grundskole: 72,5 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Charlotteager

Charlotteager i Høje Taastrup.

Charlotteager

Kommune: Høje-Taastrup

Beboere: 1753

Indvandrere og efterkommere: 53,6 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 35,6 procent

Beboere kun med grundskole: 70,2 procent

Foto: TV 2

Gadelandet og Husumgård

Husumgård i København.

Gadelandet og Husumgård

Kommune: København

Beboere: 1034

Indvandrere og efterkommere: 30,9 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 68,4 procent

Beboere kun med grundskole: 71,8 procent

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Bispeparken

Bispeparken i København

Bispeparken

Kommune: København

Beboere: 1567

Indvandrere og efterkommere: 59,1 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 31,4 procent

Beboere kun med grundskole: 62,2 procent

Foto: Claus Bjørn Larsen / Scanpix Danmark

Agervang

Agervang i Holbæk.

Agervang

Agervang i Holbæk.

Kommune: Holbæk

Beboere: 1436

Indvandrere og efterkommere: 56,8 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 43,7 procent

Beboere kun med grundskole: 70,4 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: TV 2

Nøjsomhed og Sydvej

Boligområdet Nøjsomhed i Helsingør.

Nøjsomhed og Sydvej

Kommune: Helsingør

Beboere: 1088

Indvandrere og efterkommere: 56,2 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 43 procent

Beboere kun med grundskole: 72,4 procent

Foto: TV 2

Ringparken

Ringparken i Slagelse.

Ringparken

Kommune: Slagelse

Beboere: 2023

Indvandrere og efterkommere: 55,6 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 43,3 procent

Beboere kun med grundskole: 70,9 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Mathias Hobolth Østerlund / TV 2 Nyhederne

Motalavej

Motalavej i Korsør.

Motalavej

Kommune: Slagelse

Beboere: 1680

Indvandrere og efterkommere: 53,3 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 40,4 procent

Beboere kun med grundskole: 72,8 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Lindholm

Lindholm i Guldborgsund.

Lindholm

Kommune: Guldborgsund

Beboere: 1559

Indvandrere og efterkommere: 51 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 48,9 procent

Beboere kun med grundskole: 65,2 procent

Foto: TV 2

Solbakken

Solbakken i Odense.

Solbakken

Kommune: Odense

Beboere: 1324

Indvandrere og efterkommere: 52,4 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 42,5 procent

Beboere kun med grundskole: 65,3 procent

Foto: TV 2

Vollsmose

Vollsmose i Odense.

Vollsmose

Kommune: Odense

Beboere: 7763

Indvandrere og efterkommere: 76 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 52,2 procent

Beboere kun med grundskole:  78,8 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Malte Kristiansen / Scanpix Denmark

Nørager og Søstjernevej

Nørager i Sønderborg

Nørager og Søstjernevej

Kommune: Sønderborg

Beboere: 1317

Indvandrere og efterkommere: 66,5 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 48,1 procent

Beboere kun med grundskole: 76,6 procent

Foto: TV 2

Stengårdsvej

Stengårdsvej i Esbjerg.

Stengårdsvej

Kommune: Esbjerg

Beboere: 1709

Indvandrere og efterkommere: 68,2 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 47,4 procent

Beboere kun med grundskole: 81,2 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Sundparken

Sundparken i Horsens.

Sundparken

Kommune: Horsens

Beboere: 1492

Indvandrere og efterkommere: 69,6procent

Uden for arbejdsmarkedet: 52,7 procent

Beboere kun med grundskole: 80,1 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: TV 2

Munkebo

Munkebo i Kerteminde.

Munkebo

Kommune: Kolding

Beboere: 1476

Indvandrere og efterkommere: 60,2 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 42,9 procent

Beboere kun med grundskole: 71,8 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: TV 2

Skovvejen og Skovparken

Skovparken i Kolding.

Skovvejen og Skovparken

Kommune: Kolding

Beboere: 2326

Indvandrere og efterkommere: 66,4 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 41,5 procent

Beboere kun med grundskole: 74,2 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Claus Fisker / Scanpix Nordfoto

Finlandsparken

Finlandsparken i Vejle.

Finlandsparken

Kommune: Vejle

Beboere: 1611

Indvandrere og efterkommere: 73,5 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 41,5 procent

Beboere kun med grundskole: 77,3 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Brian Rasmussen / Scanpix Danmark

Resedavej og Nørrevang

Resedavej i Silkeborg.

Resedavej og Nørrevang

Kommune: Silkeborg

Beboere: 1882

Indvandrere og efterkommere: 52 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 44 procent

Beboere kun med grundskole: 68 procent

Foto: TV 2

Bispehaven

Bispehaven i Aarhus.

Bispehaven

Kommune: Aarhus

Beboere: 2215

Indvandrere og efterkommere: 67,6 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 48,1 procent

Beboere kun med grundskole: 74,5 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Flemming Krogh / Scanpix

Skovgårdsparken

Skovgårdsparken i Gellerup.

Skovgårdsparken

Kommune: Aarhus

Beboere: 1442

Indvandrere og efterkommere: 69,7 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 41,9 procent

Beboere kun med grundskole: 65,4 procent

Foto: Jens Thaysen / Scanpix Denmark

Gellerupparken og Toveshøj

Gellerupparken i Brabrand.

Gellerupparken og Toveshøj

Kommune: Aarhus

Beboere: 5614

Indvandrere og efterkommere: 79,4 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 52,5 procent

Beboere kun med grundskole: 83,6 procent

Optræder i kategorien "hårde ghettoområder".

Foto: Axel Schütt / Scanpix Denmark

Ellekonebakken

Ellekonebakken i Viborg

Ellekonebakken

Kommune: Viborg

Beboere: 1056

Indvandrere og efterkommere: 52,2 procent

Uden for arbejdsmarkedet: 53,7 procent

Beboere kun med grundskole: 68,8 procent

Foto: TV 2