Bloggere efter afskedsbrev: Vi har brug for et etisk kodeks

16x9
Lisbeth Kiel, formand for Danske Bloggere, mener, der er brug for, at bloggere tager ansvar, men ikke at de skal underlægges de presseetiske regler. Foto: Malene Porup / Malene Porup

Hvis bloggerne skal følge pressens etiske regler, vil de også nyde godt af de fordele, pressen får, siger juraprofessor.

Danske bloggere skal blive mere bevidste om deres ansvar. For deres tusindvis af følgere har stor tillid og tiltro til det, de lægger ud på sociale medier.

Sådan lyder det fra Lisbeth Kiel, formand for fagforbundet Danske Bloggere, efter et selvmordsbrev fra realitystjernen Fie Laursen i weekenden startede en større debat om, hvilke regler bloggere skal følge.

Brevet lå offentligt på Instagram i flere dage, før det blev taget ned af familien selv. Fie Laursen er i dag i behandling.

Foreningen Danske Bloggere er ved at udarbejde et etisk kodeks, som Lisbeth Kiel håber, bloggere vil tilslutte sig frivilligt. Og annoncørerne kan hjælpe med at skubbe udviklingen i den rigtige retning ved at lægge deres penge hos de bloggere, der opfylder de etiske krav, siger hun.

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livsliniens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Det er dog ikke nok for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun har foreslået, at de mest populære bloggere skal følge pressens etiske regelsæt.

- Børn og unge kan gøre, lige hvad der passer dem på sociale medier, uden at vi har sat nogen retningslinjer op. Det duer ikke. Vi har nogle presseregler, der fungerer godt: Man læser halvanden side, og der står blandt andet, at man skal være påpasselig med at skrive om selvmord, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kunne have været "bremseklods" for opslaget

I de presseetiske regler står, at ”selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale".

Ifølge reglerne kan et medie straffes med kritik og ved at blive pålagt at bringe en berigtigelse, hvis de brydes.

Rosenkrantz-Theil mener, at det, at Fie Laursen som populær blogger skulle have læst de presseetiske regler, kunne have ageret som en ”bremseklods” for opslaget med afskedsbrevet. For så havde bloggeren vidst, at hun skulle ”være påpasselig med det”, siger ministeren.

Lisbeth Kiel er dog ikke enig i, at de presseetiske regler er den rigtige løsning for bloggere.

- Jeg synes, det vil være rigtig fint, hvis der kan findes en form for pendant til de presseetiske regler, der er møntet på bloggere og influencere. Men jeg kan ikke se, hvordan bloggere skulle høre under de presseetiske regler, siger Lisbeth Kiel.

Politikerne skal overveje at gå planken ud

I princippet kan man godt ændre paragrafferne, så de presseetiske regler også omfatter bloggere, fortæller Trine Baumbach, der er professor i jura ved Københavns Universitet og har skrevet bogen 'Medieret – Frihed og ansvar'.

De pressetiske regler

Mediers indhold og handlemåde skal ifølge Medieansvarsloven være i overensstemmelse med god presseskik. Det betyder blandt andet:

  •  ”Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig”.
  • ”Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale”.
  • ”Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn”.
  • ”Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold”.

Vælger politikerne den model, vil det dog have visse implikationer, mener hun. Eksempelvis vil bloggerne opnå de samme rettigheder til kildebeskyttelse, særlig adgang til aktindsigt og at deres strafferetlige ansvar bliver begrænset, som medier i dag nyder godt af.

- Man skal fra politisk side overveje, om man så at sige vil gå planken ud, eller om man måske kan finde en anden måde at regulere det på, siger Trine Baumbach.

Hun mener, det ”måske er et meget stort skridt” at underlægge bloggere medieansvarsloven for at ”løse et meget konkret problem” – hvordan selvmord omtales.

20.000, 200.000 eller 300.000?

Til TV 2 siger Pernille Rosenkrantz-Theil, at reglerne ikke skal gælde, hvis man bare fortæller om sit liv til venner og familie.

- Men hvis en blog har en vis størrelse – så må vi finde ud af, hvor snittet skal ligge – så går det fra almindelig hygge til noget andet. Hvis man ikke kan forstå den halvanden side (de presseetiske regler, red.), så skal man lade være med at administrere en konto, hvor man har 200-300.000 følgere. Det duer ganske enkelt ikke, siger børne- og undervisningsministeren.

Ifølge Trine Baumbach kan det godt lade sig gøre at lave en skillelinje baseret på antal følgere. Pressenævnet foretager i forvejen et skøn, når de skal vurdere, om eksempelvis en Facebook-profil er åben eller ej, fortæller hun.

- Man kan godt lave en regel om, at hvis man har mere end et bestemt antal følgere, så falder man ind under de presseetiske regler. Det er bare et spørgsmål om, hvad der står i loven. Men om det er en god idé er noget andet, siger hun.