Efter syv forgæves forsøg lykkedes det: Dennis Knudsen er blevet solofar som 56-årig
Frisøren er udelukkende blevet mødt med positive beskeder. Det skyldes, at vi er blevet langt mere tolerante på det familiemæssige område
”Den er god nok. Jeg er sgu blevet far”
Med de ord, en masse emojis og fem billeder af 11 dage gamle Lucas offentliggjorde frisøren Dennis Knudsen i fredags, at han havde fået en søn.
Selvom den lille dreng selvsagt har været ni måneder undervejs, var det først der, at hans 56-årige far fortalte andre end den allerinderste kreds om hans eksistens.
Dennis Knudsen var nemlig bange for omverdenens reaktion. Både på grund af hans beslutning om at være solofar og det faktum, at han er 56 år ældre end sit barn.
- Jeg har kæmpet for det her i 20 år, og jeg havde ikke brug for, at folk skulle fortælle mig, at jeg ikke kunne. Jeg ville ikke påvirkes negativt. Ingen skulle stoppe mig, siger han.
Langt flere solomødre
Efter syv forgæves forsøg på at finde en kvinde, han kunne starte en regnbuefamilie sammen med, endte Dennis Knudsen med at få hjælp til at få drømmen opfyldt af en amerikansk veninde.
Lille Lucas er blevet båret af farens veninde, men rent genetisk er hun ikke hans mor. Han er kommet til verden ved hjælp af et donoræg, og Dennis Knudsen er den eneste forælder, der er registreret. Dermed er han en såkaldt solofar.
Der findes ikke opgørelser over, hvor mange af den slags fædre, der findes herhjemme. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bor 1262 børn dog med en enlig far, hvor moren ikke er registreret. Det tal er 12 gange højere, når det gælder enlige mødre.
Varm respons
Selvom han ikke er alene om at være alenefar, havde Dennis Knudsen på forhånd frygtet for folkedomstolen. Det viste sig dog, at hans bekymring stort set havde været ubegrundet.
Blandt tusindvis af beskeder og kommentarer, der de seneste dage er væltet ind på hans sociale medier, er langt størstedelen positive lykønskninger.
- Jeg har ikke haft tid til at kigge så meget på det, men jeg er endnu ikke stødt på en eneste negativ kommentar, siger han.
Den varme respons kommer ikke bag på familieforsker og professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, der også er tidligere formand for Børnerådet.
- For bare 75 år siden stigmasiterede man eneforsørgermødre. Siden da er holdningerne i den grad skiftet. I dag er der ingen, der ser ned på en enlig mor. I dag accepterer vi både enlige, regnbuefamilier og forskellige former for befrugtning og rugemødre. Vi er blevet langt mere rummelige og tolerante på det familiemæssige område, siger han.
Lavede aldersgrænsen om
Når man nærlæser kommentarsporene på nyheden om, at Dennis Knudsen i en alder af 56 år har fået sit ønske om at blive far opfyldt, er der dog også knapt så tolerante holdninger at finde.
Langt de fleste af den slags kommentarer drejer sig om hans alder.
Og lige præcis alderen er også noget, Dennis Knudsen selv har overvejet grundigt. Da han for tyve år siden påbegyndte Projekt Baby havde han givet sig selv en deadline, der hed 40 år. Når han havde nået den alder, ville han opgive.
- Men livet er forunderligt, og man ændrer holdninger og meninger i takt med, at livet flytter sig. Så grænsen blev lavet om fire gange. 45, 50, 55. Jeg tror ikke, at jeg har været rigtig parat før nu, siger han.
Det betyder dog ikke, at han ikke har gjort sig overvejelser omkring at være ældre far, som han selv kalder det.
- Gammel er et forkert ord. Man kan være gammel som 56-årig og sætte sig på sofaen og glo seks timers fjernsyn om dagen, eller man kan være en voksen mand som mig, der synes, at sport er fedt, siger han og fortæller, at hans biologiske alder er blevet målt til at være 39 år, og at han sidste år gennemførte sin femte ironman.
Han er dog også opmærksom på, at han nok ikke får 50 år med sin søn.
Vil have mere tid
Selvom Dennis Knudsen er noget ældre end de 33,4 år, som en nybagt far i gennemsnit er, er han ikke helt alene. Hvert år stiger antallet af mænd, der får børn, når de har rundet de 50 år. Ifølge Danmarks Statistik gjaldt det sidste år 750 mænd, hvilket er det højeste antal, siden man begyndte at registrere fædres alder i 1986.
Familieforsker Per Schultz Jørgensen ser ligesom de kritiske røster ulemper ved at være så højt oppe i årene, når man sætter et nyt liv i verden.
- Man har nogle odds imod sig. Man har ikke samme mulighed for at være til stede i børnenes liv, når de bliver ældre, siger han og understreger, at der også kan være fordele.
Lige netop fordelene er det, Dennis Knudsen hæfter sig ved. Han har haft karriere, og selvom den ikke er slut endnu, har han i forbindelse med familieforøgelsen solgt sin frisørsalon og sagt farvel til 25 medarbejdere. Derfor tror han, at han får mere tid med Lucas, end yngre forældre gør med deres børn.
- Når bundlinjen bliver talt op om 20 år, har mit barn nok fået mere nærvær og kærlighed, end mange andre forældre kan give deres børn. Når vi tæller kærlighedstimer til barnet, når vi helt op på den høje klinge, siger den nybagte far, som har sikret sig, at der er nogen til at tage sig af sønnen, hvis der skulle ske ham selv noget.
Har også halvsøskende
Lille Lucas kommer dog ikke til at vokse op i en osteklokke med sin far. Det er vigtigt for Dennis Knudsen, at der er nogle slægtninge, og derfor besluttede han sig undervejs i de mange missede forsøg på at blive far sig for ikke at bruge en fremmed rugemor.
- Jeg kunne ikke bære, at et barn ikke skulle have en mor.
Derfor er det også planen, at der fremover skal være kontakt med veninden, der fødte Lucas, og hendes børn.
- Og på længere sigt er der mulighed for at finde hans halvsøskende, som kommer fra samme ægdonor. På den måde bliver han ikke et alenebarn, siger Dennis Knudsen.