Danskerne vil gerne sortere affald, men vi skal blive bedre til det

Der er mange løsninger, men ingen ensretning for genanvendelsen af plast. Det er et problem, lyder det.

I byen Mogenstrup ved Næstved har 800 borgere været med i et eksperiment om affaldssortering.

Resultatet var nedslĂĄende.

De 800 personer blev af virksomheden Unilever bedt om at sortere deres affald. Den hĂĄrde type plastik, der blandt andet bruges i emballage til vaskemiddel, skulle borgerne aflevere i containere, som var opstillet til formĂĄlet. De havde ogsĂĄ fĂĄet udleveret en pose, de kunne bruge til at samle sammen i, inden de gik ned til containerne.

Da Unilever kom for at tømme containerne i Mogenstrup, var de bugnende, men også med meget andet end den type plastik, som virksomheden havde efterspurgt.

- Vi kunne konkludere, at der var villighed til at deltage, men at borgerne havde svært ved at finde ud af, hvordan man skal sortere forskellige plasttyper, siger Claus Mølholm.

Han er marketingschef ved Unilever og fortæller, at virksomheden også mødte mange andre af de i alt otte forskellige typer plast i deres containere.

Et uland

Kristian Syberg er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i affaldshåndtering. Han fortæller til TV 2, at Danmark på nogle måder er ”et uland”, når det kommer til affaldssortering.

- Jeg siger det med et glimt i øjet, men vi er kommet meget sent i gang med at affaldssortere sammenlignet med, hvad man ser andre steder i Europa, siger han.

Det skyldes blandt andet, at vi har været vant til at brænde al vores affald og bruge det til den fjernvarme, der kan komme ud af radiatorerne om vinteren.

- Da vi byggede det system op, var det en god idé, for alternativet var at smide det på en affaldsplads. Men vi ved nu, at det ikke er godt nok at brænde alting af. Vi er nødt til at bruge vores ressourcer bedre, siger han videre.

85 procent skal importeres

En af grundene til, at Unilever lavede forsøget i Mogenstrup, er, at de gerne vil anvende mere genbrugsplast. Det vil deres kunder også gerne have, at de gør, fortæller marketingdirektør Claus Mølholm. Men som det er i dag, kan de kun få fat i 15 procent af den mængde plast, de ønsker at genanvende.

De resterende 85 procent skal sejles ind fra for eksempel England eller Irland. Når danskere sorterer plastik som en del af affaldssorteringen, bliver en del af det også kørt til Tyskland, hvor der er anlæg til at håndtere det. Men det er langt fra godt nok, mener Claus Mølholm.

- Vi vil gerne være bæredygtige, men så er det ikke særlig optimalt at skulle bruge en masse energi og CO2-udslip på at transportere plast til genanvendelse ind fra udlandet.

Mulighed for en industri

Samme budskab kommer fra Kristian Syberg. Han peger på, at EU-kommissionen har sagt, at der over det næste årti kan blive skabt op mod 200.000 arbejdspladser inden for genanvendelse af plastik alene i Europa. Men fordi Danmark er et lille land, er det også en relativ beskeden mængde plastik, vi forbruger sammenlignet med andre lande i Europa.

- Der er potentiale for, at vi kan opbygge en industri omkring det her i Danmark, men hvis den skal konkurrere uden at få nogen offentlig støtte, er det svært at se, at der skulle være nok penge i at genanvende plastik i Danmark, siger forskeren i affaldshåndtering.

For brancheorganisationen Plast vil det være en start, hvis bare der kunne indføres en ensretning af reglerne og systemerne, der bruges i genanvendelse af plast. Fordi der ikke er nogen retningslinjer på landsplan, er det svært for producenterne at mærke, hvordan det enkelte produkt skal sorteres.

- Der er mange kommuner, der har fundet på løsninger. Men de er forskellige alle sammen. Det er udfordringen. Som industri vil vi gerne have de her ressourcer igen, så vi kan genanvende dem, men det kræver en ensretning, siger Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i brancheorganisationen Plast.

Christina Busk opfordrer derfor politikerne til at komme pĂĄ banen med ensrettet lovgivning for hele landet.

Lokalformand: Mærkningen skal være bedre

Tilbage i Mogenstrup ved Næstved illustrerer lokalrådsformand Varny Mattson hvor svært, det kan være at vide, hvilken type plastik der skal sorteres fra. Han har ellers været med, siden Unilevers eksperiment begyndte.

Men da han skal vise, hvordan fire konkrete plastikbøtter skal fordeles, er han i tvivl om to af dem. Det kan være svært at læse eller forstå mærkerne på plastikken, mener han.

- Mærkningen skal være bedre. Det er der ingen tvivl om. Producenterne må på banen og mærke tingene bedre, så man kan se, hvad det er.