Samfund

Domstolene hørte først om teleskandale efter 102 dage

Danmarks Domstole / Arkivfoto

Dommerforening og juraeksperter kritiserer, at domstole ikke fik viden om politiets systemfejl.

I over tre måneder var dommere og forsvarsadvokater uvidende om mulige fejl og mangler i de teleoplysninger, som politi og anklagemyndighed bruger i bevisførelsen mod borgere, skriver Politiken søndag.

Rigspolitiet konstaterede problemet med usikre teledata i februar 2019 og fik rettet fejlen i sit datasystem 8. marts. Men forsvarsadvokaterne hørte først om sagen på et orienteringsmøde 6. juni.

Domstolsstyrelsen, der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før 13. juni klokken 17.03.

Dommerforeningen blev orienteret, da journalister henvendte sig sidste mandag aften – 102 dage efter at Rigspolitiet rettede den fejl, som potentielt kan afgøre skyld eller uskyld i en retssag.

Hundredvis af retssager siden

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, er uforstående over for den manglende orientering:

- Det er ikke i orden. Det er væsentligt for vores bevisbedømmelse og for vores behandling af straffesager, og det havde været naturligt at inddrage domstolene på et tidligere tidspunkt. Så kunne vi med det ansvar, vi har for sagerne, have truffet vores foranstaltninger, siger han til Politiken.

I løbet af de 102 dage er der ført hundredvis af retssager, afgjort varetægtsfængslinger, godkendt ransagninger og andre indgreb over for borgerne, uden at dommere, forsvarsadvokater og muligvis også anklagere har været bekendt med manglerne i politiets teledata.

En opgørelse fra Rigsadvokaten viser, at der i hvert kvartal i 2017 blev gennemført over 1000 indgreb, hvor borgernes teleoplysninger blev indhentet.

Problematisk

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, finder det problematisk, at retssamfundet i så lang tid ikke har kendt til de ufuldstændige teledata:

- Der er behandlet hundredvis af sager, hvor ingen af retssagernes parter har kendt til det her. Dertil kommer alle dem, der har siddet varetægtsfængslet eller har været sigtet uden at være frihedsberøvet; alle har haft en interesse i at få denne viden, fordi det kunne have medført en anden gang gennem retssystemet, siger han til Politiken.

Lene Wacher Lentz, der forsker i politiets efterforskningsredskaber ved Aalborg Universitet, påpeger ligeledes i Politiken, at Rigspolitiet blev advaret om mulige fejl allerede i november 2018.

- I over et halvt år har man ladet retsmaskineriet køre ufortrødent videre, og på den måde har man ladet problemet vokse, siger hun.