Han gav kvinden i cirkusvognen og manden fra Istedgade tag over hovedet - nu kan drømmen smuldre
I over to år har Corona Camping ligget i strid med både kommunen og naboer, fordi de har folk boende ulovligt. Til nytår skal alle ud.
Michael Palskov Farnø sidder ved sit spisebord og kigger ud ad vinduet. Her står de hvide campingvogne side om side.
Det første, der skiller sig ud, er den solgule cirkusvogn med røde kanter og runde vinduer. Den er iøjnefaldende og har kun stået på pladsen i nogle måneder. I cirkusvognen bor 54-årige Lotte Ankerstjerne.
Hun flyttede ind for fire måneder siden. Det var hendes eneste mulighed.
Lotte Ankerstjerne lider af en spiseforstyrrelse og har været indlagt på psykiatrisk afdeling flere gange. Under sidste indlæggelse mistede hun sin lejlighed.
Ikke langt derfra bor Camilla Poulsen med sine to sønner på 9 og 15 år. Hun ankom til pladsen i september 2016 efter en skilsmisse og et hussalg, der efterlod hende med gæld.
Pengene var få, og derfor var campingpladsen hendes eneste mulighed. Hun var ramt af en alvorlig depression og havde svært ved at komme gennem hverdagen. Da hun ankom til campingpladsen, fik hun dagligt 40 milligram antidepressiv medicin.
Efter et år på campingpladsen var hun trappet helt ud af medicinen. Hun er overbevist om, at det er fællesskabet, naturen og det rolige, simple liv, der har hjulpet hende ud af depressionen.
Lader Michael blikket vandre tværs over pladsen, kan han se 79-årige Johnny Møllers vogn. Efter ti år har han og konen stadig ingen planer om at flytte.
Johnny Møller er pensioneret kedel- og varmesmed og har et langt arbejdsliv bag sig. Han har blandt andet arbejdet på en boreplatform og boet og arbejdet tre år på Grønland. I 1970'erne var han medejer af to værtshuse i København. Det ene var Blomsten i Istedgade, der dengang hørte til den hårde del af København.
Det fysiske arbejde har sat sit præg på Johnnys krop, og han er i dag meget dårligt gående.
Når han skal hente vand i de store dunke oppe ved køkkenbygningen, stiger han på sin elscooter og kører derop. Egentlig er Johnny Møller berettiget til både hjemmehjælp og en handicapbolig, men han siger nej tak. Ingen af delene er nødvendigt for ham, så længe han bor på campingpladsen.
Han vil hellere dø her på Corona Camping end at skulle flytte ind i en handicapbolig.
Lotte, Camilla og Johnny er blot nogle af de op mod 100 mennesker, der bor hele året rundt på Michaels campingplads.
De sidste 15 år har det givet Michael en varm følelse i kroppen at kigge ud på de mange mennesker. Men sådan er det ikke længere.
Nu er det mere fortvivlelse og magtesløshed, han mærker. For campingpladsens eksistensgrundlag er truet. Og hvad skal der dog blive af alle de mennesker, som han har ladet bo på sin campingplads?
Frygter hjemløshed
Corona Camping rummer alle slags mennesker. Og det er ifølge de to ejere, ægteparret Michael og Susanne Palskov Farnø, dét, der gør stedet så særligt.
Mangfoldigheden.
- Vi har folk, der ingen penge har. Folk, der har mange penge. Folk, der bare ønsker at bo på den her måde, og folk, der ikke har andre muligheder end at bo på den her måde, siger Michael Palskov Farnø.
Problemet er bare, at det er ulovligt at bo hele året rundt på en campingplads. Det gør folk primært hos Michael og Susanne.
Ved udgangen af 2019 må beboerne ikke længere have deres faste adresse på pladsen og heller ikke opholde sig mere end 20 dage ad gangen uden for campingsæsonen.
For nogle er alternativet i værste tilfælde hjemløshed.
Sengefirma viste vej til Corona
Det hele startede i 2004, da Michaels senge- og madrasbutik inde i centrum af København fik en huslejestigning. Det tvang ham til at finde et andet sted.
Han havde en drøm om at åbne et showroom, hvor folk kunne prøve madrasser på alle tider af døgnet. Alt, han behøvede, var et sted, hvor huslejen ikke var for dyr.
Han fandt frem til et stort hus lidt uden for Køge. Det lå på Coronavej 1. Udover en stor gårdsplads hørte der også en campingplads til. Der er plads til omkring 100 vogne på Corona Camping, men dengang boede der kun en håndfuld personer fast.
Michael Palskov Farnø købte stedet. Og de få fastboende på den slidte plads fik lov til at blive. Der gik dogikke længe, før Michael måtte droppe drømmen om et senge-showroom. Han fik ikke tilladelse til at drive virksomheden på grund af landzonereglerne. Stedet måtte kun bruges til campingrelaterede aktiviteter. Derfor nøjedes han med at have en internetvirksomhed.
Men sengebutikken gav ikke nok - og der skulle jo tjenes nogle penge. Derfor så Michael Palskov Farnø i første omgang campingpladsen som en mulighed for at have lidt ekstra indtjening.
Men da han opdagede, at han kunne gøre en forskel for socialt udsatte borgere ved at give dem tag over hovedet og tilbyde et fællesskab, mistede han drivkraften med sengene og dedikerede sig fuldt ud til rollen som ’campingfatter’.
- Jeg føler, der er en stor uretfærdighed i vores samfund. Hvis man ikke lige passer ind i kasserne og kan navigere i systemet og normerne, så ryger man igennem, siger Michael Palskov Farnø.
Ved at lade folk bo billigt på sin campingplads kunne han hjælpe dem med at få det, han kalder ”ro på tilværelsen”.
Men skulle han leve af at drive stedet på den måde, skulle der mere gang i butikken, og flere campister var en nødvendighed.
Derfor besluttede Michael i 2012 sig for at bygge en café. For folk skulle ikke sidde alene i hver sin vogn. De skulle komme hinanden ved. Fællesskabet var vigtigt.
Caféen kom dog først for alvor op at køre, da han to år senere mødte Susanne. Hun arbejdede som socialpædagog, men var - heldigvis for Michael - indstillet på at blive 'fuldtidscampingmutter'.
Caféen fik en ”kvindelig overhaling”, og med kulørte lamper, vægmalerier, bar og scene begyndte de at afholde sociale arrangementer. Det skabte liv.
Stig Rossen og Rasmus Nøhr var bare nogle af de kunstnere, der lagde vejen forbi Corona Camping.
Ifølge Michael og Susanne blev det en succes, som udbredte kendskabet til stedet og på den måde lokkede folk som Camilla Poulsen, Lotte Ankerstjerne og en hel masse andre fastboere til.
Michael husker tydeligt den tid, hvor campingpladsen for alvor begyndte at blomstre:
- Det var fantastisk. Det her er jo mit hjertebarn.
Folk strømmede til. Men det var ikke kun folk i bolignød, der fik øjnene op for den lille campingplads. Kommunen opdagede ifølge Michael og Susanne også, hvad Corona var for et sted, og hvad det kunne bruges til.
Kommunen henviser folk til Corona
De har flere gange taget imod mennesker i nød. Mennesker, som ifølge campingparret var blevet sendt til campingpladsen af kommunen.
Michael og Susanne husker tydeligt den fredag aften, en ung mand pludselig stod på parkeringspladsen.
Han havde hverken sovepose eller liggeunderlag. Kun et telt, husker Michael og Susanne. Han var blevet sat af ved Corona Camping af en sagsbehandler fra Køge Kommune lige inden fyraften, fortalte han. Han spurgte, om han måtte være hos dem.
Selvfølgelig måtte han det.
- Sådan har det altid været, siger Michael Palskov Farnø.
Ifølge ham har kommunen tit sagt til folk, at de kunne tage til Corona at bo. Og sådan må det også gerne være, synes han.
For Michael og Susanne har fra begyndelsen gerne villet den sociale del af at drive en helårscampingplads med fastboende.
De har flere gange måttet tage på psykiatrisk skadestue med beboere eller hjælpe med kontakt til kommunen.
Hjalp beboer ud af livskrise
Eksempelvis havde de en beboer, der drak meget. Da han mistede sit job, isolerede han sig i sin campingvogn og drak mere og mere. Til sidst var det så slemt, at Michael og Susanne fik ham på psykiatrisk skadestue, hvor han blev afgiftet og behandlet.
Herefter fik de lavet en ordning med et behandlingssted, som de ugentligt kørte ham til, så han kunne få antabus.
Da der var kommet styr på alkoholmisbruget, hjalp Michael og Susanne beboeren med at få kontakt til det lokale jobcenter, så han kunne komme i arbejde. Michael fortæller, at han i dag bor i Jylland, har fast arbejde og ikke drikker.
De har også haft en aftale med en socialrådgiver fra Køge Kommune, der i hele 2017 og halvdelen af 2018 besøgte Corona Camping en gang om ugen, hvor beboerne kunne få rådgivning helt anonymt.
Ifølge Michael handler det om, at de ”ikke kan holde ud at se folk i nød”.
Derfor tøvede de heller ikke et sekund, da en medarbejder fra Køge Kommune 25. december 2018 ringede og spurgte, om de havde plads til en hjemløs mand.
Han hed Jonas Taasby, var 32 år og havde levet som hjemløs i to år. Et forlist forhold og social angst havde resulteret i, at han ikke kunne betale husleje og derfor måtte sove i sin bil.
Michael og Susanne tager imod 32-årige Jonas Taasby
Klager over støj, rod og tung trafik
Det undrede egentlig Michael og Susanne, at kommunen henvendte sig. Fem dage forinden havde de nemlig fået en nedslående besked fra kommunen.
I brevet stod der blandt andet, at Corona Camping skulle afvikle helårsbeboelse på campingpladsen, fordi det ifølge Campingreglementet er ulovligt.
Påbuddet blev kulminationen på to år, hvor beboere i området omkring campingpladsen i stigende grad var begyndt at klage over pladsen.
Blandt andet var der klaget over rod.
Flere beboere i området omkring campingpladsen udtrykte også utilfredshed i en nabohøring over larm fra de sociale arrangementer og støj fra trafik til og fra pladsen.
Kommunen havde forlangt, at der blev ryddet op. Indhegninger og rækværk skulle fjernes, og alt skulle være flytbart.
Beboerne på campingpladsen havde i fællesskab forsøgt at få orden på sagerne, men det var ikke nok. Og i december 2018 kom det endelige påbud så.
Det undrede Michael Palskov Farnø, at kommunen med den ene hånd ville lukke pladsen, mens de med den anden fortsat sendte hjemløse til Corona. Hjemløse som Jonas Taasby.
Køge Kommune (Teknik- og Miljøforvaltningen og Velfærdsforvaltningen) vil ikke gå ind i sagen omkring Jonas Taasby, men afviser, at kommunen generelt sender hjemløse til Corona Camping. De kalder det en fejl, hvis det er sket med Jonas.
Lever i stress
Det er i dag to år siden, at klagerne for alvor tog fat, og for Michael og Susanne har tiden været nedslidende.
Kampen med kommunen og de utilfredse naboer har påvirket parret meget. Faktisk så meget, at de flere gange har overvejet at lægge nøglerne og opgive drømmen om at drive en virksomhed, der løfter et socialt ansvar.
- Vi lever i stress. Og det er ikke nogen hemmelighed, at vi har mistet lysten. Vi er fandeme gået ned af det her. Vi er ødelagte, siger Michael med opgivende stemme og vender sig mod sin kone.
Gennem de sidste mange måneder har de ofte siddet om aftenen og stillet hinanden spørgsmålene: ”Er det det her værd? Er det det værd at bruge vores liv på alt det her ballade, som kan ende med at ødelægge familien?”
Indimellem er det fristende at give op. Men så kigger de ud ad vinduet.
Bekymrede beboere
Dér fra spisebordet i Michael og Susannes gulmalede murstenshus kan de se beboerne leve deres liv – have deres hverdag. Nogen er på vej op til cafeen, andre henter et par af de fælles æg fra hønsehuset eller går med gryder, spækbræt og madvarer op til køkkenbygningen.
- Det er et fantastisk syn, siger Michael og lyser op ved tanken om de mange mennesker, for hvem de gør en stor forskel.
For selvom der bliver bygget flere og flere lejligheder, er huslejerne og indskudskravene ofte så store, at mange lavtlønnede, arbejdsløse eller pensionister ikke kan følge med.
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er antallet af lejeboliger på landsplan steget fra 978.000 i 2010 til knap 1,2 millioner i 2018.
Men det kniber med at få afsat de mange nye lejligheder, fordi huslejen og indskuddet ofte er så højt, at det er svært for folkepensionister, arbejdsløse, studerende og lavtlønnede at betale.
Derfor er mange af beboerne på Corona Camping bekymrede for deres boligsituation, når Køge Kommune ved årsskiftet vil håndhæve loven om, at man ikke må bo fast på campingpladsen.
Kommunen fortæller, at alle beboerne på Corona Camping har mulighed for at blive skrevet op til en socialt anvist almennyttig bolig.
Men i øjeblikket er der op mod et års ventetid, før en borger med et akut boligbehov får tilbud om en bolig. Ifølge Køge Kommune skyldes den lange ventetid, at "behovet for socialt anviste boliger er voksende".
"I kan ikke slå os ihjel"
Selvom påbuddet har skabt en masse usikkerhed blandt beboerne, har det også gjort sammenholdet endnu stærkere. For det er for mange af beboerne altafgørende, at de kan få lov at blive boende. Sammenholdet fejrede de en martsaften i år.
Den dag havde de haft besøg af kommunen, der havde inspiceret pladsen og taget billeder af deres vogne. Det havde skabt utryghed, så beboerne havde brug for at mærke, at de stod sammen. Og det gjorde de så blandt de kulørte lamper og det levende lys i cafeen.
- I aften skal vi have knytnæverne op i luften. Vi skal kæmpe for friheden til selv at bestemme, hvor og hvordan man vil bo, sagde Susanne Palskov Farnø i mikrofonen.
Hun begyndte at synge, og de andre stemte hurtigt i:
- … I kan komme med hjelme og hule paragraffer, men I burde snart ku' indse, det er jer selv, I straffer. I kan ikke slå os ihjel, I kan ikke slå os ihjel, I kan ikke slå os ihjel. Vi er en del af jer selv.
Arm i arm svajede beboerne fra side til side, mens de skrålede med på den populære gamle protestsang.
De har ikke tænkt sig at flytte, men de ved godt, det kræver "et mirakel", hvis de fortsat skal have lov at bo i deres campingvogne.
Du kan se 'Trailerpark Danmark' på TV 2 i aften klokken 20.50 eller på TV 2 PLAY