Blev det ødelagt af børn, eller ligger det på havets bund? Dannebrog fejrer 800-årsjubilæum

16x9
Mindesmærket i Den danske konges have i Tallinn i Estland. Her faldt Dannebrog ifølge overleveringen ned fra himlen 15. juni 1219. Foto: Ritzau Scanpix

Danmark fejrer 800-årsjubilæum for Dannebrog, men hvad skete der egentlig med det oprindelige flag, hvis der overhovedet var et?

Børnenes leg gav genlyd mellem munkestenene i den store domkirke.

Ingen bekymrede sig om at samle resterne

Den Danske Atlas, 1763

De befandt sig oppe i koret, hvor deres vilde leg lige om lidt ville få et af danmarkshistoriens mest gådefulde klenodier til at forsvinde for altid.

Det var i det herrens år 1660 i domkirken i Slesvig.

Oppe i kirkens kor – lige over de legende børn - hang et flag. Stoffet var mørt af fugt og ælde, nogle steder var det i forrådnelse. Flaget havde hængt i kirken i 100 år, men var meget ældre end det.

Ifølge overleveringen var netop dette stykke stof faldet ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland 441 år tidligere.

Denne dag i 1660 faldt flaget ned igen.

Børnene rev i deres leg den gamle fane ned fra loftet, og da den ramte gulvet, faldt det møre stof fra hinanden.

Dannebrog ramte jorden og gik til grunde.

Ingen samlede flaget op

Historien om fanens sidste - og noget mindre berømte - fald blev skrevet ned og kan læses i afsnittet om Slesvig Domkirke i bogen Den Danske Atlas fra 1763.

C. A. Lorentzens maleri fra 1809 fortæller historien om, hvordan flaget faldt ned i de afgørende øjeblikke under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219.
C. A. Lorentzens maleri fra 1809 fortæller historien om, hvordan flaget faldt ned i de afgørende øjeblikke under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219. Foto: Wikimedia Commons

"I dette kor hængte den berømte danske fane – Dannebrog – og var at se, indtil den ved 1660 af alder og forrådnelse helt forfaldt, da nogle børn ved deres leg nedrev den af loftet, og ingen bekymrede sig om at samle dens levninger", står der.

Flagets navn

Navnet på det danske flag, Dannebrog, betyder 'danernes fane' eller 'rødfarvet fane'.

Det forekommer første gang i en dansk tekst 1478 og i en nederlandsk tekst 100 år før.

Intet af det gamle flag er bevaret, så i dag er det umuligt at finde ud af, om flaget faktisk var præcis den samme fane, der var med i Estland, og som Danmark fejrer 800-årsjubilæum for 15. juni 2019.

Men hvordan var flaget havnet oppe under loftet i kirken i Slesvig?

Det ved vi til gengæld en del om, og det viser sig, at den gamle, møre dug havde haft en blodig og lang historie.

Så lang, at den rød-hvide flagdugs oprindelse fortaber sig i fortidens tåger.

Tilbage til Hastings

Alligevel er det der, vi skal hen – dybt ind i tågen for at søge efter svar på, hvor Dannebrog egentlig kommer fra.

Den røde farve symboliserer Jesu blod, og det hvide kors er et tegn på opstandelsen

Torben K. Nielsen, historiker

Altså ikke nødvendigvis flaget fra Slesvig, men Danmarks rød-hvide nationalsymbol.

Nogle steder er der huller i tågen. Dem vil Torben K. Nielsen, der er historiker og ekspert i Dannebrog, hjælpe med at finde.

Første hul er fra vikingetidens afslutning – nemlig slaget ved Hastings i 1066.

En af Wilhelms normannere med en fane der ligner Dannebrog.
En af Wilhelms normannere med en fane der ligner Dannebrog. Foto: Wikimedia Commons

Her erobrede normannerhøvdingen Wilhelm kongeriget England, og til minde derom blev der få år efter fremstillet et over 70 meter langt broderi af begivenhederne.

Det er kendt som Bayeux-tapetet og kan den dag i dag ses i Frankrig.

Og hvis man ser godt efter på broderiet, optræder der to steder en rød og hvid fane, som ligner Dannebrog.

Det røde banner med det hvide kors i midten ses også i hånden på denne normanner.
Det røde banner med det hvide kors i midten ses også i hånden på denne normanner. Foto: Wikimedia Commons

Normannerhøvdingen Wilhelm var efterkommer af vikingen Rollo, der muligvis var dansk, og han fik sandsynligvis hjælp fra familien under togtet til England, men mere ved vi ikke.

Verdens ældste flag?

Dannebrog er et af verdens ældste nationalflag, men ikke nødvendigvis det ældste.

Østrigs flag har formentlig været brugt siden 1100-tallet, men første dokumenterede officielle brug var først omkring 1230.

Desuden har der været perioder, hvor der rød-hvide østrigske flag ikke har repræsenteret landet.

- Vi kan ikke sige, at det er Dannebrog. Men det tager ikke noget fra, at det er et kristent kors. Det viser, at Wilhelm Erobrerens hær havde opbakning fra paven i Rom, siger Torben K. Nielsen.

Han fortæller, at det røde flag med det hvide kors fortæller en af de vigtigste historier i kristendommen, nemlig hvordan Jesus genopstod fra de døde.

- Den røde farve symboliserer Jesu blod, og det hvide kors er et tegn på opstandelsen, siger Torben K. Nielsen.

Ravnebanneret

Da Bayeux-tapetet blev broderet, var det sandsynligvis et helt andet flag, der blev forbundet med de danske vikinger – nemlig ravnebanneret.

Ravnebanneret under slaget ved Hastings i 1066.
Ravnebanneret under slaget ved Hastings i 1066. Foto: Wikimedia Commons

Det var en trekantet dug med guden Odins hellige ravn på.

Nogle steder vises ravnebanneret som en trekantet rød dug med en sort ravn.

Ravnebanneret blev vistnok kun brugt i krig, og da kristendommen fortrængte de nordiske guder, forsvandt den sorte fugl.

I stedet begyndte man at bruge hvide kors.

Mønten

Faktisk brugte kongerne i Danmark bannere med kors på, længe inden Dannebrog ifølge overleveringen faldt ned fra himlen.

Det kan man se på en gammel mønt, der blev slået i Slesvig, mens Valdemar den Store var konge.

Han døde i 1182 – altså 37 år før det berømte slag ved Lyndanisse i Estland.

Mønten her er slået sidst i 1100-tallet, altså før slaget i Estland.
Mønten her er slået sidst i 1100-tallet, altså før slaget i Estland. Foto: Wikimedia Commons

På møntens bagside er der et flag med et kors – men da mønterne ikke er i farver, er det umuligt at sige, om flaget er rødt og hvidt.

- De fleste er enige om, at det ikke er Dannebrog, men en kristen konge, der har slået mønt. Han benytter sig af kristent symbol, ikke et nationalt flag, siger Torben K. Nielsen.

Men kongens korsfane kan sagtens have været rød og hvid.

Dengang blev røde flag med hvide kors nemlig brugt mange steder, blandt andet hos det tysk-romerske kejserrige, hos fyrstehuset Savoyen og hos Johanitterridderne, der på det tidspunkt førte korstog for at udbrede kristendommen.

Og det var netop under et korstog i Estland, at Dannebrog ifølge overleveringen faldt ned fra himlen i 1219.

Eller var det i 1208?

Årstallet blev ændret

Historien om flaget, der dalede ned fra himlen, kan vi i dag spore tilbage til en skånsk bogtrykker og en fransiscanermunk fra Roskilde, der begge skrev legenden ned i 1520’erne.

Soldater fra det tysk-romerske kejserrige under et slag i 1237 med et flag der ligner Dannebrog.
Soldater fra det tysk-romerske kejserrige under et slag i 1237 med et flag der ligner Dannebrog. Foto: Vatikanets Bibliotek

Bogtrykkeren hed Christiern Pedersen. Han drømte om at skrive en fortsættelse til Saxos Danmarkshistorie, men blev aldrig færdig. Hans notater blev til gengæld bevaret, og det er vigtigt, for Christiern Pedersen havde tilsyneladende læst i nogle bøger, som i dag er forsvundet.

Valdemarsdag

Markeringen af slaget ved Lyndanisse og Dannebrogs fald fra himlen hedder Valdemarsdag.

Dagen blev indført ved Dannebrogs 700-års jubilæum 15. juni 1912.

Christiern Pedersen skrev om Valdemar Sejrs korstog til Estland, og om et stort slag på Vitus’ og Modestus’ dag – som var 15. juni.

I beretningen er danskerne hårdt trængt, men da ærkebiskop Anders Sunesen strakte sine hænder mod himlen, vendte krigslykken.

Der optræder hverken sted eller årstal for slaget, men et andet sted i notaterne beretter Christiern Pedersen om et dansk korstog i Estland i 1208, og så skriver han følgende:

- Nogen mener, at samme kong Valdemar skulle have fanget Dannebrog ned fra himlen på samme tid, som er et hvidt kors i et rødt felt.

Det ældst bevarede billede af Dannebrog er fra den nederlandske våbenbog ”Armorial Gelre”. Den stammer fra perioden 1370-1386. Rigsvåbenet med de tre løver ses også i bogen.
Det ældst bevarede billede af Dannebrog er fra den nederlandske våbenbog ”Armorial Gelre”. Den stammer fra perioden 1370-1386. Rigsvåbenet med de tre løver ses også i bogen. Foto: Wikimedia Commons

På omtrent samme tid som Christiern Pedersen forsøgte at skrive en efterfølger til Saxos berømte Danmarkskrønike, sad der en munk i Roskilde og arbejdede på et lignende projekt.

Han hed Peder Olesen, og hans notater overlevede også.

Peder Olesen skriver om et slag på et sted ved navn Fellin i Estland, hvor de næsten overvundne danskere anråbte Gud om hjælp og straks modtog ”et banner, der faldt ned fra himlen, og som var mærket med et hvidt kors, påtrykt en ulddug”.

Ifølge Peder Olesen fandt slaget ved Fellin sted i 1208, men slaget havde ikke afgørende betydning for krigen.

Munken fandt dog senere ud af, at der havde været et større, afgørende slag ved Lyndanisse i Estland i 1219, så han rettede sine notater.

Over den røde streg står:
Over den røde streg står: "Denenbroce". Dette er en af de tidligste skrifter, hvor Dannebrog nævnes ved navn sammen med korsbanneret. Billedet er fra den berømte Bellenville-våbenbog, der blev til mellem 1355 og 1400. Foto: Bibliothèque nationale de France

Årstallet i notaterne ændrede sig fra 1208 til 1219, og det kan meget vel være derfor, at det netop er i år, vi fejrer 800-året for Dannebrog.

Det er nemlig første gang i historien, at legenden om flaget, der faldt ned fra himlen, knyttes til slaget ved Lyndanisse – altså over 300 år efter, at slaget fandt sted.

Men det blev ikke sidste gang.

Ydmygelsen i Ditmarsken

Christiern Pedersens og Peder Olesens notater blev nemlig brugt af andre krønikeskrivere flere årtier senere.

En af dem var tidligere lærer for Danmarks kong Frederik 2., og i 1559 fik han pludselig en rigtig god grund til at skrive om Dannebrog.

Den tidligere lærer hed Hans Svanning, og hans beretning handlede egentlig om et af de mest ydmygende nederlag i Danmarkshistorien.

I år 1500 havde Danmarks daværende konge, kong Hans, forsøgt at erobre den lille stat Ditmarsken, der ligger nord for Elbens udmunding i Vadehavet.

Kong Hans regnede med en hurtig sejr, og for at forbedre sine chancer tog han ifølge overleveringen det gamle Dannebrogsflag fra korstoget i Estland med i krig.

Men det gik helt galt.

Slaget ved Hemmingstedt endte som en ydmygelse for den danske kong Hans. Billedet her er malet af den tyske kunstner Max Friedrich Koch (1893-1930),.
Slaget ved Hemmingstedt endte som en ydmygelse for den danske kong Hans. Billedet her er malet af den tyske kunstner Max Friedrich Koch (1893-1930),. Foto: Wikimedia Commons

Kongens hær på 10.000 soldater kunne ikke klare sig mod Ditmarskens bønder, der førte guerillakrig i det sumpede terræn.

Bønderne åbnede sluserne ud mod Vadehavet og oversvømmede området, så kongens rytterhær kun kunne benytte sig af en smal vej.

Felttoget kulminerede i snevejr under Slaget ved Hemmingstedt, hvor cirka 7000 af kongens soldater skal have mistet livet – heriblandt 360 danske adelsmænd.

Og kongens banner - det gamle Dannebrog - gik tabt.

Hvis det var så vigtigt, hvorfor passede de så ikke bedre på det?

Torben K. Nielsen, historiker

Ifølge en tysk kilde var der tale om ”kongens hovedbanner, som man siger i fortiden blev givet en dansk konge ved et mirakel mod russerne”.

Forfatteren troede ikke på himmelfaldet

Den erobrede fane blev hængt op i Ditmarskens hovedkirke i Wöhrden.

Her hang den i 59 år, indtil kong Frederik 2. gik til angreb på Ditmarsken og tog det gamle flag hjem til Danmark. Det var i 1559 – altså samme år som kongens tidligere lærer Hans Svanning skrev om det gamle nederlag og om, at fanen var faldet ned fra himlen.

Den blev så hængt op i kirken i Slesvig, hvor den altså omkring 100 år senere skulle falde ned og smuldre på gulvet i kirkens kor.

Domkirken i Slesvig på et postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
Domkirken i Slesvig på et postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Foto: TV 2

- Flaget i Slesvig er et af flere, der er blevet kaldt det originale, men vi ved jo ikke om det tilbageerobrede flag var det samme, som kong Hans mistede. Og hvis det var så vigtigt, hvorfor passede de så ikke bedre på det, siger Torben K. Nielsen.

Flaget hang stadig i kirken, da myten om, hvordan det faldt ned fra himlen under slaget i Estland, for alvor blev slået fast.

Det havde historikeren Arild Huitfeldt ansvaret for, da han skrev sin danmarkshistorie, som blev udgivet mellem 1595 og 1603.

Arild Huitfeldt samlede oplysningerne fra Christiern Pedersen, Peder Olesen, Hans Svanning og en anden historiker ved navn Anders Wedel Sørensen til en samlet beretning.

Det er den beretning, vi kender i dag.

Altså at flaget faldt ned fra himlen ved Lyndanisse den 15. juni 1219, mens ærkebiskoppen med løftede arme bad Gud om hjælp.

Arild Huitfeldts historiebog blev populær, og beretningen blev gentaget igen og igen – men faktisk lader det ikke til, at han selv troede på den.

Det var Arild Huitfeldt der gav os beretningen om Dannebrogs fald fra himlen som vi kender i dag. Krøniken her er et genoptryk fra 1652.
Det var Arild Huitfeldt der gav os beretningen om Dannebrogs fald fra himlen som vi kender i dag. Krøniken her er et genoptryk fra 1652. Foto: TV 2

- Om fanen skal være faldet ned fra Himmelen, eller om alle sejre blot kommer fra Gud, eller om den er blevet ham tilsendt fra paven som et cruciat (helligt symbol, red.), og de togter som i fordums tid førtes for den kristne tro, vil jeg overlade til hvers egen overvejelse, skriver Arild Huitfeldt.

Dannebrogsekspert Torben K. Nielsen har overvejet sagen.

- Jeg tror ikke på, at det faldt ned fra himlen. Jeg tror heller ikke på underlige historier om, at nogen kastede et flag ud. Det er et korsfarersymbol, siger han.

De tre ledere af det første korstog i 1096. Billedet er udført af Alphonse de Neuville (1835–1885)
De tre ledere af det første korstog i 1096. Billedet er udført af Alphonse de Neuville (1835–1885) Foto: Wikimedia Commons

Han hæfter sig ved, at Arild Huitfeldts historie om korsfarerflaget og den guddommelige indgriben under slaget er skrevet kort efter, at muslimer fra det tyrkiske osmannerrige havde forsøgt at erobre store dele af Sydeuropa.

- Det kan godt være, at der på det her tidspunkt har været fornyet interesse for korstog på grund af kampen mod Osmannerriget, siger Torben K. Nielsen.

Han fortæller, at Dannebrog på det tidspunkt var kongens flag – ikke folkets.

Forbudt at hejse flaget

Sådan var det i hundredevis af år, og indtil 1854 var det faktisk forbudt for almindelige mennesker at hejse flaget.

- Dannebrog blev først et folkeligt symbol efter De Slesvigske Krige og nederlaget i 1864, siger Torben K. Nielsen.

Da mistede Danmark byen Slesvig med domkirken, hvor den gamle fane var smuldret bort.

Danske soldater vender sejrrige tilbage til København under Treårskrigen i 1849. Maleri af Otto Bache, 1894.
Danske soldater vender sejrrige tilbage til København under Treårskrigen i 1849. Maleri af Otto Bache, 1894. Foto: Wikimedia Commons

Men historien om, hvordan den originale fane forsvandt, er ikke den eneste.

På Vestsjælland fortælles der nemlig, at flaget fra Estland i mange år blev opbevaret i et tårn på Kalundborg Slot, men at det blev stjålet af den mest usandsynlige tyv, man kan forestille sig – kongen selv.

I år 1438 besluttede Erik af Pommern sig nemlig for at opgive jobbet og stak af til Gotland. Med sig havde han statskassen og det gamle banner, men skibet gik ned i Østersøen, og ifølge den version af historien ligger det altså på havets bund.

Beretningen er i øvrigt skrevet ned af selv samme Christiern Pedersen, der i 1520’erne skrev historien om korstoget i Estland.

Han skriver, at der blandt Erik af Pommerns tyvegods er "en bannere som kallis Dannebroge".

Vi kommer ikke videre med hårde facts

Torben K. Nielsen, historiker

Der er også flere beretninger om, at Dannebrog er gået tabt i krig mod svenskerne – for eksempel i 1464, hvor en svensk kilde skriver, at man fra et dansk skib har erobret et flag ”thet the kallade Danabroka”. Eller oversat til dansk: "det de kalder Dannebrog".

Og hvis det ikke var originalen, gik det måske tabt nogle år senere under slaget ved Brunkebjerg i 1471.

Her led danskerne et ydmygende nederlag til svenske oprørere anført af Sten Sture.

Kong Christian 1. blev såret, og ”hovedbanneret Dannebrog” var ifølge overleveringen omringet af 500 lig, da svenskerne tog det.

Det er dog ikke muligt for nutidens historikere at finde ud af, hvilken version af historien om fanens endeligt, der er den rigtige.

- Vi kommer ikke videre med hårde facts, siger Torben K. Nielsen.

Så sandheden om 800-års jubilarens virkelige skæbne fortaber sig altså i fortidens tåger.

Dannebrog foran et landskab ved Kalundborg.
Dannebrog foran et landskab ved Kalundborg. Foto: Henrik Ole Jensen / Scanpix Danmark