Ungt par i sorg: - Jeg har været gravid i næsten et år, og der er stadig ingen baby
For Elisa og Sune Kidde Jønsby var sorgen den samme ved spontan abort og ved dødfødsel. Men den hjælp, de fik, var vidt forskellig.
Elisa Kidde Jønsby lå helt stiv på briksen.
Lægen satte hjertelydsscanneren på hendes mave. Hun trak vejret dybt. Holdt det.
Ved siden af sad Sune Kidde Jønsby, hendes mand, og fulgte med på scanneren.
Hun klemte hans hånd. Og ventede. Ventede på at se hans ansigt lyse op i lettelse.
Men det gjorde det ikke. Der var ingen hjertelyd.
I marts 2019 mistede Elisa og Sune Kidde Jønsby deres barn. Han døde, før han var født. Efter at have vokset i Elisa Kidde Jønsbys mave i 24 uger.
Men det var ikke det unge pars første tab.
- Vi har mistet tre børn, men kun begravet et, siger 27-årige Sune Kidde Jønsby.
Gav sig selv skylden
I løbet af det seneste år er parret blevet ramt af to spontane aborter.
Første gang var i sommeren 2018. Og det var et hårdt slag. Den nu 26-årige Elisa Kidde Jønsby gav dengang sig selv skylden for, at hun havde aborteret. Hun havde kort forinden deltaget i et otte kilometers forhindringsløb. Var det det, der var grunden? Eller havde hun drukket for meget kaffe?
Sune Kidde Jønsby prøvede at fortælle hende, at det ikke var hendes skyld. Han ville jo støtte sin kone. Også selv om aborten også påvirkede ham selv.
- Jeg havde mistet et barn. Det var svært at være ked af det, når jeg også skulle være der for Elisa, siger han.
Familien og vennerne støttede parret. De sendte buketter og talte med dem om oplevelsen. Det viste sig, at de kendte flere, der selv havde prøvet at abortere spontant.
Lynet rammer to gange
Der gik knap en måned. Så var Elisa Kidde Jønsby gravid igen.
De blev glade, men der var lidt malurt i bægeret. Aborten lå stadig frisk i erindringen, og parret vidste nu, at det ikke kun er noget, der rammer naboen.
- Vi ville ikke glæde os for tidligt, men vi tænkte også, at lynet ikke rammer ned samme sted to gange, siger Elisa Kidde Jønsby.
Men det gjorde lynet.
Elisa Kidde Jønsby aborterede spontant igen, men scanningen viste, at der stadig var et foster i live. De skulle altså have haft tvillinger, men nu var den ene gået til.
Det var anden gang inden for meget kort tid, at Elisa og Sune Kidde Jønsby mistede.
- Det var svært. Jeg var ked af at have mistet igen. Men samtidig også glad for, at der var et barn, siger Sune Kidde Jønsby.
Men den anden tvilling overlevede kun til uge 24, og de står i dag med følelsen af at have mistet tre børn.
- Jeg har været gravid i næsten et år, og der er stadig ingen baby, siger Elisa Kidde Jønsby.
Forskel på hjælp
Parret er langt fra det eneste, der har oplevet at abortere tidligt. Ved hver fjerde ønskede graviditet i Danmark går fostret til før uge 22.
Og uge 22 er også en skillelinje rent juridisk. Aborterer man før uge 22, mister man juridisk set et foster. Aborterer man efter uge 22, er der tale om et barn. Og det har en betydning for, hvordan man bliver behandlet.
Når man mister efter uge 22 har man for eksempel mulighed for at få sorgorlov. Aborterer man tidligere skal man selv gå til læge og bede om en sygemelding.
Elisa og Sune Kidde Jønsby har selv oplevet, at der var stor forskel på den hjælp, de fik, ved henholdsvis de spontane aborter og dødfødslen.
Et større net at falde ned i
Elisa Kidde Jønsbys første abort var tidligt i graviditeten. Det betød, at hun efter at have fået den hårde besked om, at der ikke længere var liv i maven, selv skulle hjem og sætte en abort i gang med piller.
Det var ikke en behagelig oplevelse, fortæller hun.
- Ved spontan abort ved man jo ikke, hvornår barnet er kommet ud. Det hele er bare lidt smisksmask, så det er frustrerende, at man går og bløder uden at vide, hvornår det er ens barn, der kommer ud, siger Elisa Kidde Jønsby.
Det var noget helt andet, da parret mistede deres barn i uge 24. Da var det officielt et barn, og derfor var det professionelle, der stod for at sætte dødfødslen i gang.
Oven i det fik de blandt andet mulighed for at få en begravelse, og de fik tilbudt psykologhjælp og samtaler med jordemoderen.
- Der er et meget større net at falde ned i efter en dødfødsel end efter en abort, siger Elisa Kidde Jønsby.
Sorgen er lige stor
Det var rart for parret at få den hjælp, de fik ved dødsfødslen. Men Elisa Kidde Jønsby føler, at hun godt kunne have brugt noget af den samme hjælp ved de spontane aborter. For hverken hende eller Sune følte, at der var forskel på deres tab. De følte, de havde mistet et barn alle tre gange.
- Det kan være en ligeså stor sorg at miste i uge 12 som at miste i uge 24, siger Elisa Kidde Jønsby.
Det var kun deres dødfødte barn, de fik mulighed for at begrave. Men for at anerkende de to andre børn, de følte, de havde mistet, fik de tre hjerter indgraveret på gravstenen.
- Vi ville på en måde retfærdiggøre de tre liv, vi havde mistet. Derfor fik vi indgraveret tre hjerter på Matteos gravsten. Så de kan få en stemme, siger Elisa Kidde Jønsby.