Overlæge: Op mod 40 procent af spontane aborter kan undgås
Antallet af spontane aborter er steget voldsomt de senere år, viser svensk undersøgelse. Danske eksperter mener, billedet er det samme herhjemme.
20.000. Så mange fostre mistes hvert år ved en ufrivillig abort før graviditetens 22. uge.
En stor del af dem sker på grund af en kromosomfejl hos barnet, men op mod 40 procent af aborterne kan skyldes en tilstand hos forældrene, som potentielt kan behandles.
Det betyder, at en del ufrivillige aborter kunne undgås, hvis man udredede kvinderne tidligere, end man gør i dag, mener Henriette Svarre Nielsen, der er overlæge på Enheden for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet.
- Som rent tankeeksperiment og formentlig ikke helt urealistisk, kunne man forestille sig, at vi med viden om graviditetstab og muligheden for at gribe ind ville kunne forhindre 25 procent af alle tab, hvilket svarer til 5000 ønskede børn om året, siger hun.
Kvinderne kan udvikle depression
Hun fortæller, at kvinder, der aborterer ufrivilligt, kan kæmpe med alt fra skam over ikke at kunne holde på sit barn til sorg over at miste. Dertil kommer den store frygt for aldrig at kunne blive forælder.
Det genkender 29-årige Elitha Thorup. Hun aborterede i sommeren 2018. Noget hun stadig bebrejder sig selv for.
- Det er kvindekroppen, der skal kunne det her, og min er forkert. Det er en hård følelse at gå med, fortæller hun.
Hun er en af mere end 50 kvinder, der har oplevet at abortere ufrivilligt tidligt i deres graviditet, som TV 2 ECHO har talt med.
Faktisk kan oplevelserne med at tabe barnet udvikle sig til svære psykiske lidelser. En undersøgelse fra Enheden for Gentagne Graviditetstab har vist, at der er fem gange så mange tilfælde af svære til moderate depressioner blandt kvinder, som har haft tre spontane aborter, sammenlignet med andre kvinder, der prøver at blive gravide.
Overlæge: Årsagen skal findes
Som det er i dag, bliver kvinder først udredt, når de har haft tre spontane aborter i træk. Men set i lyset af den psykiske belastning, spontane aborter er for kvinderne, mener Henriette Svarre Nielsen, at det giver mening at udrede allerede efter første spontane abort.
- Jeg mener, at med de diagnostiske tests, der er, burde der gives penge til, at vi undersøger hvert enkelt tab. For tænk, hvis det er en årsag hos faren eller moren, som man kan korrigere, første gang man taber et foster.
Stigning i spontane aborter
Antallet af spontane aborter er steget voldsomt gennem de senere år. Det viser en svensk undersøgelse, og danske eksperter mener, at billedet som minimum er det samme i Danmark.
Årsagerne er et mysterium, men Henriette Svarre Nielsen forklarer, at spontane aborter kan hænge sammen med livsstil og kvindens alder.
Kromosomfejl ved fostret kan altså ikke forklare alle spontane aborter, men det er den standardforklaring, de fleste kvinder møder, når de aborterer de første gange, fortæller Henriette Svarre Nielsen.
- Stort set alle får at vide, at de ikke skal ikke være så kede af det, for der var jo noget galt med fostret. Men det ved vi ikke, for vi undersøger det ikke. Det er rigtigt i nogle, men ikke alle tilfælde, siger hun.
Ekspert: Ikke realistisk at udrede alle
Ole Bjarne Christiansen, ekspert i spontane aborter ved Aalborg Universitetshospital, understreger, at de fleste førstegangsaborter skyldes en kromosomfejl, der ikke kan gøres noget ved. Og at det er derfor, man først udreder efter tredje gang, hvor der er større sandsynlighed for, at man kan afhjælpe problemet.
Han mener ikke, at det er realistisk at udrede alle, der aborterer spontant, når området i forvejen kæmper med nedskæringer.
- At have en spontan abort er den hyppigste graviditetskomplikation, der findes. Jeg kan ikke se, hvordan samfundet kan udrede alle med den lægebemanding, der er. Det ville trække for store ressourcer fra andre dele af patientsystemet.
Det kan dog godt give mening at kigge på, om man kan lave en lettere screening efter to aborter, så længe det ikke er for ressourcekrævende, mener han.
- Man kunne screene for visse risikofaktorer og tage blodprøver. Man kunne også tage en kort samtale for at få en fornemmelse af, om der er tale om en meget sårbar kvinde, der er ved at gå i panik eller udvikle depression, og som derfor kræver ekstra omsorg, siger Ole Bjarne Christiansen.