Samfund

Test dig selv: Kan du bestå den nye indfødsretsprøve?

For at få dansk statsborgerskab skal man bestå prøven, der finder sted to gange om året. Scanpix

Hvis du søger om dansk statsborgerskab, skal du svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål i indfødsretsprøven. Test dig selv her.

Bemærk: Denne artikel er fra juni 2019. Prøv den nyeste indfødsretsprøve fra 27. november 2019 her.

Torsdag var 3893 håbefulde personer ved eksamensbordet i håbet om at blive danske statsborgere.

De forsøgte at bestå indfødsretsprøven, så de blandt andet kan få stemmeret og dansk pas.

FAKTA: Indfødsretsprøven

Indfødsretsprøven blev indført i 2015 efter aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Det er en betingelse for at blive dansk statsborger, at man skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at bestå indfødsretsprøven.

Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet

Prøven består af 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur og historie. Der skal svares rigtigt på mindst 32 for at bestå.

Til prøven for et år siden bestod mere end halvdelen (56,5 procent) af ansøgerne.

Man kan læse op til prøven

Indfødsretsprøven afholdes to gange om året på sprogcentre over hele landet. Den varer 45 minutter og er uden hjælpemidler.

35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, som deltagerne har fået udleveret på forhånd, så de kan læse op til prøven. De sidste fem spørgsmål handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

En bestået indfødsretsprøve gør det ikke alene. Man skal også leve op til en række andre krav – som for eksempel at kunne forsørge sig selv og ikke have gæld til det offentlige – for at komme i betragtning til dansk statsborgerskab.

Her kan du teste dig selv i den nye prøve. Nedenunder kan du læse mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger.

Kan du få dansk statsborgerskab?

  1. Hvilken af følgende øgrupper er i rigsfællesskab med Danmark?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvor mange år tager det normalt at gennemføre en lang videregående uddannelse?

  3. Har man som vælger ifølge dansk lovgivning pligt til at stemme til folketingsvalg?

  4. Hvilken lov var frem til 1849 grundlaget for kongens enevældige magt i Danmark?

  5. Hvornår fik danske kvinder valgret til Folketinget?

  6. Hvilken rettighed er sikret i den danske grundlov?

  7. Hvem kan alene beslutte, om der skal afholdes folketingsvalg inden udløbet af den fireårige valgperiode?

  8. Hvor mange regioner er der i Danmark?

  9. Fra hvilket af følgende lande kom der flest indvandrere til Danmark i 1960'erne?

  10. Hvilket af følgende danske politiske partier er ældst?

  11. Hvad var ét af de store politiske emner i 1970'erne?

  12. Der er 50 ugers barsels- og forældreorlov i Danmark, hvoraf 32 uger frit kan fordeles mellem moren og faren. Hvor mange ugers orlov har faren herudover ret til?

  13. Hvilket land erobrede i 1807 Danmarks flåde?

  14. Hvilket land var Danmark i union med i perioden 1397-1814?

  15. Skal man som dansk statsborger være medlem af folkekirken?

  16. Kan et medlem af Folketinget vælges for mere end én valgperiode?

  17. Hvem skrev i 1819 digtet 'Der er et Yndigt Land', som senere blev Danmarks nationalsang?

  18. Inden for hvilket af følgende områder har Danmark et forbehold i forhold til samarbejdet i EU?

  19. Hvem deltager i møder i Rådet for Den Europæiske Union?

  20. Hvad er Bertel Thorvaldsen blandt andet kendt for?

  21. Hvad er den kriminelle lavalder i Danmark?

  22. Hvilken gruppe borgere blev af danske medborgere hjulpet med at flygte til Sverige i oktober 1943?

  23. Hvad hedder den øverste domstol i Danmark?

  24. Hvilket parti stemte arbejderne typisk på i midten af det 20. århundrede?

  25. Hvilken kendt dansker opdagede i 1800-tallet, at elektrisk strøm fremkalder magnetisme?

  26. Hvad er NATO?

  27. Hvad stemte danskerne om ved en folkeafstemning i 2015?

  28. Hvilken af følgende bygninger har den kendte danske arkitekt og designer Arne Jacobsen tegnet?

  29. Hvornår opstod Den Kolde Krig?

  30. Hvilken dansker fik i 1944 nobelprisen i litteratur?

  31. Hvor blev der i 1970 indviet en bro?

  32. Hvordan fejres sankthans traditionelt i Danmark?

  33. Hvem har ansvaret for at drive de offentlige sygehuse?

  34. Hvilken af følgende internationale organisationer blev Danmark officielt medlem af i 1973?

  35. Hvor rejste mange danske kunstnere hen i 1800-tallet for at få inspiration og for at møde andre kunstnere?

  36. Hvad hedder det parti, der blev opstillingsberettiget til Folketinget i februar 2019?

  37. Hvilket af følgende partier var opstillingsberettigede til folketingsvalget 5. juni 2019?

  38. I hvilken sportsgren blev Danmark verdensmester i januar 2019?

  39. I hvilket land var dronningen og kronprinsen på statsbesøg i marts 2019?

  40. Hvilken dansk film havde premiere i foråret 2019?

Betingelser for at blive dansk statsborger

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.

Troskab og loyalitet over for Danmark

Troskab og loyalitet over for Danmark

For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.

Læs mere her.

Foto: Scanpix

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:

  • Nordiske statsborgere
  • Tidligere danske statsborgere
  • Personer, der er af dansk afstamning
  • Dansksindede sydslesvigere
  • Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
  • Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

 

Betingelsen om bopæl gælder ikke for:

  • Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor

Læs mere her.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ni års ophold i Danmark

.

Ni års ophold i Danmark

En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.

Det kan du læse mere om her.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Kriminalitet

.

Kriminalitet

Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:

  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
  • Idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Læs mere her.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Gæld til det offentlige

.

Gæld til det offentlige

En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.

Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.

Læs mere her.

Foto: ERIK REFNER / Scanpix Denmark

Selvforsørgelse

.

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.

Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.

Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Danskkundskaber

.

Danskkundskaber

Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.

Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.

Læs mere her.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Indfødsretsprøve

.

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Kravet gælder dog ikke for:

• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,

• Svensk- eller norsktalende ansøgere,

• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.

Læs mere her.

Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Dispensation

.

Dispensation

Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.

En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.

Læs mere om mulighederne for dispensation her.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Grundlovsceremoni

Ceremonien for de første ni, der skulle trykke hånd for at få statsborgerskab, blev afholdt i januar.

Grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix