Test dig selv: Hvor meget klimasviner du?

16x9
Se, hvor mange drivhusgasser du udleder. Foto: TV 2

Er du god ved klimaet? Eller udleder du alt for mange drivhusgasser? Tag testen og få svaret her.

I 2018 slog jordkloden en kedelig rekord, da verdens samlede CO2-udledning nåede hidtil usete højder og ramte 37 milliarder tons CO2.

Det er et stort problem, fordi vi i dag udleder langt mere kuldioxid, end naturen og jorden kan nå at optage. Det betyder, at kuldioxiden bliver til drivhusgasser og skaber global opvarmning. Og det medfører, at en række vejr- og klimaforhold bliver ændret.

Støt Danmark planter træer

  • Vær med til at plante træer og gør en forskel for klimaet, når TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening står sammen om ’Danmark planter træer’.
  • Du kan støtte indsamlingen her. 
  • For hver indsamlede 20 kr. plantes ét træ i Danmark. Derudover går en del af midlerne til bevarelse af rydningstruet skov i Danmark og udlandet
  • Indsamlingen bliver afrundet med et show, der sendes lørdag 14. september kl. 19.30 på TV 2.

Selvom man i både Danmark og Europa arbejder på at nedbringe udslippet, er det en svær proces. Men faktisk har du selv kontrol over dele af dit CO2-udslip.

Tænker du for eksempel over, hvad du spiser? Hvordan du bor? Hvilken transportform du bruger? Eller hvor tit du køber nye ting?

Dit valg af mad, bolig, transport og forbrug har nemlig alt sammen en indvirkning på dit såkaldte CO-aftryk.

Denne klimatest kan være med til at give dig en indikation af, hvor mange drivhusgasser du udleder. Den medtager dog langt fra alle aspekter.

Tag testen og se, om du skal hanke op i dig selv og ændre dine forbrugsvaner, eller om du kandiderer til at blive en klimaambassadør.