16x9

13 pædagoger står frem: Det er synd for børnene

Nogle har sagt deres job op, og andre overvejer det. Fælles for pædagogerne er, at de føler, de svigter dem, de holder mest af.

Lys i øjnene, der slukkes, efter at barnet for fjerde gang har fået besked om at vente et øjeblik, fordi pædagogen liiige er nødt til at være færdig hér. Og bagefter skal være færdig dér.

Små skuldre, der falder sammen i skuffelse, fordi der ikke er nogen voksen til at lytte til, hvad barnet har på hjerte.

En udmattet pædagog, som på vej ud af havelågen får øje på et stille barn, som pædagogen ikke har ænset hele dagen, fordi der har været for travlt med brandslukning. Og med råb - selvom det ikke var tiltænkt.

- Det er rigtig hårdt. Man går rundt med en følelse af, at man dagen lang prøver at gøre så meget, som man overhovedet kan, men alligevel slår man ikke til, siger Danielle Mercier, der har været pædagog i 18 år, og fortsætter:

Danielle.
Danielle. Foto: TV 2

Det går ud over rigtige, levende børn hver dag

Danielle Mercier, pædagog i 25 år, Nørrebro

Danielle Mercier er langt fra den eneste pædagog, der er bekymret for de børn, de passer på.

I kølvandet på TV 2s dokumentar 'Daginstitutioner bag facaden', der blev vist på TV 2 tirsdag aften, står 13 nuværende og tidligere pædagoger fra hele landet nu frem.

De vil fortælle om deres egne erfaringer.

De understreger, at for få voksne ikke er ensbetydende med, at man behandler børn som set i dokumentaren. Som uddannet pædagog er der ingen undskyldning for at reagere som i dokumentaren - uanset hvor travlt man har - lyder det.

Men man kan ikke komme udenom, at der er for få pædagoger i daginstitutionerne generelt. Det mener i hvert fald koret af pædagoger.

Og det har alvorlige konsekvenser for Danmarks børn, lyder advarslen nu:

Malene.
Malene. Foto: TV 2

Det er et kollektivt omsorgssvigt og samfundets dårlige samvittighed, som der ikke rigtig er nogen, der vil se i øjnene. Det er for sårbart for forældrene og måske også for pædagogerne, fordi vi ved, at vi ikke kan gøre det godt nok

Malene Seest Holmkvist, pædagog i 8 år, Hvidovre
June.
June. Foto: TV 2

Med fare for at negligere alt det gode, der også er, så vil jeg helt klart mene, at det er offentligt omsorgssvigt. Vi ved, at de tre første år er alfa og omega for alle børns udvikling, og når vi ved det, og ikke gør noget ved det, så svigter vi

June Tessin, pædagog i 28 år, København

Selvom tal fra Danmarks Statistik viser, at normeringerne har ligget forholdsvist stabilt fra 2015 til 2017, siger koret af pædagoger samstemmende, at de oplever, at der er blevet mindre tid til børnene, og at de har en oplevelse af, at der er færre hænder per barn.

Men er normeringerne problemet? Kan det ikke også være pædagogerne, der skal hanke op i sig selv?

- Der er selvfølgelig også andre ting. Jeg har for eksempel kolleger, der ikke er dygtige nok. Det kan jeg ikke lyve om. Det skyldes blandt andet, at vi har en virkelig, virkelig dårlig pædagoguddannelse, som er presset fuldstændig i bund, siger Danielle Marcher.

- Dertil kommer, at det simpelthen er for topstyret, og at vi har et af de allerhøjeste sygefravær. Men det skyldes jo netop, at vi er for få og for pressede.

Det her er historien om, hvordan 13 pædagoger oplever livet som 'voksen' i landets daginstitutioner.

Caroline.
Caroline. Foto: TV 2

Jeg har ikke otte arme, så jeg synes, at vi skulle have flere voksne, der kunne give børnene krammere, hvis de har brug for det

Caroline Augusta, pædagog i 9 år, København
Ib.
Ib. Foto: TV 2

Der er slet, slet, slet ikke tid til det enkelte barn

Ib Jensen, pædagog i 45 år, Søborg

Hvem skal overses i dag?

Danmark er et af de lande i verden, hvor børnene bliver sendt tidligst i vuggestue. De er omkring ti måneder, når de begynder.

Vores børn er også blandt de børn, der tilbringer længst tid i vuggestue og børnehave.

Men i efteråret 2018 stod en række pædagoger fra hele landet frem på de sociale medier i protest over normeringerne i daginstitutionerne, og 6. april i år gik tusindvis af forældre i demonstration i 57 byer landet over. De er bekymrede for, om deres børn får den omsorg, de har behov for.

'Omsorg nu!' stod der på en af forældrenes skilte ved demonstrationerne 6. april 2019.
'Omsorg nu!' stod der på en af forældrenes skilte ved demonstrationerne 6. april 2019. Foto: TV 2
'Børn skal ha det godt!' lød det på et andet skilt ved demonstrationerne.
'Børn skal ha det godt!' lød det på et andet skilt ved demonstrationerne. Foto: TV 2

Og det er der god grund til, lyder det blandt andet fra Danielle Mercier, som fortæller, at hun hver dag er nødt til at vælge, hvilke børn hun bliver nødt til at 'overse' den dag.

- Det er en ubehagelig beslutning(...), men jeg tvinges til at prioritere børnene hver dag, for jeg har simpelthen ikke hænder og opmærksomhed nok til alle.

- Jeg må kigge ud over ugen og måneden og hele tiden flytte min opmærksomhed rundt.

Siger I ikke bare det her for at få bedre vilkår?

- Nej. Ligesom en håndværker vil jeg gerne være stolt over det, jeg laver, men jeg er flov over det, vi tilbyder nu. Hvis det var for pengene, havde jeg taget mig et andet arbejde. Jeg siger det her, fordi det gør ondt at være tvunget til at lave et makværk.

Ifølge koret af pædagoger er der ikke altid tid til at give alle børn opmærksomhed i løbet af en dag.
Ifølge koret af pædagoger er der ikke altid tid til at give alle børn opmærksomhed i løbet af en dag. Foto: TV 2

Selvom der også er mange gode øjeblikke i daginstitutionerne, går der generelt alt for længe imellem, at hvert enkelt barn i daginstitutionerne overhovedet kan få deres basale behov opfyldt, siger Danielle Mercier.

Pædagogkoret bakker op:

Louise.
Louise. Foto: TV 2

Jeg kan ikke som ene pædagog være omsorgsgivende og nærværende nok til 30 børn på én dag. Det er simpelthen umenneskeligt. Nok er jeg uddannet, men der er grænser

Louise Bjerg Pedersen, pædagog i 3 år, København
Jeanette.
Jeanette. Foto: TV 2

Det gør ondt på mig at se, hvordan de nogen gange næsten står i kø for at få krammere. Du kan ikke sige til et barn: "så nu er der fem minutters omsorg til dig, så er det krammetid". Sådan fungerer det ikke

Jeanette Hoffmann, pædagog i 13 år, Vibjerg

Men det er ikke kun børnene, der har det skidt. Det har pædagogerne også, siger Danielle Mercier:

- Desværre er der hver dag et stort hul indeni en, fordi man mislykkes og ikke slår til. Der er nogle timer, hvor man bare har råbt for højt og er blevet trængt op i en krog og har slukket ildebrande.

Pædagoger siger op på stribe

Presset i daginstitutionerne har fået flere pædagoger til at stoppe.

Blandt andre Anne Sofie Magistrado. Hun har valgt at sige sit job op for at blive hjemme og passe sin dreng, Snorre, på halvandet år:

- Med det kendskab jeg har til vuggestuen, synes jeg, at forholdene er for dårlige til, at jeg vil ofre mine egne børn til vuggestuen og få dem passet der, siger hun.

Anne Sofie Magistrado har sagt sit pædagogjob op for at kunne sikre nok omsorg til sit eget barn.
Anne Sofie Magistrado har sagt sit pædagogjob op for at kunne sikre nok omsorg til sit eget barn. Foto: TV 2

Og Anne Sofie Magistrado er ikke den eneste pædagog, der har sagt sit job op på grund af stærke bekymringer for børnene.

Da Anne Wøllner Svenstrup fra Egebjerg, som har været pædagog i 20 år, klagede til lederen, fordi hun ikke mente, at der var tid nok til børnene, fik hun at vide, at hun skulle nedgradere sine forventninger til jobbet.

Det fik hende til at sige op.

Det samme har 56-årige Sanne Almind gjort:

Anne.
Anne. Foto: TV 2

Jeg sagde op. Det ville jeg ikke. Men det var ikke med min gode vilje, for mit hjerte er på det område, og jeg vil gerne være en del af det grundlæggende vigtige, vigtige arbejde. Men det kan jeg desværre ikke på de vilkår

Anne Wøllner Svenstrup, pædagog i 20 år, Egebjerg
Sanne.
Sanne. Foto: TV 2

Jeg synes, at det er trist, at en pædagog som mig - som virkelig brænder for sit job, og som kan en masse gode ting – ikke skal have muligheden for at gøre det

Sanne Almind, pædagog i 22 år, Lyngby Taarbæk

Ikke altid den enkelte pædagog den er gal med

I dagtilbudsloven står der, at dagtilbud skal "fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer". Børnene skal gives "omsorg", og dagtilbuddet skal "understøtte det enkelte barn", så det kan få "en god og tryg opvækst".

Tit bliver der tale om 'pasning' i stedet for 'udvikling', lyder det.
Tit bliver der tale om 'pasning' i stedet for 'udvikling', lyder det. Foto: Claus Bech / Claus Bech/Scanpix

Både dansk og international forskning viser, at den vigtigste forudsætning for, at børn kan udvikle sig, er en positiv relation til de voksne.

Forskning viser også, at relationen mellem børn og voksne bliver svagere og dårligere, hvis de ansatte er dårligt uddannede, hvis normeringerne er lave, og hvis pædagogerne bliver pressede.

Det er altså ikke nødvendigvis den enkelte pædagog, der er skyld i den dårlige relation. Det kan også være omstændighederne.

Kirsten.
Kirsten. Foto: TV 2

Der er helt sikkert dage og perioder, hvor jeg tænker, at her slår jeg ikke til, for jeg kan ikke trøste tre på én gang

Kirsten Cloos Larsen, pædagog i 21 år, Skagen
Bodil.
Bodil. Foto: TV 2

Det frustrer mig, at jeg godt ved, hvad hvert barn i den her institution har brug for – men det kan jeg bare ikke altid

Bodil Andersen, pædagog i 25 år, Hjørring

Dårlig tid til at se et barn i øjnene

Danielle Mercier beskriver sit job som "primært fantastisk", fordi hun er glad for alt det liv, børnene giver hende. Til gengæld "tager det også alt liv, der er i mig", siger hun:

- Når jeg lukker døren om eftermiddagen og sætter mig op på min cykel og kører hjem, så er jeg brugt til hver en centimeter. Simpelthen. Jeg føler, at jeg har givet alt, hvad jeg har i mig.

Danielle Mercier når ofte ikke at tale med alle børn, og det piner hende.
Danielle Mercier når ofte ikke at tale med alle børn, og det piner hende. Foto: TV 2

- Men selvom jeg er brugt, så er der desværre for mange børn, der kommer igennem dagene, hvor de får for lidt opmærksomhed - og hvor de venter på os voksne og på at snakke og på at få omsorg. Så det er også en følelse af, at man dagen lang prøver at gøre så meget, som man overhovedet kan, men alligevel ikke slår til, siger Danielle Mercier.

Hun har derfor en opfordring til politikerne:

- Put nogle flere hænder på mig. Og på mine kolleger. Vi er ikke nok til at lytte, når man i tre timer om dagen er tre pædagoger til 22 børn.

I 'ulvetimen', som er to timer hver eftermiddag, er de i Danielle Merciers institution endda kun to voksne til 44 børn.

I det hele taget er der alt for ofte alt for langt mellem de gode øjeblikke, lyder det fra koret af pædagoger:

Malene.
Malene. Foto: TV 2

Jeg havde en episode forleden med et barn, som sidder på skødet af mig, og så opstår der en situation, hvor vi kigger hinanden i øjnene i ét minut uden at sige noget. Og alt det, der sker mellem os på det minut... al den anerkendelse og nærvær og omsorg, der lå i dét, det står stadigvæk klart for mig. For bagefter tænkte jeg; gud, hvor er det sjældent, at jeg har tid til at kigge et barn ordentligt i øjnene

Malene Seest Holmkvist, pædagog i 8 år, Hvidovre
Anne.
Anne. Foto: TV 2

Jeg er bekymret for den manglende omsorg, for det skaber nogle børn, som ikke kan være omsorgsfulde over for hinanden, når de starter i skolen. Hvis der er en kammerat, der falder eller lignende; så kan de ikke løbe hen og sige, er du okay? For de rummer det ikke. De rummer kun lige nøjagtig sig selv, fordi de ikke er blevet hverken set, hørt eller mødt af nok hænder i daginstitutionen

Anne Wøllner Svenstrup, pædagog i 20 år

Slår I ikke lidt for stort på tromme for normeringerne?

- Nej. For selvom vi allesammen var 110 procent på hver dag, så ville vi, som situationen er nu, aldrig kunne give børnene den omsorg, som loven tilskriver, siger Danielle Mercier.

Hun forklarer, at pædagogerne i lang tid har været "for søde". Nu er tiden inde til at skrue bissen på, lyder det.

Derfor råber Danielle Mercier op om sin erkendelse:

- Det er synd for børnene. Det her kan vi ikke tilbyde dem.