Samfund

Årtiers nedgang er stoppet - nu kommer der flere jobs i industrien

Det er lykkedes at knække en kurve, og nu bliver der skabt flere produktionsjobs i Danmark, end der mistes.

I 00'erne blev globalisering og automatisering for alvor en del af vores ordforråd, og ikke altid i en positiv kontekst.

Flere robotter i industrien og billigere arbejdskraft i udlandet betød nemlig, at der fossede produktionsjobs ud af Danmark i et alarmerende tempo. Alene fra 2007 til 2013, hvor finanskrisen hærgede, forsvandt 80.000 af denne type jobs.

Den tendens ser nu ud til at være brudt. Nye tal fra Dansk Industri viser, at 2018 blev det femte år i træk, hvor antallet af industriarbejdspladser er steget.

Fremtid i industrien

I alt er der kommet 17.000 flere jobs i industrien over den femårige periode, så der er stadig langt til 2007-niveauet. For slet ikke at tale om antallet af industrijobs, vi havde i midten af 1960'erne, hvor faldet startede.

Alligevel skaber tallene stor glæde, for de vidner om, at strømmen er vendt, mener Dansk Industris direktør, Kent Damsgaard.

- Det her er rigtig vigtigt og positivt. Nu kan vi vise de unge, at der er fremtid i et tage en erhvervsuddannelse, siger han.

Samme besked lyder fra Lars Andersen, der er direktør i tænketanken Arbejdernes Erhvervsråd.

- Det er smaddergodt, at vi ikke er ramt af den samme industridød, der for eksempel plager Midtvesten i USA.

Skal arbejde med robotter og computere

At tallene er steget betyder imidlertid ikke, at der ikke længere forsvinder jobs fra den danske industri. For det gør der. Men de seneste fem år er der bare blevet skabt flere.

Tendensen er ifølge Lars Andersen, at vi mister de jobs, der ikke kræver nogen særlige kvalifikationer, mens der bliver skabt specialiserede stillinger.

Det har man blandt andet mærket hos MAN i Sydhavnen i København, hvor man producerer komponenter til skibsmotorer. Her fortæller tillidsrepræsentant Robin Løffmann, at medarbejderne skal lære at arbejde sammen med computere og robotter.

- Vi skal kunne betjene computerstyret teknologi og sætte robotter i gang, og behovet for den arbejdskraft er stigende. Fordelen er, at når jeg først har sat maskinen i gang, så passer den egentlig sig selv. Det betyder, at jeg kan betjene to maskiner samtidig, fortæller han.

Robin Løffmann er tillidsrepræsentant i MAN Energy Solutions, og fortæller om behovet for medarbejdere, der kan håndtere computer og robotter i den danske industri.

Konkurrenceevnen stiger

Og det er netop de teknologiske løsninger, der er en stor grund til industriens comeback i Danmark. Vi har nemlig højnet den samlede effektivitet, og det betyder, at man kan producere flere og bedre produkter billigere og på kortere tid.

- Vi har knoklet benhårdt for at blive dygtigere, skabe nye produkter og løsninger og blive mere produktive. Det er den høje kvalitet, der adskiller dansk industri fra andre lande, og det er der en efterspørgsel på, siger Kent Damsgaard fra Dansk Industri.

Et nøgleord i den her sammenhæng er konkurrenceevne. Den betyder groft sagt, hvor attraktive danske produkter er i forhold til andre landes, både på pris og kvalitet. Og netop konkurrenceevnen er steget meget de seneste år, fortæller cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

- Vi har en god lønkonkurrence og en god produktivitet, der betyder, at vi lige nu vinder globale markedsandele. Og det kaster beskæftigelse af sig, fastslår han.

Kan det fortsætte?

Både Kent Damsgaard, Lars Andersen og Thomas Søby fremhæver det samme, hvis opsvinget i industrien skal fortsætte: Uddannelse.

Som beskrevet er det nemlig højt kvalificerede jobs, der bliver skabt i øjeblikket, så det er af afgørende betydning, at der bliver uddannet og efteruddannet tilpas mange til dem. Det betyder både flere investeringer i erhvervsskolerne og et større udbud af praktikpladser.

Desuden skal der tiltrækkes eksperter fra udlandet, mens politikerne skal holde sig fra nye skatter og afgifter, lyder det fra fagfolkene.

- Heldigvis har politikerne fået øjnene op for vigtigheden af industrien, så jeg tror godt, det kan fortsætte. Der er ikke noget i dansk økonomi, der dikterer, at vi ikke kan skabe flere jobs i produktionen, fastslår cheføkonom Thomas Søby.

V og S er med

Peter Hummelgaard, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, er klar til at investere i erhvervsskolerne.

- Hvis vi vil have folk med de rigtige kvalifikationer, så skal vi gøre det nemt og tilgængeligt at tage de uddannelser. Vi har brug for flere investeringer i det, siger han.

Det er Venstres Jan E. Jørgensen enig i - han mener, at der skal mere fokus på at uddanne flere folk i produktionsbranchen.

- Vi uddanner flere jurister end tømrere. Jeg er selv jurist, og tro mig, man har oftere brug for en tømrer end en jurist. Ikke alle skal have en boglig uddannelse, understreger han.