Valg 2019

Tjek forskellen på øst og vest - danskerne sparer på vand og strøm i klimaets tjeneste

Flere danskere har sågar gjort private tiltag - såsom at spare på vandet - for at bekæmpe klimaproblemerne.

De seneste tre uger har der været valgkamp til både europaparlamentsvalget og folketingsvalget.

Særligt ét emne har fyldt i begge: Klima.

En tidligere måling har da også vist, at det er det vigtigste tema for unge mellem 18 og 29 år.

Men nu viser den mest omfattende meningsmåling om klima nogensinde lavet for TV 2, at de unge ikke går alene med deres bekymringer.

Mange danskere er endda villige til at gå ned i forbrug og velstand i kampen mod forandringerne. Det svarer i hvert fald 55 procent af de adspurgte på landsplan. Og det er positivt, siger klimaprofessor Sebastian H. Mernild fra Nansen Centeret i Bergen.

- Det er lidt overraskende, men det viser, at folk har indset, at vi skal gøre noget, og at vi alle har et medansvar. Vi ved godt, at det måske vil koste i skatter og afgifter, men vi er villige til det.

- Det her er jo et klart signal til politikerne, siger Sebastian H. Mernild.

Forskel på København og Sydjylland

9000 respondenter har deltaget i målingen, der er lavet af Megafon for TV 2 og TV 2 regionerne i perioden 8. til 16. maj 2019.

Resultaterne er opgjort på landets ni storkredse. Der er ikke markante forskelle på tværs af landet, men den største forskel finder man mellem København og Sydjylland. Her svarer 59 procent i Københavns Storkreds, at de er helt eller overvejende enige i udsagnet om at gå ned i forbrug og velstand, mens 50 procent svarer det i Sydjyllands Storkreds. En forskel på ni procentpoint.

Spørger man Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi på Københavns Universitet, kan indkomst og uddannelsesbaggrund være årsagen til forskellen. Men det kan også være politikerlede og rene kilometer:

- Generelt er folk i metropoler typisk mere bekymret for miljøet end i landområder. Men mange føler også en afstand til politikerne. De føler ikke, at reglerne tilgodeser dem, og de føler, at det er let at ”skælde ud” på eksempelvis landmændene, siger han.

Mange har allerede ændret adfærd

Danskerne sidder dog ikke og venter på, at andre handler.

Flere af de adspurgte svarer nemlig, at de inden for de seneste fem år har ændret deres livsstil med henblik på at leve mere klimavenligt.

Alternativet er jo, at man ikke gør noget

Sebastian H. Mernild, klimaprofessor

På landsplan er 50 procent eksempelvis begyndt at spare på vandet, mens 57 procent sparer på strømmen. Og det er ikke forgæves, selvom det faktuelt er de store produktioner, der sætter det største negative CO2-aftryk, siger Sebastian H. Mernild.

- Det nytter noget. Mange bække små, som man siger. For alternativet er jo, at man ikke gør noget. Men der skal reageres på flere niveauer. Både statsligt, i EU-regi og privat – velvidende om, at nogle trækker et større læs, siger han.

På landsplan svarer 44 procent af respondenterne også, at de køber mindre nyt og genbruger flere ting i deres husholdning. Ligesom at henholdsvis 23 og 24 procent svarer, at de kører mindre bil og flyver mindre.

- Det er pæne tal. Det er jo ikke så mange år siden, at vi begyndte at diskutere de her adfærdsting. Og hvis det allerede er 23-24 procent, er vi jo godt i gang, siger Sebastian H. Merniild.

Har en oplagt mulighed søndag og 5. juni

Af meningsmålingen fremgår det, at 81 procent af de adspurgte er mere eller mindre overbevist om, at klimaforandringerne vil påvirke de næste generationers liv negativt.

Med de to kommende valg kan man virkelig lade sin holdning komme til kende

Sebastian H. Mernild, klimaprofessor

Derfor er det naturligt, at de ønsker at gøre noget og er villige til at ændre livsstil og adfærd, men det er også et udtryk for en generel befolkningsændring, siger både Sebastian H. Mernild og Jakob Friis Lund.

Derfor håber Sebastian H. Mernild da også, at danskerne tager de kommende valg alvorligt:

- For mig er det svært at sige, at man kun må spise kød tre gange om ugen. Det vigtigste for mig er, at man har klimaet med og tænker over sine valg.

- Selvfølgelig kan vi selv gøre meget, men med europarlamentsvalget søndag og folketingsvalget 5. juni kan man virkelig lade sin holdning komme til kende og pege på dem, der vil noget godt for klimaet, siger han.

De danske politikere har også mærket, at klima fylder hos vælgerne. Statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) blev således mødt af flere kritiske spørgsmål af elever på Aalborg Katedralskole, ligesom flere folketingspolitikere og ministre blev afkrævet et svar på klimaudfordringen i Højlunds Forsamlingshus 15.maj.

Torsdag sagde 13 forskere til TV 2, at det for nuværende ikke ser ud til, at Danmark kan leve op til at reducere 40-50 procent af vores drivhusgasser ligesom resten af verden, som FN’s klimapanel ellers anbefalede for år 2030.

Danskerne skal stemme til europaparlamentsvalget søndag 26. maj og til Folketinget 5. juni, Grundlovsdag.