Tidligere kræftpatient blev nægtet kontrolscanning: - Det er et spørgsmål om liv eller død

16x9
Lene Schnoor-Jørgensen fik brystkræft som 34-årig. I 2016 kunne hun, på grund af ressourcemangel, ikke få en ultralydscanning ved sin kontrolundersøgelse, som de nationale retningslinjer ellers tilsiger. Foto: Privatfoto

Op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark har ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på.

I 2014 var Lene Schnoor-Jørgensen fra Odder sund og rask.

Hun var 34 år, motionerede ofte, havde gang i karrieren, og familien var blevet udvidet med et lille barn.

Hun var et godt sted i sit liv.

Men en aften i juni mærkede hun tilfældigvis på brystet. Der var en knude.

Opdagelsen kom som et chok, og hun satte sig for, at det skulle undersøges med det samme. Dagen efter ringede hun til sin læge, og inden længe snakkede de om sygdomshistorien i Lenes Schnoor-Jørgensens familie. Der var ikke umiddelbart noget, der tydede på, at hun skulle have brystkræft, men lægen valgte alligevel at lade hende blive undersøgt.

Gennem sin private sundhedsforsikring fik hun foretaget først en mammografi og siden en ultralydscanning af sit bryst. Det var den sidste prøve, der gjorde, at hun blev sendt tilbage i det offentlige sundhedssystem.

Lægen, der stod for ultralydsscanningen, kunne ikke afvise, at det var en ondartet knude, der voksede i hendes bryst. Ud fra mammografien havde den ellers set godartet ud.

Tilbage i det offentlige sundhedssystem fik Lene Schnoor-Jørgensen taget endnu en mammografi, endnu en ultralyd og til sidst en vævsprøve, en såkaldt biopsi.

- Røntgenlægen sagde til mig, at det eneste, der indikerede, at knuden skulle være godartet, var min alder. Jeg var alt for ung til, at den skulle være ondartet, fortæller hun i dag.

Men ugen efter tikkede beskeden alligevel ind i hendes E-boks: Hun havde brystkræft i sit ene bryst, og det havde spredt sig til lymfesystemet.

- Det væltede mig fuldstændigt. Jeg havde en formodning om, at det var galt, men man tror ikke rigtig på det, når man er 34 år. Det er sådan noget, der sker for naboen, siger hun.

Undersøgelse aflyst af ressourceårsager

Over de næste måneder blev Lene Schnoor-Jørgensen opereret, og hun fik fjernet knuden samt 11 lymfeknuder i armhulen. Hun fik seks kemobehandlinger, 33 strålebehandlinger og fik frosset æggestoksvæv ned, fordi kemoterapien kunne gøre hende infertil.

Alt i Lene Schnoor-Jørgensens liv blev indrettet efter behandlingerne, men i januar 2015 blev behandlingen afsluttet, og lægerne erklærede hende sygdomsfri.

Hun var ikke rask, men hun var heller ikke syg længere. De næste ti år skulle hun til en årlig kontrolundersøgelse.

Klinisk mammografi

En såkaldt klinisk mammografi eller tredobbelt kontrolundersøgelse består af tre elementer:

  • Undersøgelse af brystet med hånd af en speciallæge, der mærker efter knuder. Kaldes en palpation.
  • Mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brysterne, der klemmes fast mellem to plader i få sekunder.
  • En ultralydsundersøgelse, hvor et lille scanningshoved med ekko fra lydbølger kortlægger brystets indre.

Der kan også tages vævsprøver – biopsi – for at finde ud af, om en knude indeholder kræftceller eller ej.

Efterfølgende sad angsten for at blive syg - angsten for at dø – dybt i hende, og enhver forandring i kroppen fik hende til at reagere. Men med tiden lærte hun at pakke angsten væk, så den kun fyldte, når hun skulle til kontrol.

Det gjorde hun også i 2016, men et par uger inden den planlagte kontrolundersøgelse på Aarhus Universitetshospital i august 2016 fik hun en besked i sin E-boks.

- Af ressourcemæssige årsager er vi desværre ikke i stand til at undersøge dig med klinisk mammografi (undersøgelse inkl. ultralyd) ved din næste kontrol, så den aflyses, stod der i brevet. I stedet tilbød de hende en almindelig mammografi uden ultralydscanning.

Brevet Lene Schnoor-Jørgensen modtog i sin E-boks, hvor der står, at hun ikke kan få den tredobbelte kontrolundersøgelse, hun ellers har krav på
Brevet Lene Schnoor-Jørgensen modtog i sin E-boks, hvor der står, at hun ikke kan få den tredobbelte kontrolundersøgelse, hun ellers har krav på Foto: Lene Schnoor-Jørgensen / Privatfoto

- Jeg havde det frygteligt. Det stod stadig meget klart for mig, hvordan det hele startede med en mammografi, der ikke viste noget med knuden. Det var ultralydsscanningen, der afslørede den, siger Lene Schnoor-Jørgensen.

Ikke alene

Lene Schnoor-Jørgensen er ikke alene med sin oplevelse.

Torsdag kunne Jyllands-Posten fortælle, at op mod 2.000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark er blevet undersøgt i strid med de nationale retningslinjer, der tilsiger, at patienterne skal undersøges med en mammografi, en ultralydsscanning en læge, der kan mærke efter knuder.

Jyllands-Posten har tidligere på året kunne fortælle samme historie om Ringsted Sygehus i Region Sjælland, hvor man gav tusindvis af kvinder en mangelfuld brystkræftsundersøgelse ”for at spare lægetid og undersøgelsestid”.

Dermed har brystkræftsskandalen nu spredt sig til tre af landets fem regioner.

Lene Schnoor-Jørgensen valgte at kæmpe for at få ultralydsscaninngen. Hun ringede til hospitalet, til afdelingen, til patientvejledningen. Hun ville have et svar på, om røntgenafdelingen havde forholdt sig specifikt til hendes sag, eller om de havde skåret alle over en kam. Det var det sidste, sagde de.

Hun savnede, at nogen tog hånd om hendes sygdom. Pludselig blussede sygdoms- og dødsangsten op igen.

- Det er et spørgsmål om liv eller død, og det må stå over alt andet. Men det er også den utryghed, det har skabt. For hver patient er der en familie bagved, der også bliver berørt, siger Lene Schnoor-Jørgensen.

På vej mod milepæl

For Lene Schnoor-Jørgensen endte undersøgelsen i 2016 med, at hun efter en del overtalelse fik lov til at tage til Vejle for at blive undersøgt, som hun skulle ifølge de nationale retningslinjer. Hun var stadig sygdomdsfri, viste undersøgelsen.

I dag siger Lene Schnoor-Jørgensen, at hun har det godt. Hun er glad, sygdomsfri og til sommer runder hun en vigtig milepæl i sit sygdomsforløb. Til den tid vil det være fem år siden, hun opdagede knuden, og statistisk set falder risikoen for tilbagefald på det tidspunkt.

Hun skal dog fortsat til årlig kontrolundersøgelse hvert år, indtil hun fylder 50.

Lene Schnoor-Jørgensen er i dag sygdomsfri.
Lene Schnoor-Jørgensen er i dag sygdomsfri. Foto: Privatfoto