'Halvhjertet' og 'slap' – organisationer kritiserer den danske plastikindsats

Danskerne forbruger mere og mere plastik, men det er langt fra det hele, der bliver genanvendt.

"Halvhjertet" og "slap".

Sådan lyder Danmarks Naturfredningsforening og NGO’en Plastic Changes vurdering af den plastikhandlingsplan, som samtlige folketingspartier erklærede sig enige i januar.

Planen indeholder 27 initiativer, der blandt andet skal forbyde gratis plastikposer med hank og udvide pantsystemet til også at gælde juice- og saftflasker.

Vi skal helt væk fra tankegangen om engangsplastik og at brænde af, fordi det både har en forureningseffekt og en klimaeffekt

Henrik Beha Pedersen, Plastic Change

Det er ikke en politisk aftale, men en samarbejdserklæring, og det er ikke godt nok, mener stifter af miljøorganisationen Plastic Change Henrik Beha Pedersen.

- Plastikhandlingsplanen er slap, siger han.

- Der er en masse rigtige hensigtserklæringer om, hvilken vej vi skal gå, men den er meget uforpligtende for Danmark som samfund.

Plastikforbruget stiger

Henrik Beha Pedersen mener, at det er uambitiøst, at planen ikke sætter konkrete mål for, hvornår man vil ensarte kommunernes indsamling af plastik. Og særligt hvornår man vil udfase forbrændingen af plastik, som han mener er essentielt.

- Vi skal helt væk fra tankegangen om engangsplastik og at brænde af, fordi det både har en forureningseffekt og en klimaeffekt. Det er der, vi får den største gevinst, siger han.

Danskerne har de senere år kun produceret mere plastikaffald. Ifølge Miljøstyrelsens seneste tal er den årlige mængde af emballageplast fra husholdningerne steget fra 16.000 tons til 24.000 tons mellem 2014 og 2016. Det svarer til, at hver dansk husstand i 2016 smed mere end ni kilo plastik fra emballager ud i 2016.

Det er halvhjertet, fordi intention og økonomisk prioritering ikke hænger sammen

Sine Beuse Fauerby, Danmarks Naturfredningsforening

Ifølge kompetencecentret for affald, Dakofa, er det kun 31 procent af plastikemballagen fra husholdningerne, der bliver samlet til genanvendelse.

DN: Indsatsen kræver flere penge

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser man plastik som en stor samfundsudfordring. Derfor er Sine Beuse Fauerby, energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver hos DN, glad for, at politikerne med plastikhandlingsplanen har sat fokus på problemet.

Men de 50 millioner kroner, som der er sat af til planens 27 initiativer, er slet ikke nok, mener hun.

- Det er halvhjertet, fordi intention og økonomisk prioritering ikke hænger sammen, siger hun.

- 50 millioner er ingenting. Hvis man vil fremme et muligt erhvervseventyr, hvor vi virkelig kan rykke på genanvendelse og på at reducere forbruget af plastik, skal vi op i en helt anden liga.

Sine Beuse Fauerby ser mange gode initiativer i planen, men hun mener, at den rækker ”som en skrædder i helvede”.

Lige nu er det billigere at bruge ny plast end genanvendt plast

Sine Beuse Fauerby, Danmarks Naturfredningsforening

Hun savner blandt andet, at man sætter krav til kvaliteten af plastikprodukter, så de kan genbruges og genanvendes, og at man gør det mere rentabelt for virksomheder at benytte genanvendt plast.

- Lige nu er det billigere at bruge ny plast end genanvendt plast, siger hun.

- Det er noget, du kan gøre med regulering og afgifter, og det værktøj har man ikke sat i brug, siger hun.

Minister afviser kritik

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der var manden bag plastikhandlingsplanen, svarer i en mail til TV 2 på kritikken fra miljøorganisationerne:

- Plastikhandlingsplanen er langt mere ambitiøs end noget, nogen anden regering nogensinde har gjort i forhold til at begrænse plastikforurening. Vi udvider pantsystemet, forbyder tynde plastikposer og mikroplast i kosmetik og sætter i øvrigt undersøgelser i gang for at få mere viden, som vi kan bruge, når vi skal mødes næste år, som vi har aftalt, skriver han.

Ministeren betegner handlingsplanen som ”et vigtigt første skridt mod en mere bæredygtig tilgang til plastik”.

Vi har jo lavet plastikhandlingsplanen for at gennemføre den, og vi har i modsætning til den tidligere regering også afsat penge til det

Jakob Ellemann-Jensen, miljø- og fødevareminister

Han understreger, at problemet med plastik ikke kan løses med et "trylleslag", og at der derfor ligger i aftalen, at miljøordførerne løbende skal mødes for at diskutere eventuelle forbedringer.

Jakob Ellemann-Jensen mener, at de 50 millioner er nok til at gennemføre handlingsplanen, men tilføjer:

- Hvis der er ting, som ikke kan gennemføres inden for de afsatte penge, så må vi jo se på det det. Vi har jo lavet plastikhandlingsplanen for at gennemføre den, og vi har i modsætning til den tidligere regering også afsat penge til det.

S vil have flere afgifter

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), siger, at den tidligere regering lavede forskellige initiativer på affaldsområdet. Men han indrømmer også, at plastikudfordringen er kommet højere op på dagsordenen over de seneste par år.

Selv om Socialdemokratiet i januar erklærede sig enig i regeringens handlingsplan, kalder han den alligevel "uambitiøs". Han siger, at partiet har tilsluttet sig, fordi den ”trods alt repræsenterer et lille fremskridt”.

De 50 millioner er ifølge Christian Rabjerg Madsen slet ikke nok til at løse plastikudfordringen, men han vil ikke svare på, hvor mange penge Socialdemokratiet er klar til at smide efter indsatsen.

Miljøordføreren mener, at en seriøs grøn omstilling på plastikområdet kræver afgifter.

- Den store forskel på os og regeringen er, at vi har sagt, at hvis vi skal nedbringe forbrug af nogle plastprodukter, som er uhensigtsmæssige, skal vi også kigge på afgiftsværktøjet. Derfor har vi foreslået afgifter på plastikservice og plastikflasker til vand for at få forbruget ned, siger Christian Rabjerg Madsen.