Samfund

Hjernerystelse fører til øget risiko for død - overraskende, siger forsker

Op mod 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. Omkring 15 procent vil opleve langvarige senfølger med store konsekvenser, siger forsker.

En hjernerystelse kan have alvorlige følgevirkninger - blandt andet i form af forhøjet risiko for en tidlig død.

Det er resultatet af en ny undersøgelse blandt næsten 20.000 patienter mellem 18 og 60 år med en hjernerystelse, hvis resultater blev sammenlignet med en kontrolgruppe. Det er forskere fra Københavns Universitet og Dansk Center for Hjernerystelse, der står bag rapporten.

Hjernerystelse

Undersøgelsens resultater:

Patienter med hjernerystelse har - sammenlignet med kontrolgruppen - fem år efter skaden:

1,5 gange så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde.

1,4 gange så stor risiko for at have en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, for eksempel fleksjob.

2,5 gange så stor risiko for at være permanent ude af arbejdsmarkedet, for eksempel på førtidspension.

2,6 gange så stor risiko for at være afgået ved døden.

6 gange så stor risko for at dø seks måneder efter en hjernerystelse.

Kilde: Dansk Center for Hjernerystelse, Københavns Universitet

- Det er et overraskende fund, siger Hana Malá Rytter, der er en af forskerne bag undersøgelsen, til TV 2.

Hana Malá Rytter forklarer, at det første halve år efter en hjernerystelse er særlig kritisk, for her er risikoen for at dø seks gange så stor som sammenlignet med kontrolgruppen.

- Man kan undre sig over overdødeligheden, netop fordi man jo ikke dør af en hjernerystelse, siger forskeren.

Yngre mænd fra de laveste socioøkonomiske grupper har en højere risiko for hjernerystelser, fordi de tænker, at de er usårlige

Hana Malá Rytter, leder af Dansk Center for Hjernerystelse

Og fem år efter en hjernerystelse er risikoen til sammenligning mere end to en halv gange så stor, lyder det fra Hana Malá Rytter, der er lektor i neuropsykologi ved Københavns Universitet og leder af Dansk Center for Hjernerystelse:

- Undersøgelsen har ikke fokuseret på, hvad der er årsag til den forøgede dødelighed blandt personer med hjernerystelser, men dette skal undersøges nærmere i et nyt studie.

Rapporten afslører samtidig, at en hjernerystelse medfører halvanden gang større risiko for, at man fem år senere står uden for arbejdsmarkedet, end hvis man ikke havde fået en hjerneskade.

- Det er ikke som sådan overraskende, men forskellen er større, end vi forventede, siger Heidi Graff, ph.d.-studerende i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Symptomer ved hjernerystelse

De hyppigste symptomer efter hjernerystelse er hovedpine, kvalme og svimmelhed. Man behøver ikke at have været bevidstløs.

Mange oplever efterfølgende markant træthed, mental udmattelse, langsom tænkning og problemer med at huske og koncentrere sig.

Hertil kommer irritabilitet, følsomhed over for lys og lyd samt ændringer i søvnbehov og -kvalitet. Mange bliver også triste og bekymrede.

Kontakt akutlæge ved usammenhængende tale eller handling, kramper, lammelser, opkast, konstant hovedpine eller tabt bevidsthed.

Generelt kan man også kontakte Hjernerystelseslinjen.

Kilde: Center for Hjerneskade

Livet gik i stå

At det ikke er nemt at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse, kan 22-årige Jakob Schjermer fra Ejstrupholm i Midtjylland skrive under på.

I august 2016 forulykkede han som passager i en bil i og endte med at stå uden for arbejdsmarkedet i mere end to et halvt år.

- Bilen rullede rundt tre gange, og jeg slog mit hoved meget kraftigt, fortæller Jakob Schjermer til TV 2.

Lægerne kunne efterfølgende konstatere, at Jakob Schjermer havde fået en hjerneskade.

Hjernerystelsen var meget invaliderende, og jeg havde det virklig dårligt psykisk og oplevede flere store nedture

Jakob Schjermer, ramt af hjernerystelse

Det sker der ved en hjernerystelse

Hjernerystelse opstår ofte, når hovedet udsættes for kraftig påvirkning. Fx slag, ryk eller rotation, hvor man bliver utilpas, forvirret eller desorienteret.

Nogle gange mister man bevidstheden, men ikke altid. Ligeledes kan selv relativt små slag eller ryk fremprovokere hjernerystelse.

Når hjernen rystes, kan det give mikroskopiske skader på blodkar og nerverbaner. Det skaber ubalance i hjernens kemiske og hormonelle system.

Påvirkningen kan være umulig at se ved almindelig skanning. Derfor er symptomerne ofte svære at forstå for fagpersoner og patientens omgivelser.

Kilde: Center for Hjerneskade

Han fik diagnosen "postcommotionelt syndrom", hvilket kan oversættes til "en langvarig hjernerystelse" og sov i den periode 18 timer i døgnet.

- Mit liv gik i stå. Jeg fungerede overhovedet ikke, og mine pårørende kunne ikke kende mig, for jeg kunne hverken huske noget eller koncentrere mig. Hjernerystelsen var meget invaliderende, og jeg havde det virkelig dårligt psykisk og oplevede flere store nedture, siger Jakob Schjermer, der dog aldrig kom så langt ud, at han gik med deciderede selvmordstanker.

Der var ikke meget hjælp at hente fra Ikast-Brande Kommune, der kunne tilbyde Jakob Schjermer et ressourceforløb. Det var først i 2018, da han af egen lomme betalte mere end 200.000 kroner for et ophold på Vejlefjord Rehabilitering, at der skete fremskridt både fysisk og psykisk.

- I dag er jeg kommet i praktik og kan arbejde 15 timer om ugen. Jeg ville ikke acceptere, at jeg som 22-årig ikke kunne føre et normalt liv, siger Jakob Schjermer om sit forløb efter hjernerystelsen.

Rammer op mod 25.000 danskere hvert år

Ifølge Dansk Center for Hjernerystelse rammes mellem 20.000 og 25.000 danskere hvert år af en mild eller svær hjernerystelse.

- Der er ikke tegn på, at vi i dag rammes hyppigere af hjernerystelse end tidligere. Op til 85 procent vil opleve, at deres symptomer aftager over tid, men den resterende gruppe kan opleve langvarige følger med store konsekvenser for både arbejds- og privatlivet, siger Hana Malá Rytter.

Et kvalificeret bud på den forøgede dødelighed blandt folk med hjernerystelser kan ifølge forskeren være, at en en række komplekse gener og senfølger gør, at folk oplever en ændret og nedtrykt sindsstemning af en hovedskade.

Blandt de mest kendte tæller blandt andet hovedpine, træthed, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, synsvanskeligheder samt overfølsomhed over for støj og lys, som for nogle personer kan føles invaliderende.

Hana Malá Rytter forklarer, at hjernerystelser rammer bredt i befolkning på tværs af alder, økonomi og levevis.

Gode råd ved hjernerystelse

Hold hyppige pauser og få masser af søvn. Du må gerne sove umiddelbart efter en hjernerystelse.

Lig dog ikke i sengen hele dagen, men skift mellem hvile og let aktivitet.

Du må gerne være fysisk aktiv, læse bøger eller se på skærme – så længe det ikke forværrer dine symptomer. Undgå dog aktiviteter med risiko for fald eller stød mod hovedet.

Brug eventuelt ørepropper eller solbriller ved følsomhed over for lys eller lyd.

Pas på med alkohol. Undgå det gerne helt.

Vær tålmodig med din bedring. Giv dig god tid til gradvist at vende tilbage til din tidligere tilværelse.

Kilde: Center for Hjerneskade

Men der er én gruppe, som er særligt udsatte for hjernerystelser:

- Yngre mænd fra de laveste socioøkonomiske grupper har en højere risiko for hjernerystelser, fordi de tænker, at de er usårlige. De har større tendens til at drikke og tage stoffer samt at køre uden hjelm i trafikken, hvilket alle er risikofaktorer for at blive ramt af en hjernerystelse, men fra omkring 30-35-årsalderen ændrer tendensen sig, siger lederen af Dansk Center for Hjernerystelse.

Nerveceller ødelægges

Forskeren forklarer, at det er et samspil af mange forskellige fysiske faktorer, der afgør, hvad der sker i hovedet efter en hjernerystelse.

Blandt andet vil hjernecellernes evne til at omsætte energi blive dårligere, og det nedsatte stofskifte vil påvirke hjernen i negativ grad.

Desuden vil et slag mod kraniet typisk give småhjerneblødninger og overstrækning af hjernens nerveceller, hvilket betyder, at dele af hjernens funktioner i større eller mindre grad midlertidigt bliver sat ud af funktion, fortæller Hana Malá Rytter.

Herunder kan du blive klogere på det, der ifølge forsker Hana Malá Rytter er de seks mest typiske myter og hjernerystelse.

Seks myter om hjernerystelse

  1. ”Kun hårde slag giver hjernerystelse”

    Hjernerystelser sker, når hovedet rammer eller rammes af en genstand. Her spiller også hovedets bevægelse, ryk og rotation en rolle.

    Der er dog ingen lige linje mellem størrelsen af slaget, rykket eller rotationen og de efterfølgende symptomer eller deres varighed.

    For nogle personer kan et forholdsvis lille slag – såsom at banke tindingen mod en rude – udløse langvarige symptomer. Mens andre måske kortvarigt har oplevet decideret bevidstløshed uden at få senfølger.

  2. ”Hjernerystelse giver bevidstløshed”

    Man kan godt blive kortvarigt bevidstløs ved hjernerystelse – men det er en myte, at de to ting altid hænger sammen.

    Taber man bevidstheden, bør man dog altid opsøge læge.

  3. ”Du må ikke falde i søvn efter en hjernerystelse”

    En kendt tommelfingerregel ved hjernerystelse går på, at man ikke må sove umiddelbart efter. Det er dog en myte.

    Mange, der bliver ramt af hjernerystelse, har netop behov for øget hvile og søvn. Det er helt normalt, og noget man bør respektere.

    Er man meget svær at vække, bør man dog søge læge.

  4. ”Man skal ligge helt stille, gerne i mørke”

    Mørke, stilhed og hvile kan virke lindrende på symptomerne ved hjernerystelse – og det er vigtigt for den ramte at få ro.

    Mange har dog gavn af gradvist at bevæge sig igen i den første tid efter en hjernerystelse. For eksempel med en afslappet gåtur eller let fysisk aktivitet efter de første tre-fire dage.

    Det er afgørende, at man lytter til sin krop og lader symptomerne afgøre, hvor aktiv man kan være. Man bør dog helt undgå aktiviteter, der kan give nye stød i hovedet.

  5. ”Undgå skærme og bøger”

    Ligesom med bevægelse er det symptomerne, der afgør, hvad man kan og ikke kan i forhold til bøger og skærme.

    Har man det fint med at se på elektroniske skærme eller læse i bøger, er det således helt i orden at gøre. Det samme gælder andre tidligere hobbyer.

    Start dog gerne i små etaper og mærk efter, hvordan det påvirker symptomerne. Herefter kan aktiviteten gradvist øges.

  6. ”Man skal bare op på hesten igen”

    Det vigtigste ved en hjernerystelse er at tage den seriøst og gå gradvist og tålmodigt fremad. Presser man sig selv for meget, risikerer man at forsinke sin helbredelse og i værste fald udvikle kroniske følger.

    Da hjernerystelsen sjældent har synlige symptomer, der ofte ændrer sig meget fra dag til dag, kan problemerne være svære at forstå – både for patienten og omgivelserne.

    Arbejdsgivere, familiemedlemmer, venner og andre i omgangskredsen bør derfor støtte den ramte med langsomt at komme til hægterne igen – i det tempo, vedkommendes symptomer kræver.

Kilder: Center for Hjerneskade, Hjernerystelsesforeningen samt lektor og neuropsykolog Hana Malá Rytter