S og DF: Det skal være sværere for udenlandske studerende at få dansk SU
Nye tal viser ellers, at EU-borgere over seks år samlet har bidraget til dansk velfærd med mindst 45 milliarder kroner.
546 udenlandske EU-borgere fik i januar 2013 udbetalt SU i Danmark. Siden er det tal steget markant.
For senere samme år slog en EU-dom fast, at EU-borgere har ret til at få udbetalt SU i Danmark, hvis de arbejder 10-12 timer om ugen.
Så i januar 2018 var der 7.047 borgere fra andre EU-lande, der modtog dansk SU, viser tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet. Det koster den danske stat næsten 500 millioner kroner.
Men det skal være slut, mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Begge partier har gjort det til en mærkesag frem mod Europa-Parlamentsvalget 26. maj, at det skal være sværere for udenlandske studerende at få adgang til dansk uddannelsesstøtte.
EU's fedtede fingre
Partierne mener, det er alt for dyrt for Danmark, når folk fra andre lande har ret til mere end 123 forskellige velfærdsydelser, herunder børnepenge, dagpenge og uddannelsesstøtte.
Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-valget, Peter Kofod, kalder det dybt uretfærdigt, at folk, der aldrig tidligere har sat deres ben i Danmark, har mulighed for velfærdsydelser, som for eksempel SU, meget kort tid efter, at de er kommet hertil.
- Jeg mener, at EU skal blande sine fedtede fingre fuldstændigt udenom, hvordan vi organiserer vores velfærdsstat. Vi synes, det er fornuftigt, at Folketinget selv bestemmer, hvem der skal have adgang til de her ting, siger Peter Kofod til TV 2.
Men selvom fire ud af ti studerende rejser hjem, når deres uddannelse er slut, er SU’en en helt afgørende investering for danske virksomheder. Det mener rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har mere end 3000 medarbejdere i Danmark.
- Alle reguleringer, der begrænser adgangen for udenlandske studerende, er ikke godt for Rambøll. Alle undersøgelser viser, at vi får brug for veluddannet arbejdskraft i Danmark, og de internationale studerende er en del af det, siger Søren Brøndum, Rambølls direktør for byggeri i Danmark.
Bidrager med milliarder
Rambøll læner sig blandt andet op ad en ny rapport fra Tænketanken Europa, der slår fast, at EU- og EØS-borgere kun lægger beslag på en lille del af de danske velfærdsydelser. EØS-landene er, foruden EU-landene, Norge, Island og Liechtenstein.
Ifølge tal fra rapporten bidrog EU-borgere fra 2012 til 2018 samlet til den danske velfærd med mindst 45 milliarder kroner. Alene i 2018 estimeres det, at EU-borgere betalte 6,4 milliarder kroner mere i skatter og afgifter, end de fik i ydelser.
Men de tal imponerer ikke Dansk Folkeparti.
- Allerede før Danmark trådte ind i EF i sin tid, fandtes der et meget stort antal arbejdere fra andre lande omkring os, europæere som var kommet hertil for at arbejde. Forskellen på dengang og nu er, at dengang var det Folketinget, der satte grænserne for, hvad man kunne få af velfærdsgoder. I dag er det bare en ret, man har. Det synes jeg er et kæmpe problem, siger Peter Kofod.
En tredjedel udlændinge
På VIA University College i Horsens kommer omkring en tredjedel af de fuldtidsstuderende fra Østeuropa. De har ret til SU, hvis de arbejder cirka 10-12 timer om ugen.
En af dem er Sabin Sirbu, der kom til Horsens fra Rumænien for otte måneder siden for at læse til ingeniør. Han har dog ikke selv søgt SU endnu.
- Jeg er ikke kommet hertil for penge, jeg er kommet for at få en uddannelse, siger han.
Sabin Sirbu får økonomisk støtte fra sine forældre, men det er ikke alle, der har de samme muligheder. Derfor er muligheden for at få SU afgørende for mange af hans internationale medstuderende, siger han:
- Ud fra hvad jeg har hørt, er der mange i min klasse, der er virkelig dedikerede, men ikke har de økonomiske ressourcer til at komme hertil, fortæller han.
Pligt før rettigheder
Men Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, mener ikke, det er rimeligt, at man ved at arbejde 10-12 timer om ugen kan gøre sig berettiget til lidt over 6000 kroner om måneden i SU.
- Der skal være et princip om, at man skal gøre sin pligt, før man kan få rettigheder. Det gælder for danskere, det skal selvfølgelig også gælde andre, der kommer til Danmark, siger han.
Han vil derfor tage spørgsmålet op med den nye EU-Kommission efter valget 26. maj for at få kigget på, hvordan adgangen skal være til danske velfærdsydelser.