Nedslidning og muligheden for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er blevet et varmt emne i valgkampen.

I begyndelsen af maj nåede regeringen til enighed med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en aftale om seniorpension, mens Socialdemokratiet vil have en ny ordning med differentieret pensionsalder.

Se også

Kandidattest: Hvilken kandidat er du mest enig med?

Tiltagene skal imødekomme de danskere, der er nedslidte og derfor ikke kan arbejde helt til pensionsalderen, som herhjemme er på vej til at blive den højeste i Europa.

Men faktisk er antallet af ældre over 60 år, der bliver på arbejdsmarkedet, steget markant de senere år.

Ud af den samlede stigning i fuldtidsbeskæftigede kommer næsten 40 procent fra personer over 60 år, hvor mange kunne være gået på pension.

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at andelen er steget mere i byggeriet end på arbejdsmarkedet generelt, vel at mærke selvom der her typisk er tale om folk, der har fysisk arbejde.

80-årig murer arbejder videre

Udviklingen vækker glæde hos Dansk Byggeri, hvor administrerende direktør Lars Storr-Hansen understreger, at det efter en periode med stort fokus på at få flere unge til at vælge branchen er lige så vigtigt, at man bliver i stand til at holde på de erfarne medarbejdere.

- Der har altid været mange faglærte i byggeriet, som vælger at skifte branche, når de når op i 40-50 års alderen. Det kan være mureren, der får job i industrien, eller tømreren, der skifter til et pedeljob. Dem skal vi blive bedre til at få til at blive i vores virksomheder, udtaler Lars Storr-Hansen i organisationens nyhedsbrev Barometer.

Én af dem, der har valgt at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen er den 80-årige murer Jørgen Rasmussen fra Gislev på Fyn. Han elsker at arbejde og siger, det vil tage livsglæden fra ham, hvis han skulle stoppe.

- Jeg nyder at køre rundt sammen med de unge mennesker, og så synes jeg, at jeg har set mange eksempler på folk, der holder, lige når de kan, og så ikke har noget at foretage sig.Så går det tilbage for dem, og jeg synes jo, at dagene flyver derudaf, siger han.

Alternativet efterlyser fleksibelt arbejdsmarked

Samme melding lyder fra Alternativet. Mens mange af Folketingets partier de seneste måneder har talt om bedre muligheder for at forlade arbejdsmarkedet, har Alternativet argumenteret for i højere grad at indrette arbejdsmarkedet, så det bliver nemmere for danskerne at blive ved med at arbejde.

Blandt andet mener partiet, at man skal sænke arbejdstiden fra de nuværende 37,5 timer om ugen til 30 timer, og at det skal være muligt at arbejde mindre, mens man har små børn, og senere arbejde mere, når børnene er flyttet hjemmefra.

- Når vi diskuterer hele pensionsspørgsmålet, er det lidt en symptomdiskussion. Vi burde egentlig snakke om, hvordan fremtidens arbejdsmarked skal se ud. Det er godt, når folk har lyst til at blive på arbejdsmarkedet mange år endnu, men det er kun godt, når det ikke er tvang, siger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk til TV 2.

Han understreger, at der ikke skal lovgives på området, og at det er op til arbejdsmarkedets parter at tage diskussionen.

Pensionsplaner på stemmesedlen

Regeringens seniorpension kan opnås seks år før pensionsalderen, hvis man har været længe på arbejdsmarkedet og nu kun har en arbejdsevne på maksimalt 15 timer om ugen.

Se også

Overblik: Det betyder den nye aftale om seniorpension

Partierne bag aftalen vil afsætte 650 millioner kroner om året, og når den er fuldt indfaset, vil den ifølge partierne omfatte 17.150 personer omfattes af ordningen. Størstedelen er allerede på overførselsindkomst, mens ordningen vil sende 130 personer fra fuldtidsjob til seniorpension om året.

Seniorpensionen svarer til niveauet på den almindelige førtidspension, hvilket er 18.875 kroner om måneden før skat for enlige og 16.044 kroner for gifte eller samlevende.

Socialdemokratiet har endnu ikke fremlagt sin fulde plan for en lettere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men det gamle arbejderparti vil have en differentieret pensionsalder, hvor nedslidte kan komme på folkepension før andre.

Det står endnu ikke klart, hvilke grupper det omfatter, samt hvor lang tid før de skal kunne trække sig tilbage. Men partiet vil afsætte tre milliarder kroner om året til ordningen, som ifølge Socialdemokratiet vil sende cirka 6000 tidligere på folkepension om året. Ifølge Finansministeriets beregninger vil det gælde 2850 fuldtidsbeskæftigede om året.