Aldrig før har der været så mange kejsersnit – men det kan medføre problemer

16x9
WHO mener ikke, at der er fordele ved at lave flere end 10 procent kejsersnit, men i Danmark er der mellem 1998-2015 lavet 19 procent. Foto: Flemming Krogh / Scanpix

Nyt studie peger på, at der udføres flere operationer, end der er medicinsk belæg for.

Mere end hver femte danske kvinde føder i dag ved kejsersnit. Det er en stigning på 49 procent siden 1998.

Men indgrebet ikke er helt ufarligt. Det kan medføre alvorlige bivirkninger for både mor og barn.

Eksempelvis infektion, blodtab, blæreskader, forlænget indlæggelsestid, fjernelse af livmoderen og større risiko for at barnet dør inden for første levemåned.

I øjeblikket er der også fokus på, at fordi barnet ikke bliver født vaginalt, bliver det ikke udsat for de bakterier, som skal befolke dets tarmsystem.

Det kan på sigt øge risikoen for blandt andet overvægt og en række autoimmune sygdomme, fortæller Eva Rydahl, som er jordemoder, lektor ved jordemoderuddannelsen og ph.d.-studerende.

Ældre fødende får flest

Eva Rydahl er førsteforfatter på et helt nyt studie, der har undersøgt, hvorfor vi ser denne stigning og ikke mindst, om der bliver udført flere kejsersnit, end der er medicinsk belæg.

Og studiets resultater tyder på, at det er tilfældet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO mener ikke, at der er fordele ved at lave flere end 10 procent kejsersnit, men i Danmark er der mellem 1998-2015 lavet 19 procent.

Det betyder, at der i den periode er foretaget op mod 105.000 unødige kejsersnit. Går man efter 10 til 15 procent, som WHO også har meldt ud, er det op mod 49.000 unødvendige kejsersnit.

Og det gælder særligt for kvinder, der er over 35 år.

Men selvom man er oppe i årene og skal føde, er kejsersnit ikke nødvendigvis den bedste løsning, lyder det fra Eva Rydahl.

Hos Jordemoderforeningen er man også opmærksom på det stigende antal kejsersnit. Ifølge dem diskuteres det både blandt jordemødre, men også tværfagligt.

Og her er holdningen, at der skal arbejdes på at nedbringe antallet af unødvendige kejsersnit.

- Det øgede fokus peger på, at vi også herhjemme har et problem med for mange kejsersnit, siger Stina Kruse Skov, der er næstformand i Jordemoderforeningen.

Aldersrelaterede sygdomme ikke årsag til stigning

Der har længe været fokus på, at man skal føde, når man er ung. Årsagen er, at jo ældre man bliver, jo større risiko er der for at udvikle livsstilssygdomme og andet, som ikke er godt, når man skal føde.

Det kan eksempelvis være overvægt, diabetes og forhøjet blodtryk.

Men studiet viser, at netop disse livsstilssygdomme ikke er årsagen til den stigende andel af kejsersnit.

- Vi kan se, at de ældre kvinder en smule oftere har diabetes, lidt hyppigere er overvægtige, oftere har forhøjet blodtryk og oftere føder tvillinger og børn med lav fødselsvægt. Alt sammen elementer, der kan øge risikoen for, at man får et kejsersnit, forklarer Eva Rydahl.

Til gengæld fandt man også ud af, at de ”ældre” kvinder hyppigere er ikke-rygere, er veluddannede og flergangsfødende, hvilket nedsætter risikoen for kejsersnit.

Peger mod kultur

I det store datamateriale har man mulighed for at tage højde for de forskelle, der er mellem unge og ældre.

Og her ser det ud til, at de kendte forklaringer som livsstilssygdomme og andre kendte risikofaktorer kun har minimal indflydelse på, om ældre kvinder får kejsersnit.

Altså peger studiet på, at alene året på fødselsattesten for den fødende kvinde kan forudsige risikoen for kejsersnit.

- Pilene peger mod kultur. Altså, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt kvinderne kan føde, men om man i virkeligheden slet ikke når så langt, fordi man foretager kejsersnittet inden, siger Eva Rydahl.

Flere ældre fødende i Danmark

Hos Jordemoderforeningen er man enig i, at der kan være noget i vores fødselskultur, der skaber flere kejsersnit end nødvendigt.

- Vi har stort fokus på mulige risici og på at undgå komplikationer ved fødsler, og i den sammenhæng har man måske været tilbøjelig til for tidligt at vælge kejsersnit for at undgå at ende i komplicerede vaginale fødsler, siger Stina Kruse Skov, der er næstformand i Jordemoderforeningen.

Hun peger også på, at der gennem de seneste år er sket en udvikling med flere fødende kvinder over 35, hvilket kræver tilvænning og mere viden.

- Vi er muligvis kommet til at opfatte de her kvinder som nogen med mere risiko for komplikationer end nødvendigt.

Eva Rydahl, der står bag studiet om det stigende antal kejsersnit, understreger, at tallene ikke kan give et entydigt svar. De skal i stedet ses som indikator for, at det er noget, man bør undersøge videre.