- Naturstyrelsen er ”sandsynligvis” den største udleder af drivhusgas i dansk landbrug
Både statsministeren og andre partiledere vil udtage landbrugets lavbundsjorde for at spare CO2. Men staten dyrker selv masser af den slags jord.
En af de bedste metoder til at hjælpe klimaet og naturen er at tage landbrugets såkaldte lavbundsjorde ud af drift.
Det budskab har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og partileder Morten Østergaard (R) gentaget i valgkampens første partilederrunder.
Men den største jordbesidder af den slags jord er staten selv. I dag udlejer staten store markområder med lavbundsjord til græsning, som får landbrugsstøtte fra EU.
- At staten stadig har denne type jorde i græsning til udlejning, synes jeg, er både forkert og hyklerisk, siger professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, der forsker i landbrugets udledninger af drivhusgasser.
- Som samfund vil vi meget gerne reducere vores klimaudledninger, og politikere fra begge sider mener, at landbruget må gøre noget mere, men hvad gør staten selv? Ikke så meget, siger Jørgen E. Olesen.
Naturstyrelsen udleder mest
Lavbundsjord er typisk marker, som engang har været under vand i eksempelvis moser, men som man har drænet for at kunne dyrke som landbrugsjord. Problemet er, at så længe de ikke er under vand, så udleder markerne store mængder CO2.
Der findes omkring 100.000 hektar dyrket lavbundsjord i Danmark. TV 2 har med hjælp fra Aarhus Universitet samlet data om, hvem der ejer og bruger lavbundsjorden.
Det viser sig, at det offentlige ejer cirka 3500 hektar, som der bliver søgt landbrugsstøtte til og derfor stadig har en landbrugsmæssig funktion. Ud af dem ejer Naturstyrelsen godt 2000 hektar.
Der er mange usikkerheder i den slags regnestykker, men:
- Med de data vi har her, mener jeg godt, vi kan sige, at Naturstyrelsen sandsynligvis er den største udleder af CO2 i dansk landbrug, siger Jørgen E. Olesen.
Billig metode til at spare CO2
Han fremhæver Store Vildmose i Nordjylland, hvor staten i dag dyrker græs på 8-900 hektar lavbundsjord, som bliver lejet ud til græsning af kvæg.
Naturstyrelsen satte i 2017 gang i et projekt, hvor man gik i dialog med de andre jordejere om muligheden for at hæve vandstanden i området. Indtil videre er vandet ikke blevet hævet, og der er heller ikke konkrete planer om det.
Men det er for lidt og for sent, mener Jørgen E. Olesen:
- Det er ikke godt nok. Hvis vi gerne vil gøre noget ved klimaet, så er de her arealer et af de allerbilligste steder at gøre noget. Naturstyrelsen har ikke tids nok taget aktion på sagen, siger Jørgen E. Olesen.
Klimakommissionen advarede i 2010
Det er ikke nyt, at lavbundsjorde er skidt for klimaet.
Klimakommissionens rapport fra 2010 anbefalede at tage dem ud af drift, og senest har landbrugets og naturens to store organisationer lavet et bemærkelsesværdigt fælles udspil i februar i år.
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening gik sammen til politikerne med et forslag om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord.
Det var netop det udspil, statsministeren nævnte i partilederdebatten på DR tirsdag aften:
- Vi skal videre ned ad den vej, sagde statsministeren.
Ingen fortalte, at staten ejede 3500 hektar
Alligevel er de største statsejede lavbundområder altså stadig ikke under vand.
Da præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, i februar fremlagde udspillet om at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud, var der ingen, som fortalte hende, at staten havde masser af hektar med dyrket lavbundsjord:
- Jeg synes, det er helt uforståeligt, at når man som stat ejer noget landbrugsjord, som belaster klimaet, at man så ikke går foran og viser landbruget, at vi også vil nedbringe drivhusgasserne, siger Maria Gjerding.
Naturstyrelsen: Vi er i gang
Naturstyrelsen pointerer, at man ligesom i Store Vildmose flere steder er i dialog med naboerne om muligheden for at hæve vandstanden:
- Vi er nødt til at tage hensyn til naboerne. Du kan opfatte det som et badekar. Naturstyrelsen ejer en del af bunden i badekarret, men vi skal selvfølgelig tage hensyn til naboerne, der måske ikke har lyst til at få vand på deres arealer, fortæller kontorchef Mads Jensen fra Naturstyrelsen.
Der findes jo metoder til at I kan hæve vandstanden uden at genere naboerne, hvorfor bruger I ikke bare dem?
- Vores førsteprioritet er at hæve vandstanden på naturlige præmisser. Sekundært kan det være en overvejelse, om man kan bruge nogle tekniske muligheder for at øge vandstanden på dele af området, siger Mads Jensen.
I eksemplet med Store Vildmose har staten ejet området siden 30’erne. Problematikken med lavbundsjorde har været kendt længe. Hvorfor har man ikke reageret før?
- Jeg kan kun forholde mig til Naturstyrelsen, som fik områderne overdraget i 2016, og jeg mener, vi har handlet hurtigt, siger Mads Jensen.
Miljøministeren: Naturstyrelsen skal ikke drive landbrug
Frem til 2016 var det Landbrugsstyrelsen, der ejede Store Vildmose. Både Natur- og Landbrugsstyrelsen hører under Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, og han mener ikke, at Naturstyrelsen skal drive landbrug:
- Jeg kan bare forholde mig til, hvilken indsats jeg gør. Jeg medgiver, at det her har man ikke håndteret rigtigt i rigtig mange år, men når jeg går ud og siger, at Naturstyrelsen skal have natur på sine arealer og ikke landbrug, så har jeg en forventning om, at der sker noget, siger Jakob Ellemann-Jensen.
- Jeg tror, Naturstyrelsen skal have en klar politisk besked
De radikales klimaordfører, Ida Auken, var selv miljøminister fra 2011 til 2013. Dengang var Landbrugsstyrelsen – og dermed Store Vildmose – dog under Fødevareministeriet.
Hvorfor sørgede du ikke for at tage de her jorde ud af drift?
- Hvis jeg som miljøminister havde været opmærksom på, at staten lå inde med så gode jorde til at tage ud af landbrugsdrift og lave klimavenlige tiltag på, så ville vi selvfølgelig have gjort det, men jeg vidste det faktisk ikke, siger Ida Auken.
- Jeg tror, Naturstyrelsen skal have en klar politisk besked om, at det er det her, vi vil. Staten skal gå foran, når vi også vil have landbruget til at handle, siger Ida Auken.