Samfund

Ulighed: Forskellen i indkomst bliver større

Ulighed har betydning for blandt andet helbred, og for hvordan man opfattes og behandles af andre, siger professor Kasper Lippert-Rasmussen.

Forskellen i indkomst stiger, og de rige er blevet endnu rigere, viser tal fra Danmarks Statistik.

Forskellene i indkomst stiger, viser tal fra Danmarks statistik fra november 2018. I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de ti procent med lavest indkomst. Men dem i toppen er steget i indkomst.

Det skriver Fagbladet 3F.

De ti procent med lavest indkomst lever for under 10.600 kroner om måneden efter skat. Det er især studerende og indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem får nogle af de laveste offentlige ydelser, såsom SU og integrationsydelse.

Professor: Stor stigning i ulighed

Ulighedstallet, ”gini-koefficienten”, er steget til 29,32 i 2017, fra 22,07 i 1987. Og det er en meget stor stigning, mener professor og forsker i ulighed ved Århus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen.

- Jeg tror, at de fleste danskere kan se problemerne ved ulighed, og spurgte man danskerne, om vi ønsker en så stor stigning i uligheden, ville langt de fleste sige nej. Uligheden stiger gradvist og umærkeligt. Men det er virkelig markant, siger Kasper Lippert-Rasmussen.

Han peger på, at ulighed har betydning for blandt andet helbred, og for hvordan man opfattes og behandles af andre.

- Helt overordnet er det et stort problem, hvis indkomsterne er meget skævt fordelt og uligheden stigende. Det er simpelthen svært at begrunde, siger Kasper Lippert-Rasmussen.

Akademikere scorer kassen

Hvis du går efter pengene, skal du blive akademiker. En akademiker tjener nemlig det dobbelte gennem livet sammenlignet med en ufaglært.

I 2016 undersøgte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd personer, der var født i perioden fra 1950-54: Hvad havde de tjent gennem livet? Der var store forskelle. En ufaglært tjente 11,6 millioner gennem arbejdslivet. Personer med lange videregående uddannelser tjente 23,4 millioner i deres år på arbejdsmarkedet.

Tallene er et gennemsnit og dækker over store forskelle. Det er ikke alle akademikere, der tjener mange penge. For eksempel ligger indtjeningen inden for nogle af de humanistiske uddannelser betydeligt lavere – såsom billedkunst og musik.

Og samtidig kan der være ufaglærte og faglærte, der tjener mange penge.

Uddannelse er den afgørende faktor

Analytiker Troels Lund Jensen fra AE-rådet:

- Uddannelsesniveauet er den helt store faktor for livsindkomst, siger han.

Højtuddannede har også mindre ledighed og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - det øger også indkomsten.

- Har man en uddannelse, har man i gennemsnit cirka ti år mere på arbejdsmarkedet end en ufaglært. Det skyldes blandt andet mindre nedslidende arbejde. Beskæftigelsen blandt seniorer med lang videregående uddannelse er langt højere end blandt ufaglærte, siger Troels Lund Jensen og tilføjer:

- Derfor skal man tage en uddannelse, hvis man kan.