Mælkebonde Jacob Jensen kunne spare to procent af sine udledninger – men det gør han ikke
Landbruget har stort set ikke reduceret dets udledninger af drivhusgasser siden 2005. Nu mener en række eksperter, at politikerne må gribe ind.
Mælkebonde Jacob Adler Jensen producerer godt 17 millioner liter mælk om året. Det svarer – ifølge ham selv – til en tredjedel af den mælk, som alle Bilka-butikker sælger på et år.
Det gør Jacob Adler Jensen til en af de landmænd i Danmark, som udleder allermest drivhusgas i atmosfæren.
- Det er da stærkt bekymrende. Vi blev jo ikke landmænd for at ødelægge miljøet, så vi er da nødt til at gøre noget ved den store CO2-udledning, erkender Jacob Adler Jensen, der har I/S Søndergård med sin bror.
De største spillere i dansk landbrug har op til valget meldt det samme ud. Arla, Danish Crown og Landbrug & Fødevarer vil alle være CO2-neutrale i 2050. Men kigger man i statistikken, er der ikke sket meget de senere år.
Eneste sektor, der ikke er reguleret
For selvom Danmarks CO2-udledning er faldet støt siden 2005, så er landbrugets udledning stort set uændret.
Ifølge den tidligere formand for Klimarådet skyldes det, at politikerne har givet landbruget frit spil, selv om det står for cirka en femtedel af Danmarks udledninger:
- Landbruget er den eneste erhvervssektor, der ikke er underkastet en klimaregulering. Det giver ingen mening. Landbruget skal også bidrage, hvis vi skal nå i mål, siger Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.
TV 2 har spurgt 14 af Danmarks førende eksperter indenfor klimaforandringer, og de svarer alle sammen, at politikerne bør lave lovgivning, der sikrer, at landbruget sænker udledninger af drivhusgasser.
- Det ville jo have en udgift…
Jacob Adler Jensen kunne også udlede mindre drivhusgas, end han gør i dag.
Generelt udleder han mindre per liter mælk end mange af hans konkurrenter, men hvis han blandede mere fedt i foderet til sine køer, kunne han udlede to procent mindre drivhusgas om året.
Men:
- Det ville jo have en udgift at blande mere fedt i. Det er derfor, vi ikke gør det, siger Jacob Adler Jensen.
Landbrug & Fødevarer har regnet ud, at det ville koste Jacob Adler Jensen og hans bror omkring en halv million kroner om året at blande mere fedt i foderet.
I har jo en god forretning her, er det ikke jeres samfundsansvar at tage den udgift på jer?
- Det er en udgift, vi godt kunne påtage os, men det er jo bare en lille brik for at nå i mål med udledningerne, og i det lange løb ville vi ikke kunne klare det alene, siger Jacob Adler Jensen.
Potentiale til at spare 2.655.000 ton CO2
Hvis alle mælkebønder ændrede fodersammensætningen til deres køer, kunne det årligt spare atmosfæren for, hvad der svarer til 158.000 ton CO2 – eller 9300 danskeres udledninger.
Det ville – ifølge en rapport fra Københavns Universitet – også koste landbruget 105 millioner kroner ekstra om året.
Den ændrede fodersammensætning er bare et af mange virkemidler, som landbruget kunne tage i brug. Forskere på Københavns - og Aarhus Universitet har undersøgt de mest effektive måder, som landbruget kunne mindske dets drivhusgasudledninger på.
De har fundet frem til, at der i dansk landbrug i hvert fald er et potentiale til spare, hvad der svarer til 2.655.000 ton CO2. Det svarer også til cirka en fjerdedel af landbrugets udledninger - eller 156.000 danskeres CO2-udslip.
Pris: Lidt over en milliard kroner
Den samlede pris for den slags CO2-besparelse ville årligt være på lidt over en milliard kroner. Det ville koste landbruget 645 millioner kroner og staten 526 millioner om året. Det har forsker på Københavns Universitet Alex Dubgaard regnet ud til TV 2.
Den nuværende formand for Klimarådet mener, at det er på tide, at politikerne skubber landbruget i gang:
- Jacob Adler Jensen skal klart have et incitament til at ændre foderet til sine køer. Hvis han ikke har det af egen fri vilje, så er det, at man er nødt til at gå ind og bruge regulatoriske midler, siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard.
Fare for at miste konkurrenceevne
Da regeringen fremlagde sin klimaplan i oktober sidste år, var der ingen krav til landbruget. På spørgsmålet om, hvorfor man gik forsigtigt til landbruget, forklarede miljøministeren:
- Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Vi bliver nødt til at se på, at hvis vi trykker for meget her, så risikerer vi at rykke produktionen et andet sted, og det har klimaet ikke gavn af, fortalte den nu afgående miljøminister Jakob Ellemann-Jensen.
Tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen foreslår derfor en ordning, som ikke går ud over dansk landbrugs konkurrenceevne.
Han foreslår, at alle landbrug skal have lavet et klimaregnskab. På baggrund af klimaregnskabet får man så enten et tilskud, eller også skal man betale afgifter – alt afhængig af, hvor god man er til at sænke udledningerne.
- På den måde ville erhvervet som helhed ikke blive belastet, siger Peter Birch Sørensen.
Politisk opbakning, men landbruget er kritisk
Landbrug & Fødevarer vil gerne have et klimaneutralt landbrug, men de er både skeptiske over for den måde, forskerne har opgjort landbrugets potentielle CO2-besparelser, og over for afgifter på landbruget:
- Vi er bekymrede for, at enhver afgift vil føre til udflytning af produktion, og det vil alt andet lige stille os og klimaet dårligere – både her og globalt set, skriver administrerende direktør Anne Arhnung i en kommentar til TV 2.
På Christiansborg er klimaordførerne mere åbne over for ordningen:
- Det er klogt at kigge på, hvordan man både kan sikre landbrugets konkurrenceevne og belønne dem, der gør det klimarigtigt. I dag har man nogle gange indtrykket af, at det modsatte er tilfældet, siger Jens Joel.
I Det Konservative Folkeparti er man også lydhøre over for at kigge på regulering:
- Hvis man indenfor sektoren kan belønne dem, der er mest klimavenlige, så er vi fuldstændig åbne over for det. Landbruget er også nødt til at levere, siger Mette Abildgaard, der er klimaordfører for Det Konservative Folkeparti.
- Politikerne må på banen
Jacob Adler Jensen så allerhelst, at man løste problemet ved, at forbrugerne betalte mere for klimavenlige produkter.
Regeringens planer om at indføre et frivilligt klimamærke på fødevarer blev dog droppet i marts måned.
- Jeg tror, politikerne er nødt til at skulle på banen på et tidspunkt. Markedskræfterne kan nok ikke klare det alene, siger Jacob Adler Jensen.