Gravid borgmester bliver kaldt egoistisk af partikollega: - Han kender intet til mit liv

16x9
Joy Mogensen vil ikke finde sig i, at partifællen Simon Simonsen bruger hendes graviditet til at udskamme kvinder. Arkivfoto. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Roskildes borgmester skal være solomor. Hun er lykkelig, men glæden er ikke delt af partifælle, der kalder hende både selvcentreret og egoistisk.

Den socialdemokratiske folketingskandidat Simon Simonsen dedikerede mandag et Facebook-opslag til at kritisere kvinder, der vælger at få børn alene.

Som eksempel bruger han partifællen og borgmesteren i Roskilde, Joy Mogensen, der i sidste uge annoncerede, at hun er gravid med et donorbarn.

I opslaget kalder Simon Simonsen de enlige forældre både selvcentreret og egoistisk.

- At blive aleneforældre er blevet et personligt frigørelsesprojekt, der handler om selvrealisering frem for at forsøge at komme hinanden mere ved, satse mere på familielivet og ad den vej skabe en familie, skrev han blandt andet på Facebook.

Ulykkeligt at vi er blevet så selvcentrerede og egoistiske. At blive aleneforældre er et blevet personligt...

Posted by Simon Simonsen on Sunday, April 28, 2019

Torsdag har borgmesteren taget til genmæle og bliver støttet af partiets formand, Mette Frederiksen.

Udskammer kvinder

Før 2007 kunne kvinder kun få fertilitetsbehandling, hvis de levede i et fast forhold med en mand. Men siden det blev lovligt, at få hjælp som enlig kvinde, har tallet været støt stigende. Ifølge tal fra Dansk Fertilitetsselskab forventede man 489 børn født af solomødre efter behandling i 2013. I 2018 var tallet 709.

Han kender mig ikke, han kender intet til mit liv, mine tidligere forhold eller mit valg

Joy Mogensen (S), borgmester i Roskilde

Heriblandt er der børn, der er blevet til ved hjælp af anonyme donorer, men også såkaldte åbne donationer, hvor barnet senere har mulighed for at få oplyst, hvem faren er.

Det er også tilfældet med roskildeborgmesterens kommende barn, hvilket hun uddybede, da hun offentliggjorde nyheden. Alle i byen vidste, at hun ikke havde en kæreste, og hensigten var altså at være ærlig omkring sin situation - ikke at blive taget op til debat, fortæller hun.

- Jeg føler, at Simon Simonsen bruger mig og min graviditet til at udskamme kvinder, og det skal han ikke have lov til. Han kender mig ikke, han kender intet til mit liv, mine tidligere forhold eller mit valg, siger 38-årige Joy Mogensen til TV 2.

- Kvinder gør det af forskellige årsager, og for mit vedkommende handlede det blandt andet om alder. Selv hvis prinsen på den hvide hest var lige rundt om hjørnet, er der ingen garanti for, at det ville lykkedes at blive gravid.

Simon Simonson har fået flere ikke offentlige-henvendelser fra partifæller, der ifølge ham forsøger at presse ham til at fjerne sit opslag.
Simon Simonson har fået flere ikke offentlige-henvendelser fra partifæller, der ifølge ham forsøger at presse ham til at fjerne sit opslag. Foto: Socialdemokratiet/Thomas Howalt Andersen

Der er masser af mænd

Simon Simonsen mener, at det er et problem, at flere og flere kvinder går samme vej som Joy Mogensen og bliver soloforældre.

- Det er en tragedie af shakespeareske dimensioner, når der samtidigt er cirka 500.000 skønne og vidunderlige mænd, der er barnløse, lyder det.

Hvad er det, han vil hjælpe med? Vil han åbne et datingbureau?

Joy Mogensen (S), borgmester i Roskilde

Tal fra Sundhedsstyrelsen har vist, at mere end hver tiende dansker lider af ufrivillig barnløshed. Og man skal ikke dømme dem, der som Joy Mogensen tager sagen i egen hånd, skriver folketingskandidaten.

I stedet skal man hjælpe hende og de andre barnløse kvinder og mænd. Hvad, det helt præcis dækker over, har undret Joy Mogensen, men det bliver ikke uddybet.

- Hvad er det, han vil hjælpe med? Vil han åbne et datingbureau? Det er jo ikke, fordi kvinder, der bliver solomødre, ikke har prøvet på andre måder. Der kan være mange årsager til, at det ikke er lykkedes, og der er jeg meget taknemmelig for, at samfundet også her kan hjælpe, siger Joy Mogensen.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mit skønne, mangfoldige, nysgerrige, empatiske og aktive hjemsted, Roskilde, sagtens kan rumme en solo-mor-borgmester, skrev Joy Mogensen, da hun delte nyheden om sin graviditet..
- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mit skønne, mangfoldige, nysgerrige, empatiske og aktive hjemsted, Roskilde, sagtens kan rumme en solo-mor-borgmester, skrev Joy Mogensen, da hun delte nyheden om sin graviditet.. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Hun beskriver processen i forbindelse med graviditeten som alt andet end magelig, men at forløbet og alle de positive reaktioner efterfølgende har været med til at ruste hende til livet med barn.

- Det er den største lykke, som jeg er alle forundt. Allerede nu kan jeg mærke, at mit barn bliver vigtigere end alt andet i verden. Aldrig har jeg oplevet så mange positive henvendelser. Det har været meget overvældende, og tårerne har trillet ned ad kinderne på mig, siger Joy Mogensen.

Afstemning

Statsministerkandidat: - Det er et uhørt angreb

En af de positive tilkendegivelser er kommet fra socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, der har sendt en lykønskningshilsen til kollegaen i et opslag på sin Facebook-profil.

- Lad mig gøre det helt klart. Om man bliver gravid med hjælp eller ej. Om man er en eller to om at påtage sig forældreopgaven – det er simpelthen ikke op til andre at fælde dom over, skriver hun.

Mette Frederiksen (S) proklamerede for nylig, at hun vil være børnenes statsminister.
Mette Frederiksen (S) proklamerede for nylig, at hun vil være børnenes statsminister. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

For Mette Frederiksen er det helt uforståeligt, at der er en socialdemokratisk politiker, der har kritiseret Roskildes borgmester beslutning om at blive solomor. Ifølge Frederiksen er det et politisk synspunkt, der ligger langt fra partiets.

- Det er også et uhørt angreb på en kollega. Jeg får altid at vide, at politik er et hårdt game. Og beskidt. Det bestemmer vi selv. At alle ikke bare glæder sig over andres lykke er ganske enkelt forkert, lyder det videre.

Enorm opmærksomhed og kritik

Simon Simonsen valgte efter den enorme opmærksomhed, han har fået i forbindelse med sit opslag at uddybe det i et nyt af slagsen. Ligesom det første har det også fået mange reaktioner. Dog er størstedelen kritiske.

Flere vil have folketingskandidaten til at fjerne sit første opslag, men i det nye lader han forstå, at han står ved sin kritik. Det handler ifølge ham ikke om Joy Mogensen, men om de børn, der skal vokse op uden en far.

- Forestil dig, at din mor havde fravalgt din far på dine vegne, inden du var blevet født. Ville du være blevet den mand eller kvinde, som du er i dag, uden en far? Det tror jeg ikke, skriver Simon Simonsen.

Mit opslag om enlige mødre, der fravælger fædre på deres ufødte barns vegne, har affødt en strøm af både positive og...

Posted by Simon Simonsen on Monday, April 29, 2019

TV 2 ville gerne havde spurgt Simon Simonsen, hvad han ville opnå med opslaget, hvorfor han valgte at bruge Joy Mogensen som eksempel, og om kritikken er rettet mod alle familiekonstellationer, der ikke består af en mor og en far. Han har dog ikke ønsket at medvirke.