SAS står stærkest i forhandlingerne med piloterne, mener kommentator

Trods utilfredshed med lønnen i SAS er der ingen pilotflugt til andre flyselskaber. Det stiller piloterne svagt i forhandlingerne, mener kommentator.

Siden fredag har SAS-piloterne i Sverige, Norge og Danmark strejket.

Over 4000 flyaflysninger senere er der stadig ikke fundet en løsning på konflikten, og SAS bløder økonomisk.

Om Leif Beck Fallesen

72-årige Leif Beck Fallesen er erhvervskommentator for Politiken og TV 2. Her følger han blandt andre flyselskabet SAS tæt. 

Tidligere var han ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Børsen. 

Han er kandidat i statskundskab samt uddannet journalist.

Strejken koster flyselskabet omtrent 50 millioner kroner om dagen, mens SAS' markedsværdi har taget et ordentligt dyk på over 360 millioner kroner.

Alligevel er det SAS' ledelse, der står stærkest ved forhandlingsbordet i forligsinstitutionen i Oslo, hvor parterne lige nu er samlet. Det mener erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, der onsdag gæstede talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.

- Problemet for piloterne er, at der ikke er nogen, der forlader SAS. Der er pilotmangel over hele verden, men SAS har ikke svært ved at finde nye piloter eller fastholde dem. Ser vi på det med markedsøkonomiske øjne, så er det piloternes store svaghed, at de ikke kan dokumentere, at der har været en pilotflugt, siger Leif Beck Fallesen.

SAS-piloterne kræver bedre arbejdstider og mere i løn. Lønningerne følger ikke markedets udvikling, lyder det fra piloterne, der har krævet en lønstigning på 13 procent om året.

Lønudviklingen har da også været højere i andre selskaber i en årrække, og startlønnen hos konkurrenten Norwegian er endda lidt højere. Men ledelsen i SAS har kategorisk afvist kravene fra piloterne, som de kalder for "uansvarlige" og "skyhøje".

SAS lokker med andet end løn

Hvorfor piloterne så ikke bare forlader selskabet, skyldes, at SAS fortsat er attraktivt på andre områder, vurderer Leif Beck Fallesen.

- Piloterne er jo højtbegavede mennesker, der foretager en vurdering af en samlet pakke. Det er ikke kun lønnen, det handler om. Det handler også om, hvor man flyver henne, siger han og fortsætter:

- Vi har alle sammen læst historierne om unge piloter og erfarne kaptajner, der kan tjene mange millioner ved at flyve i det indre Kina. Men der er ikke særligt mange, der synes, det er spændende. Kineserne skal op på nogle meget, meget høje lønninger for at trække piloterne væk fra Europa og USA.

Kigger man på, hvor mange piloter der er ansat i SAS, har tallet ligget stabilt gennem de seneste år. I finansåret 2018 fremgik det, at SAS havde 1273 fuldtidsansatte piloter:

Forargede og skuffede piloter

Da parterne i konflikten mødte op foran forligsinstitutionen i Oslo onsdag formiddag, var de fåmælte.

SAS' koncernchef, Lars Sandahl Sørensen, kunne dog fortælle TV 2, at han er optimistisk i forhold til at lande en ny overenskomstaftale:

- Nu forhandler vi, og nu skal vi se at prøve på at komme i mål. Jeg er altid optimistisk inden en forhandling.

SAS' koncernchef, Lars Sandahl Sørensen, vil \"gerne i mål\" under onsdagens forhandlinger i forligsinstitutionen. Video: Maria Runøe Møller

Dansk Pilotforening, der repræsenterer SAS-piloterne, ønsker ikke at kommentere de igangværende forhandlinger.

Men erhvervskommentator Leif Beck Fallesen har et bud på, hvorfor det endnu ikke er lykkedes parterne at nå til enighed:

- Piloterne føler sig dybt, dybt forargede og skuffede over, at de ikke har fået mere respekt og flere penge i kassen for den tilbageholdenhed og nedgang, som de har gennemgået siden 2012. Den vrede er blevet bygget op over en årrække med overskud. De har følt, at de fik stillet noget i udsigt, og at der på et tidspunkt ville falde noget af til dem, siger han.

Tæt på konkurs i 2012

For at forstå, hvad piloterne er vrede over, skal man kigge på SAS' udvikling gennem årene.

Historisk set har det været lukrativt at være pilot for SAS. Før den fri konkurrence på flyvninger blev indført i Skandinavien i begyndelsen af 1990'erne, var lønnen høj, mens piloterne havde gode pensionsordninger og overkommelige arbejdstider. Men da lavprisselskaber som Ryanair og EasyJet kom til, blev SAS presset til at sænke billetpriserne.

Det kulminerede i 2012, hvor SAS var tæt på konkurs og kun blev reddet af en barsk spareplan. Her indvilligede piloterne i at gå ned i løn med længere og mere fleksible arbejdstider. Det vendte udviklingen, og SAS har i flere år haft overskud.

Leif Beck Fallesen fortæller, at man i år forventer et overskud på en milliard kroner i SAS, og det er netop denne milliardkage, som piloterne gør krav på at få et stykke af.

Krise kan være livstruende for SAS

Men piloterne har været for hurtige til at finde desserttallerkenerne frem, mener han:

SAS' økonomiske situation kan være for ustabil til højere lønkrav fra SAS-piloterne, mener erhvervskommentator Leif Beck Fallesen. Video: Maria Runøe Møller

- Hvis jeg var pilotformand, så ville jeg nok vente lide. Økonomien er stadig truet, og der kan jo komme uforudsigelige udgifter som olieprisstigninger. Og hvis strejken fortsætter fire til fem uger endnu, så kan vi stå i en situation, hvor årets overskud er tabt. Og så kan krisen være livstruende for SAS, siger Leif Beck Fallesen.

- Hovedopgaven for SAS er at få vendt virksomheden, så den igen giver overskud og vækst. Hvis de for hurtigt var begyndt at dele ud, havde man ikke kunnet gennemføre en genopretning. SAS kunne jo også have valgt at fyre nogle af piloterne i 2012. Det glemmer man lidt i debatten.