TV 2 Echo

30-årig flyttede ud i ødemarken, og nu betaler staten hendes studiegæld

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt vil reducere danske unges studiegæld, hvis de flytter til visse kommuner.

Malin Garberg bor på landet. Langt ude på landet.

I den lille by Bjørnevatn i det nordligste Norge har hun slået sig ned for at arbejde.

For det er der penge i.

Siden 90’erne har norske unge kunnet få afskrevet deres studiegæld med op til 25.000 norske kroner om året, hvis de bosætter sig og arbejder i udvalgte kommuner i det nordligste Norge.

Og det er den økonomiske gulerod, der har trukket 30-årige Malin Garberg helt herop til midnatssolen, hvor den nærmeste større by er over seks timers kørsel væk.

- Havde det ikke været for de goder, tror jeg ikke, jeg var flyttet hertil, siger Malin Garberg.

TV 2 Echo har været i Norge, hvor den norske stat lokker unge nyuddannede til de tyndt befolkede dele af landet ved at give dem økonomiske fordele som for eksempel afskrivning af studiegæld. Se reportagen øverst i artiklen.

Trækker nyuddannede til

Det er vigtigt at nævne, at det norske SU-system fungerer anderledes end det danske. I Norge får de studerende ikke deres SU foræret, men låner den.

Derfor har den norske stat set nedskrivning af studiegælden som en måde at nå lige præcis den målgruppe, man gerne ville have til Nordnorge. Nemlig de nyuddannede.

Og det er lykkedes, konkluderer det norske analyseinstitut Norut. Instituttet har kunnet måle, at det særligt er de højtuddannede unge, der har bosat sig i Nordnorge, efter ordningen blev indført. Norut har endda anbefalet, at man skruer markant op for netop nedskrivningen af studiegæld, fordi det har en synlig effekt på tiltrækningen af unge.

DF vil efterligne Norge

I Norge er afstandene store. Større end i Danmark. Men debatten om affolkningen af yderområderne har ikke desto mindre eksisteret herhjemme i mange år.

Der er blevet udflyttet statslige arbejdspladser og diskuteret om manglen på uddannelsesmuligheder uden for de større byer, udsulter yderområderne.

Senest har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt foreslået, at man i Danmark indfører en model magen til den norske.

Vi har spurgt alle partierne, om de går ind for, at man giver unge penge for at flytte til de danske yderkommuner.

Her er, hvad de svarede:

Det mener partierne

Skal vi skabe et økonomiske incitament for at få unge til at flytte til yderkommunerne?

Socialdemokratiet

Nej

Uddybning: -Vi vil gerne have, at flere unge har lyst til at bo i alle dele af landet. Derfor er det vores mål, at alle unge, uanset hvor i landet de bor, skal have gode muligheder for at tage en uddannelse inden for en rimelig afstand af deres bopæl. Bl.a. ved at flytte en lang række uddannelser ud i landet og give flere penge til de små gymnasier, så de fortsat er attraktive.

Peter Hummelgaard, EU-ordfører

Foto: TV 2 Grafik

Venstre

Ja

Uddybning: Det skal være attraktivt at bo i alle dele af Danmark uanset postnummer. Derfor har Venstre været med til at skabe vækst og udvikling i hele landet. Vi har igangsat danmarkshistoriens største udflytning af 8.000 statslige arbejdspladser. Og vi har besluttet at etablere op mod 1.000 nye uddannelsespladser uden for hovedstaden, så det er muligt at studere og arbejde i hele landet. Og for folk med langt til arbejde i de mere tyndtbefolkede områder har vi indført et ekstra fradrag, så de får lidt mere i lønningsposen.  Dermed sikrer vi, at det fortsat er attraktivt at bo i disse områder.

Britt Bager, politisk ordfører

Foto: TV 2 Grafik

Dansk Folkeparti

Ja

Uddybning: - Vi skal gøre en hel masse for, at det bliver mere attraktivt at bo, uddanne sig og drive virksomhed i de mere tyndtbefolkede dele af landet. I den seneste valgperiode har DF været med til at flytte statslige arbejdspladser og uddannelsespladser væk fra de store byer og ind i landet. Det skal vi fortsætte med. Og det kan også godt være en ide at bruge forskellige økonomiske incitamenter til at fremme en god udvikling i de mere tyndtbefolkede dele af landet. Det er vi på ingen måde afvisende overfor.

Mikkel Dencker, Klima- og energiordfører.

Foto: TV 2 Grafik

Liberal Alliance

Nej

Uddybning: - Folk må bo, hvor de vil, og vi skal fra politisk side sørge for at skabe gode rammevilkår, så det er muligt at bo i alle egne af Danmark. Frem for at give folk en pose penge for at bosætte sig et bestemt sted, ser vi muligheder for tiltag, der er til gavn for hele befolkningen. Fx bedre forudsætninger for vækst, der skaber arbejdspladser, lavere skatter både for privatpersoner og virksomheder, lavere registreringsafgift, som gør det muligt for flere at anskaffe en bil og dermed også muligt at bosætte sig i et område med langt mellem busafgangene. Samtidig har LA forbedret vilkårene for privat- og friskoler. Dem er der mange af i yderområderne, hvor de opstår som følge af kommunale skolelukninger, og derfor skal de værnes om. 

Christina Egelund, Politisk ordfører.

Foto: TV 2 Grafik

Socialistisk Folkeparti

Nej

Uddybning: - Vi skal gøre langt mere for at sikre bedre muligheder for at uddanne sig, gøre karriere og bosætte sig i udkantsområderne. Det kræver først og fremmest, at vi sikrer gode forbindelser med bus og tog, godt internet og gode muligheder for at låne til en bolig. Eksemplet fra Norge er meget svært at overføre til Danmark, fordi der er så store forskelle. I Norge er afstandene enorme i forhold til Danmark. Der er hårde vintre, og befolkningen bor langt mere spredt end i Danmark. Der er stor forskel på at bo i det nordligste Norge eller i eksempelvis Thy.

Pia Olsen Dyhr, Formand. 

Foto: TV 2 Grafik

Det Konservative Folkeparti

Nej

Uddybning: - Man kan diskutere, om vi overhovedet har en udkant i Danmark sammenlignet med, hvad de har i Norge. Taler vi om de danske landområder, mener jeg ikke, vi skal indføre en decideret økonomisk gevinst for at flytte derhen. Det er der på sin vis allerede, i form af at boligerne og leveomkostningerne er langt billigere, end de er i byerne. Derimod mener jeg godt, vi kan se på, hvordan vi gør landområderne mere attraktive. Det kan eksempelvis være ved at sikre, at der skabes flere arbejdspladser og bedre uddannelsesmuligheder.  

Mette Abildgaard, gruppeformand.

Foto: TV 2 Grafik

Radikale Venstre

Nej

Uddybning: - Land og by skal hænge bedre sammen, selvfølgelig! Men vi vil hellere gøre mere for, at de unge i første omgang ikke flytter fra de mindre byer. Her er uddannelsesmuligheder helt afgørende. Mange uddannelser er lukket i de mindre byer. Det betyder, at unge flytter væk, fordi de ikke kan uddanne sig dér, hvor de er vokset op. Oven i hatten vil regeringen spare 20 milliarder kroner på uddannelse frem mod 2022. Det betyder, at mange ungdomsuddannelser er i fare for at lukke. Det er helt forkert. Vores holdning: Stop besparelserne, investér i uddannelse, og ryk flere uddannelsespladser ud i landet.

Morten Østergaard, formand.

Foto: TV 2 Grafik

Enhedslisten

Nej

Uddybning: - I Enhedslisten mener vi ikke, at unge mennesker skal kunne tilbydes en pose penge for at bosætte sig bestemte steder. Vi ønsker i stedet at gøre yderkommunerne mere attraktive at bo i. Det betyder blandt andet mere og bedre kollektiv transport i områderne, bedre mulighed for at småbutikker kan overleve og uddannelser i hele landet.

Mai Villadsen, spidskandidat.

Foto: TV 2 Grafik

Alternativet

Ja

Uddybning: - Det skal på mange områder være mere attraktivt for unge at flytte til udkanten. Ikke kun økonomisk. Vi har blandt andet foreslået at investere i at gøre det mere attraktivt at leve, bo og drive forretning uden for de store byer. Vi vil rulle omprioriteringsbidragene på uddannelse og kultur tilbage, som rammer små og mellemstore byer særligt hårdt, ligesom vi vil styrke mulighederne for lokalt iværksætteri bl.a. gennem mikrolegater til unge iværksættere og mere undervisning i iværksætteri. Vi vil også styrke muligheden for at studere uden for de store byer, hvilket kræver, at der lukkes færre skoler og uddannelsessteder.

Rasmus Nordqvist, politisk ordfører.

Foto: TV 2 Grafik

Kristendemokraterne

Ja

Uddybning: - Ikke i form af lavere skat eller mindre gæld. Men i form af at boligerne er billigere. KD vil desuden gerne rykke en del videregående uddannelser ud i landet, så unge kan studere i hele landet og ikke kun i de store byer. Det vil gøre det nemmere at blive boende i de mindre byer og skabe liv og arbejdspladser der.

Isabella Arendt, spidskandidat.

Foto: TV 2 Grafik

Partiet Klaus Riskær

Ja

Uddybning: - Det er afgørende for livskvalitet, at man får samlet sit liv med nærhed til omgivelser, natur, dyr og grønt. Den proces er i gang og skal understøttes. Især skal vi sikre, at unge kan låne til huse, de køber i ‘yderområderne’ ved at supplere den almindelige realkredit med nye lånetilbud eller statsgaranterede lån. Vi kan ikke lave et særskilt skattesystem. Også regional- og pendlertransport med tog vil vi gøre gratis.

Klaus Riskær Pedersen, formand og skatteordfører.

Foto: TV 2 Grafik

Nye Borgerlige

Ja

Uddybning: - Ja, Nye Borgerlige vil sænke skatter og afgifter, så danskerne får flere penge mellem hænderne, så de selv kan bestemme, hvad de vil bruge dem på. Vi er imod den centraliseringspolitik, politikerne på Christiansborg har ført i årtier. Det er trist, at små lokalsamfund er blevet svækket, fordi politikerne blandt andet har lukket politistationer og sygehuse. Den udvikling skal vendes, så flere unge og folk generelt vil bosætte sig i udkantsområder.

Mette Thiesen, spidskandidat.

Foto: TV 2

TV 2 Echo har forsøgt at få svar fra Stram Kurs, men partiet har ikke besvaret henvendelserne.

Har det virket i Norge?

Nedskrivningen af studiegæld er en del af 'tiltakssonen', der blev sat i værk i 1990. Ordningen giver forskellige økonomiske fordele til personer, der bosætter sig i Nordnorge. Ifølge analyseinstituttet Norut har ordningen virket. Kommunerne i Nordnorge har formået at holde på en del af de unge, der i forvejen har haft tilknytning til området.

Særligt efter man i 2005 satte nedskrivningsbeløbet markant op, er antallet af 20 til 29-årige i regionen steget.

Det er svært at sige, hvor stor en del af effekterne, der skyldes nedskrivning af studiegæld. Men knap hver fjerde beboer i Nordnorge er nu i alderen 20 til 39. Det svarer til landsgennemsnittet.

Kilde: NORUT, SSB (den norske udgave af Danmarks Statistik)

Og er det ikke dyrt?

Norge har et anderledes SU-system end Danmark. Norske studerende får ikke SU foræret, men låner det hele. Derfor har mange norske unge en studiegæld. I 2018 alene kostede nedskrivningen af studiegæld til unge, der er flyttet til Nordnorge, 111 millioner norske kroner. Det er dog kun en lille procentdel af de 25,5 milliarder, der blev udbetalt som studielån samme år.

Kilde: Lanekassen.no.

Vil de danske unge kun bo i byerne?

Sådan lyder myten i hvert fald. Men det er måske ikke helt så enkelt.

Der er ingen tvivl om, at flere unge vælger at bo i de danske storbyer.

Men ifølge en rapport fra Aalborg Universitet fra 2018 flytter de 25-39-årige til land- og yderkommunerne i større grad, end de fraflytter. De 18-24-årige flytter dog stadig mod byerne.

Kilde: AAU, Danmarks Statistik.

Hvor meget studiegæld har danske unge?

Danske studerende tager oftere SU-lån end tidligere. Fra 2006 til 2016 er der sket næsten en fordobling af det samlede udbetalte lånebeløb i Danmark.

I 2016 blev der i alt udbetalt SU for 24,4 millioner kroner i Danmark.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hvad mener du?

Afstemning

Synes du, at unge skal belønnes økonomisk for at flytte til land- og yderkommuner?