Samfund

Naturvejleder om naturbrand: Lad Boestmose brænde

Afbrændingen kan være med til at give nye planter liv og hæmme tilgroningen af både træer og buske på hederne.

Varme temperaturer kan ofte være årsag til naturbrande.

Og det var tilfældet på den større hede ved den midtjyske by Nørre Snede, der søndag brød i brand.

Flammerne havde også fat i det statsejede område Boestmose. Beredskabet nåede lige akkurat at slukke ilden kort tid inden, at den fik fat i nåletræsskoven Palsgårds Skov.

Men det skulle de ifølge naturvejleder og museumsinspektør Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum ikke have gjort.

- Kan de brandfolk aldrig holde ferie?

Brandmændene skulle derimod hellere have ladet Boestmose brænde ned, lyder hans reaktion.

- SATANS! Kan de brandfolk aldrig holde ferie? Hvis der er noget i Danmarks natur, der trænger til at blive brændt af, er det fandeme den statsejede Boest Mose. Mage til elendig naturforvaltning skal man nemlig lede længe efter, skriver han på Twitter.

Ifølge Morten D.D. Hansen ville flammer gavne den fredede moses biodiversitet.

- Det er en naturlig del af vores økosystemer. Der findes masser af plantearter, der er tilpasset til en mere brændt natur, siger han til TV 2.

Afbrænding af naturområder er et velkendt redskab i pleje af naturarealer.

Det er med til at give nye planter liv og hæmme tilgroningen af træer og buske på hederne. Derudover har afbrænding positive effekter på både dyre- og planteliv i områderne.

Hvad er en hede?

Heder findes ofte på tør, næringsfattig og sandet jord. 

De er ofte domineret af dværgbuske såsom hedelyng og revling. 

Flere steder i Danmark er heden blevet udbredt efter rydning af skov og græsning på næringsfattige jorde. 

Heder over 2500m2 er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

Kilde: Miljøstyrelsen.dk

Insekter, dyr og planter lever og yngler på hederne. Hvis heden ikke bliver plejet, forsvinder levestederne for de mange arter.

- Især blomsterplanter såsom kobjælder, klokkelyng og ulvefod trives i brændte områder, siger Morten D.D. Hansen.

”Uforsvarligt” ikke at slukke branden

Boestmose er et statsejet område, der er underlagt Naturstyrelsen Søhøjlandet. Og Naturstyrelsen foretager ofte afbrændinger, der er koordineret med brandmyndighederne.

Det havde været en katastrofe

Jan Johnsen, indsatsleder Brand & Redning MidtVest

Skovrideren i området, Søren Hald, er enig i, at afbrænding havde været godt for den fredede mose.

Men den ”usædvanlige tørke i april” har givet en langt større brandfare end hidtil, og det havde ifølge Søren Hald været ”uforsvarligt” ikke at slukke branden.

- Hvis vi havde ladet den brand stå til, så var der gået ild i Palsgårds Skov, og så tør jeg ikke tænke på, hvordan det var endt, siger Søren Hald.

Klokkelyng vokser i hedemoser og er almindelig i Jyllands hedeområder.

- Det havde været for farligt.

Har regler for afbrænding

Derudover har Naturstyrelsen også en regel for afbrændinger af hedeområder efter 1. april af hensyn til dyrelivet, der blandt andet er i ynglesæson.

Naturstyrelsen har i den seneste tid forsøgt at genoprette mosen ved at hæve vandstanden.

- Og jeg er heller ikke sikker på, at ild ville kunne hjælpe i den sammenhæng, tilføjer Søren Hald.

- Det havde været en katastrofe

Selvom afbrændinger kan være godt for naturen, så var det ikke en risiko, som Brand & Redning MidtVest turde løbe.

- Hvis branden først havde fået fat på grantræerne og skovbunden, så tør jeg slet ikke beskrive konsekvenserne, siger indsatslederen Jan Johnsen.

Han understreger, at de hverken havde tid eller ressourcer nok til at holde øje med sådan en afbrænding.

Mellem 18 og 20 mand var med til at få branden under kontrol.

Selvom skoven ligger langt fra beboelsesområder, så er det "ren procedure" fra beredskabet at reagere.

- Hvis ilden havde ramt nåletræerne, så kunne branden have varet i flere uger. Sådan noget er næsten umuligt at lægge ned, siger han.

- Det havde været en katastrofe.