Koranafbrændinger og kontroversielle udtalelser - Rasmus Paludan går på gaden igen
Rasmus Paludan er i forrige uge blevet idømt 14 dages betinget fængsel for at have overtrådt racismeparagraffen.
Det krævede stor oprydning, men Nørrebro i København ligner nu efterhånden sig selv igen, efter der søndag var optøjer, og bydelen i bogstavligste forstand brød i brand.
Uroen begyndte efter en demonstration arrangeret af den yderligtgående islamkritiker Rasmus Paludan på Blågårds Plads i København.
Det store postyr har dog ikke afskrækket Rasmus Paludan, som har meddelt, at han allerede mandag vil afholde endnu en demonstration – denne gang i Albertslund.
Der er anmeldt tre demonstrationer i Albertslund i tidsrummet 16-21 mandag aften. Deraf er den ene anmeldt af netop ham, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
De to andre demonstrationer er meldt ind til politiet efterfølgende. Heriblandt er en moddemonstration arrangeret af 'Black Lives Matter Denmark'.
Derfor vil politiet være talstærkt til stede i en grad, så demonstrationerne kan "gennemføres uden fare eller forstyrrelse af den offentlige orden", lyder det i pressemeddelelsen.
Udover aftenens demonstration har Rasmus Paludan ligeledes varslet, at han igen tirsdag vender tilbage til Blågårds Plads for at demonstrere.
- Vi fik ikke mulighed for at gennemføre det i går. Jeg kunne kun stå der i to minutter og 43 sekunder, før det hele gik ad helvede til, siger han til Ritzau om grundlaget for at gentage demonstrationen.
Hyppige demonstrationer
Det er da heller ikke første gang, at Rasmus Paludan, der også er stifter af partiet Stram Kurs, skaber overskrifter.
Han blev i forrige uge dømt for racisme og er kendt for at holde yderligtgående demonstrationer. Her samler han store folkemængder, der blandt andet provokeres, når han kaster med, spytter på og afbrænder Koranen og kommer med rabiate udtalelser om islam.
Optrin, han deler på sit partis YouTube-side, der i skrivende stund har over 26.000 abonnenter.
Alene i 2018 afholdte han 53 demonstrationer, mens han i 2019 har demonstreret mindst 19 gange i blandt andet jyske byer og på Fyn.
Udover optrinnet søndag demonstrerede han senest i Viborg. Her måtte politiet foretage tre anholdelser blandt de fremmødte, hvoraf én blev anholdt for at slå Rasmus Paludan, med hvad der angiveligt skulle være en sten.
Optøjer ved Christiansborg
Weekenden var heller ikke første gang, at den kontroversielle jurist ytrede sine holdninger gennem en demonstration i hovedstaden. Da den radikale islamiske organisation Hizb ut-Tahrir demonstrerede med en stor fredagsbøn foran Christiansborg 22. marts, var han også til stede.
Rasmus Paludan kastede under den ellers fredeligt afviklede fredagsbøn rundt med Koranen - og bebudede, at han ville sætte ild til den. Og det fik dengang en moddemonstrant til at hoppe i kanalen fra den modsatte side for at tage Koranen fra den yderligtgående islamkritiske debattør.
Kalot på Nørrebro - på trods af anden religion
I 2017 kom Rasmus Paludan også i mediernes søgelys, efter han iført en kalot mødte op til et venstreradikalt stormøde i Folkets Hus på Nørrebro.
På trods af at han ikke selv er jøde, bar han kalotten for at markere, at man ifølge ham ikke havde frihed til at bære hovedgenstanden på Nørrebro.
Episoden endte dengang med, at Rasmus Paludan måtte flygte fra stedet under tilråb, fordi der blev kastet ting efter ham. Herefter fik han et påbud om ikke at opsøge området ved Folkets Hus i et halvt døgn.
Koster samfundet dyrt
Hver gang Rasmus Paludan går på gaden for at demonstrere, stiller politiet med mandskab til at beskytte ham.
Og det er ikke gratis.
Alene i år har foranstaltninger ved de kontroversielle demonstrationer kostet knap seks millioner kroner. Det svarer til omkring otte årsværk fordelt på 17 demonstrationer frem til 7. april.
Selvom beløbene løber op i mange millioner, mener Rasmus Paludan dog ikke selv, at beskyttelsen er tilstrækkelig.
- Jeg synes, det lyder som et meget lavt beløb. Jeg er overrasket over, at det koster så lidt. Man kan også diskutere, om det er tilstrækkeligt, når jeg så sent som i dag kan blive slået i hovedet med en sten, udtalte Rasmus Paludan lørdag til DR Nyheder efter en demonstrationen i Viborg.
Begrænsede muligheder for at forhindre
Men på trods af at demonstrationerne koster samfundet mange penge, har politiet kun sjældent mulighed for at afblæse dem.
Det skyldes, at vi i Danmark har ytrings- og forsamlingsfrihed. Netop derfor er myndighedernes muligheder for at gribe ind underlagt begrænsninger, forklarer jurist Jacob Mchangama, der er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia.
- Helt at forbyde eller opløse demonstrationer kræver som udgangspunkt, at faren udgår fra demonstrationen selv, mens det kun er i nødstilfælde, at man kan skride til et sådant middel, hvis volden kommer fra moddemonstranter, siger han til Ritzau.
Politiet har mulighed for at flytte en demonstration, hvis der er begrundet frygt for betydelig fare for den offentlige orden. Men der skal stadig lægges stor vægt på forsamlingsfriheden.
Og selvom der var uroligheder på Nørrebro søndag, er det ikke sikkert, at politiet kan nægte et tilsvarende arrangement i at finde sted, påpeger Jacob Mchangama.
- Det bør ikke være sådan, at man for eksempel på Nørrebro kan sige, at hver gang, der kommer nogle med holdninger, som vi ikke bryder os om, så brænder vi byen af, så politiet ikke vil beskytte demonstrationer, afslutter han til Ritzau.