3473 afviste asylansøgere er gået under jorden - kan skabe et illegalt parallelsamfund
Dansk Folkeparti vil frihedsberøve afviste asylansøgere - radikale afviser.
De seneste to år har cirka 3500 udlændinge søgt asyl hvert år.
Men det er imidlertid ikke alle, der får asyl i Danmark. De bliver afvist og skal forlade landet.
Det gør alle dog ikke. Og nu viser tal fra Rigspolitiet, som TV 2 har fået akindsigt i, at 3473 per 19. marts 2019 er forsvundet og derfor er efterlyst.
- Det er et problem for et moderne retssamfund, hvis der lever en illegal population blandt befolkningen. Et moderne retssamfund er karakteriseret ved, at man har en række rettigheder, og at alle borgere i et område er inkluderet i at have de rettigheder, siger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor hos VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Torben Tranæes fremhæver, at man blandt andet bidrager ved at betale sin skat, har pligter og bidrager til samfundets velfærd generelt:
- Og de rettigheder har man ikke, hvis man er illegal, og derfor er det et problem, fordi man ikke har dét, der definerer et moderne retssamfund, siger han.
Flygtede til Tyskland
Ultimo 2018 var antallet af efterlyste afviste asylansøgere 3247, mens det i 2017 var 2127 styk.
En af dem er Navid Rasuli fra Afghanistan.
Han flygtede fra Danmark, da han efter to og et halvt år i landet fik afvist sin ansøgning om asyl. Nu får han behandling for en dårlig hofte på et hospital i Bremen, hvor TV 2 har besøgt ham:
- Jeg var nødt til at redde mit liv. Hvis jeg var blevet i Danmark, ville de have deporteret mig tilbage til mit land. Jeg tog til Tyskland, da jeg havde hørt, at de giver behandling, som er bedre end i andre lande.
- I Danmark sagde jeg flere gange, at jeg havde ondt, og at jeg havde brug for behandling, men de sagde bare, at jeg skulle vente på at få en opholdstilladelse. Og da jeg ikke fik den, ignorerede de alting, og jeg kunne ikke få behandling, siger Navid Rasuli.
Navid Rasuli fortæller, at han siden har været tilbage i Danmark på grund af Dublin-forordningen, der gør landet, hvor flygtningen først registreres ansvarlig for flygtningens procedure.
Her opholdt han sig i 33 dage på Udrejsecenter Ellebæk, inden han flygtede tilbage til Tyskland, hvor han igen vil forsøge at søge asyl.
Vil frihedsberøve
Udlændingeordfører hos Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, nikker genkendende til, at mange af de afviste rejser videre til eksempelvis Tyskland.
Men en del lever dog videre i Danmark, og det skal der gøres noget ved, mener han:
- Vi er ikke ved at skabe illegale parallelsamfund. Det har vi allerede, og det har vi haft længe. Og det er værre andre steder.
- Det har været virkeligheden længe, og det er derfor, at vi foreslår, at alle afviste asylansøgere skal være frihedsberøvede.
I dag er nogle frihedsberøvede på Udrejsecenter Ellebæk, mens andre eksempelvis lever under mere åbne forhold på Udrejsecenter Sjælsmark og Kærshovedgård, men Dansk Folkeparti mener altså, at udgangspunktet bør være, at alle afviste asylansøgere er frihedsberøvede.
Rigspolitiets leder af Nationalt Udlændingecenter, Helga Lund Laursen, har tidligere udtalt, at de formoder, at størstedelen af de efterlyste forlader landet i løbet af de tre år, hvor de er efterlyst.
Og af aktindsigten fra Rigspolitiet fremgår det også, at hvis en efterlyst ikke har været i kontakt med myndighederne inden for tre år, henlægges sagen, og den efterlyste anses for at være udrejst af landet.
Radikale vil ikke frihedsberøve
Hos Radikale Venstre mener man, at de forsvundne personer skaber utryghed, og man bør derfor lægge sig i selen for at finde ud af, hvor de befinder sig.
Men man skal heller ikke glemme, at de er blevet afvist og skal sendes hjem, lyder det fra partiets integrationsordfører, Andreas Steenberg:
- Og hvis de kan få asyl i et andet land, synes jeg, at vi skal overveje, om vores regler er forkerte. Vi ser jo, at folk, der har været her i et årti, bliver afvist. Og det synes jeg er forkert.
Andreas Steenberg er dog ikke enig i, at de skal frihedsberøves:
- Man kan jo kun komme i fængsel, hvis man laver noget ulovligt. Og det er jo altså ikke ulovligt ikke at få asyl. Nu har jeg ikke konsulteret en række eksperter, men efter min overbevisning kan man ikke frihedsberøve afviste asylansøgere inden for Grundlovens rammer, siger han.
Rigspolitiet bemærker i aktindsigten, at fem personer ud af de 3473 var udrejst, selvom de fortsat stod registreret i systemet. Det var de, ifølge politiet, alene for at kunne forkynde et indrejseforbud, såfremt personen forsøger at indrejse igen.