Samfund

Bødeindtægter fra fotovogne faldt for første gang i fem år

(ARKIV) Det faldende bødebeløb modtages positivt hos FDM. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nederst i artiklen kan du se listen over de veje, hvor der i 2018 blev udskrevet flest bøder.

For første gang siden år 2014 er bødeindtægterne fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK) faldet.

Det viser tal fra Rigspolitiet om brugen af fotovogne og stationære fartkameraer, også kaldet stærekasser.

I alt blev der udskrevet 540.000 fartbøder gennem automatisk fartkontrol til en samlet værdi af 821 millioner kroner sidste år mod 871 millioner i 2017.

Det faldende bødebeløb modtages positivt hos FDM, interesseorganisation for danske bilejere.

- Det er kun glædeligt, for det tyder på, at færre så har kørt for stærkt. Og så vil vi gerne rose politiet for, at fotovognene er blevet mere synlige, ved at der for eksempel bliver skiltet med mulig fartkontrol, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Ikke på de farligste strækninger

Hvordan politiet helt overordnet placerer fotovognene, har dog ikke ændret sig.

Data fra Rigspolitiet viser nemlig, at fotovogne i 2018 holdt cirka dobbelt så mange timer på veje, der normalt betegnes som byzone, sammenlignet med landeveje. Det var også tilfældet i 2017.

Byzone defineres normalt af Vejdirektoratet som veje, hvor man må køre 70 kilometer i timen eller derunder. På en landevej må man i stedet køre 80 eller 90 kilometer i timen.

Men det er ikke på de strækninger, at der sker flest uheld. Forskning viser, at ulykker på grund af fart langt oftest sker på landevejene.

Færdselssikkerhedskommissionen konkluderede i 2013, at 75 procent af dødsulykkerne, hvor fart er en faktor, sker her.

I byerne er der til gengæld oftest langt mere trafik og derfor mulighed for at kontrollere flere trafikanter.

FDM: Ærgerligt fokus

Politiets fokus på veje med lave hastighedsbegrænsninger undrer Torben Lund Kudsk.

- I byen skyldes ulykkerne oftest vigepligtsforseelser. Og en fotovogn hjælper ikke i krydsulykker. Vi synes, det er ærgerligt, at de sparsomme ressourcer til fartkontrol bruges på den måde. For der er ingen tvivl om, at fotovognene kan øge færdselssikkerheden, siger Torben Lund Kudsk og fortsætter:

- Derfor opfordrer vi politiet til at bruge dem så effektivt som muligt, og det er altså på landevejene, at en overvældende stor del af de alvorlige ulykker sker.

Ekstra Bladet skrev i december, at Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse i 2017 vurderede, at "bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København".

Rigspolitiet, der er ansvarlig for ATK-indsatsen, har ikke ønsket at stille op til interview.

Efter fremsendelse af tre spørgsmål oplyser Rigspolitiet, at det først kan svare skriftligt inden for en til to uger.

Herunder kan du se listerne over, hvor der blev udskrevet flest bøder, hvor der er mest kontrol, og hvor de største bøder blev givet i 2018.

På hvilke strækninger blev der udskrevet flest bøder?

Selvom bødeindtægten er faldet, er der stadig farsyndere på vejene. Især på nogle strækninger har fotovognene travlt.

Her blev der udskrevet flest bøder i 2018:

  • Vestmotorvejen, Slagelse: 33.604 bøder, i alt 43,8 millioner kroner.
  • H.C. Andersens Boulevard, København: 14.209 bøder, i alt 22,9 millioner kroner.
  • Nordjyske Motorvej, Randers: 11.300 bøder, i alt 14,3 millioner kroner.
  • Storebæltsbroerne, Slagelse: 10.530 bøder, i alt 15,4 millioner kroner.
  • Åboulevard, København: 9139 bøder, i alt 14,1 millioner kroner.
  • Nørre Allé, København: 8330 bøder, 12,3 millioner kroner.
  • Øresundsmotorvejen, Tårnby: 7584 bøder, i alt 13,1 millioner kroner.
  • Helsingørmotorvejen, Rudersdal: 7104 bøder, i alt 9,3 millioner kroner.
  • Sydmotorvejen, Vordingborg: 6116 bøder, i alt 8,8 millioner kroner.
  • Holbækmotorvejen, Høje-Taastrup: 5994 bøder, i alt 7,9 millioner kroner.

Kilder: Danmarks Statistik, data for politiets brug af fotovogne fra Rigspolitiet.

Hvor har der været flest timers kontrol?

Når politiet placerer fotovognene, holder de flest timer på veje, hvor man må køre højst 50 kilometer i timen. Det kategoriseres normalt af Vejdirektoratet som byzone.

Og det er da også de største kommuner, der topper statistikken over, hvor der bliver målt flest timer med fotovognene i 2018.

  • København: 5011 timer, 81,8 millioner udskrevet i bøder.
  • Aalborg: 2623 timer, 39,9 millioner udskrevet i bøder.
  • Vejle: 2249 timer, 25,8 millioner udskrevet i bøder.
  • Aarhus: 2245 timer, 15,3 millioner udskrevet i bøder.
  • Odense: 2045 timer, 21,8 millioner udskrevet i bøder.
  • Thisted: 1820 timer, 11,9 millioner udskrevet i bøder.
  • Horsens: 1756 timer, 15,2 millioner udskrevet i bøder.
  • Kolding: 1736 timer, 12,1 millioner udskrevet i bøder.
  • Silkeborg: 1524 timer, 11,6 millioner udskrevet i bøder.
  • Guldborgsund: 1520 timer, 15,9 millioner udskrevet i bøder.

Kilde: Data fra Rigspolitiet over placeringen af fotovogne i 2018.

Hvor er der udskrevet de største bøder?

Bødernes størrelse afhænger af, hvor meget de fartglade bilisters kørsel procentvis overskrider fartgrænsen. En bøde lød i gennemsnit på 2262 kroner, når en bilist blev blitzet af en fotovogn i Greve Kommune sidste år.

For at få en fartbøde, der er højere end 2000 kroner, skal man køre mindst 40 procent over hastighedsgrænsen.

Her var de gennemsnitlige bøder størst:

  • Greve Kommune: 2262 kroner.
  • Faxe Kommune: 2036 kroner.
  • Solrød Kommune: 1947 kroner.
  • Allerød Kommune: 1915 kroner.
  • Hillerød Kommune: 1762 kroner.
  • Tårnby Kommune: 1736 kroner.
  • Lolland Kommune: 1710 kroner.
  • Skanderborg Kommune: 1675 kroner.
  • Ikast-Brande Kommune: 1673 kroner.
  • Brøndby Kommune: 1633 kroner.
  • Gladsaxe Kommune: 1624 kroner.
  • Haderslev Kommune: 1623 kroner.
  • Sønderborg Kommune: 1613 kroner.
  • Egedal Kommune: 1601 kroner.
  • Langeland Kommune: 1594 kroner.

Kilde: Data fra Rigspolitiet over politiets placeringer af fotovogne i 2018.