Stop med at tage billeder af legende børn - stresspanel klar med 12 råd

16x9
Det nationale stresspanel er kommet med 12 anbefalinger til at nedbringe stress. Et af dem lyder, at forældre og pædagoger skal stoppe med at tage billeder af legende børn. Foto: Simon Skipper / Scanpix Denmark

Regeringens stresspanel er onsdag kommet med deres anbefalinger til et mindre stresset samfund. Både forældre og tech-giganter står for skud.

- Hvorfor er du i min hånd?

Det spørgsmål bør man stille sig selv, hver gang man tager mobilen op af lommen eller dametasken.

Det mener Imran Rashid, der er læge og ekspert i digital sundhed og medlem af regeringens stresspanel.

Onsdag udgav panelet en rapport, hvor de kommer med 12 konkrete anbefalinger til ændringer, der kan gøre vores samfund mindre stresset.

Og her er det især de digitale vaner, der er i fokus.

Tidligere har panelet foreslået at droppe Forældreintra, og at lave en regel om, at det offentlige kun må sende beskeder til eBoks to gange om ugen.

I de resterende råd er der også fokus på forældrenes, skolernes og tech-virksomhedernes ansvar for vores digitale sundhed.

Lad børnene lege

Det nationale stresspanel

Panelet er nedsat af regeringen og består af 10 eksperter. Panelet diskuterer emner som kort- og langvarig stress, forebyggelse og perfekthedskulturen blandt unge.

I begyndelsen af 2019 vil de pege på i alt 12 tiltag, som skal slå ned på de områder, hvor der mangler viden om stress, mens de skal komme med forslag til forebyggelse og reduktion af stress. Første anbefaling er at lukke forældreintra på landets skoler. 

Panelets formand er sociolog Anette Prehn, mens også hjerneforsker Peter Lund Madsen, direktør i Hartmanns Anne-Mette Ravn og speciallæge Imran Rashid sidder i panelet.

En af de 12 anbefalinger lyder, at børn skal have lov til at lege i fred, uden at der bliver taget billeder af dem.

- Børn har ret til at lege og færdes i fred i institutioner og i det offentlige rum uden andres konstante fotodokumentation af, hvad de laver, skriver stresspanelet blandt andet i rapporten.

Her gør de det klart, at billederne af legende børn ofte tages i bedste mening af stolte forældre og bedsteforældre eller af pædagoger, der gerne vil dokumentere, hvad der sker i institutionen.

Men det stjæler tid fra det, de egentlig er ansat til, og det kan samtidig skabe unødigt stress, mener panelet.

- De mange delte fotos kan let bringe forældrene, der kigger, i en tilstand af bekymring over barnets tilstand. Ser barnet glad eller ked ud af det. Og hvorfor er barnet ikke med på flere billeder?

Tech-virksomhederne skal tage ansvar

Et andet af stresspanelets råd handler om tech-virksomhederne.

Panelmedlemmet Imran Rashid fortæller, at en stor del af de sociale medier er opbygget, så vi bliver afhængige af dem.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var så gennemarbejdet og bevidst intenderet, at man satte en hel industri op på at forstyrre folk i at nå det, de skal, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Stress i Danmark

En fjerdedel af danskerne føler sig stressede, viser den seneste måling fra den Nationale Sundhedsprofil. Det er en stigning på 21 procent på bare syv år. Stigningen kan især ses blandt de unge. Hele 41 procent af unge kvinder mellem 16- 24 år føler sig stressede. 

- Jo flere gange de kan distrahere dig og gøre dig til en dårligere far for dine børn, jo flere penge tjener de. Som samfund kan vi ikke være tjent med, at der er firmaer, der lever af at distrahere os og prikke os på skulderen hele tiden.

Derfor opfordrer stresspanelet tech-industrien til at undgå at skabe programmer, der er designet til at gøre brugerne afhængige.

Samtidig opfordrer panelet til at skabe en mærkningsordning, hvor man skal oplyse, hvis der er brugt vanedannende softwaredesign i eksempelvis et spil.

- Problemet er, at vi ellers ender med et helt samfund, der bliver brugt som forsøgslaboratorium. Forestil dig, at de farmaceutiske firmaer sendte piller ud fra en pill store, som alle kunne hive ned og begynde at bruge – uden at der er nogen som helst, der ved, hvad konsekvensen bliver, siger Imran Rashid.

Stresspanelets 12 anbefalinger

Drop Forældreintra

Stresspanelet ser helst, at platformen, som huser kommunikationen mellem skole og forældre, helt afskaffes. 
Det er ikke Forældreintra som sådan, panelet har noget imod. Panelet opfordrer også til, at man dropper at indføre platformens kommende afløser, Aula. 
Panelets formand, Anette Prehn, fortalte dog i januar, at man godt er klar over, at platformen nok ikke kan undværes fuldstændigt.
- Hvis man vælger at fastholde den her digitale platform, så er vores anbefaling, at man højest skal tjekke Forældreintra to gange om ugen. Det er vores bud, at skolen på to bestemte tidspunkter om ugen lægger dét op, som er vigtigt for forældrene at vide, så du ikke behøver at tjekke hele tiden, sagde hun i januar i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News
Udover to ugentlige beskedintervaller i Forældreintra anbefaler panelet også, at man kun afholder to forældrearrangementer om året. 

Man skal holde fri, når man har fri

Man skal ikke være i kontakt med og tilgængelig for sin arbejdsplads non-stop. Derfor skal chefer ikke forvente at kunne få fat i deres ansatte uden for arbejdstiden, og de ansatte skal ikke læse deres arbejdsmails.  
Derudover er det også chefens ansvar, at medarbejderne ikke får stress. Derfor skal ledere trænes i at forebygge stress og højne den mentale sundhed. 

'Livsmestring' skal på skoleskemaet

De unge skal ikke kun kunne læse og regne, når de forlader skolen. De skal også have lært at håndtere livets op- og nedture.
'Livsmestring' bør være et tema i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, anbefaler stresspanelet. Det afviser undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun fortalte i marts til Politiken, at hun ikke mener, at det hører sig til som tema i skolerne. 
- Det handler i stedet om, at man på for eksempel gymnasierne giver plads til, at eleverne kan fordybe sig i de historiske værker, som de kan hvile i og få en pause fra sig selv og de sociale medier, sagde hun til Politiken. 

Det offentlige må ikke forstyrre midt om natten

Som det er nu, kan der tikke beskeder ind i eBoks på alle tider af døgnet. 
Men det kan virke stressende, og derfor bør institutioner og myndigheder respektere borgernes søvnbehov og fritid og kun sende post på to fastlagte ugentlige tidspunkter. 
Det samme gælder for opgavedeadlines på uddannelserne og optagelsesbrevene til videregående uddannelser, som i dag ligger ved midnatstid. De skal fremover ligge midt på dagen.
Derudover skal uddannelsessteder og arbejdspladser have såkaldte "distraktionsfrie" rum, hvor der er adgang forbudt for mobiler og computere. 

Lad dagpengemodtagere lave frivilligt arbejde

I dag må en dagpengemodtager højst lave ti timers frivilligt arbejde om ugen. 
Stresspanelet foreslår, at man lemper denne regel, da det kan styrke lediges mentale sundhed og tro på egne evner at udføre frivilligt arbejde. 

Digital seksualitet skal på skoleskemaet

Den nuværende seksualundervisning har brug for også at have et element af digital seksualitet, så den bliver mere tidssvarende, mener stresspanelet. 
Eleverne skal have en indføring i, hvordan man kan udfolde sin seksualitet på de digitale medier. 
Samtidig skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan sørge for, at børn under den seksuelle lavalder på 15 år bliver skærmet fra seksuelt indhold, med mindre de aktivt opsøger det.  

Gør overgangen til at være studerende lettere

Der er stor forskel på at være gymnasieelev og at være studerende på en videregående uddannelse.
Stresspanelet anbefaler, at man gør overgangen lettere, da studerende er udsat for mange stressende faktorer.
De videregående uddannelser skal sørge for, at der er sunde studiemiljøer, hvor de studerende både tør at spørge og at fejle.  

Kommuner skal fastholde folk på arbejdsmarkedet

De danskere, der oplever mest stress, er de ledige. Derfor anbefaler strasspanelet, at de enkelte kommuner opretter en enhed, der har til formål at vejlede og støtte, når der er optakt til stress. 
Desuden bør de kommunale læger også have fokus på at graduere stresssygemeldinger, så man vurderer, hvem der har behov at komme helt væk fra arbejdspladsen, og hvem der har bedst af at bevare tilknytningen. 

Lav folkehuse, hvor generationer kan mødes

Stresspanelet opfordrer forældre til at skabe rum for deres børn og unge, hvor de ikke skal præstere, men bare kan være til stede. 
Derudover opfordrer det til, at man etablerer lokale folkehuse, hvor borgerne kan mødes på tværs af alder, køn, etnicitet og kultur. Her skal der være plads til alle og fokus på aktiviteter, hvor det ikke handler om at præstere - for eksempel fællesspisninger og fællessang. 

Læger skal have vejledning om forebyggende stressbehandling

De praktiserende læger skal blive bedre til at håndtere stress i de tidlige stadier. Derfor skal der udarbejdes en faglig vejledning til lægerne, der blandt andet skal klæde dem på til stresssamtaler med deres patienter. 

Tag færre billeder af børn

Børn har ret til at lege og færdes frit, uden at det bliver fotodokumenteret, er stresspanelets vurdering, og derfor anbefaler panelet, at man tager markant færre billeder af sine børn, end man gør i dag. 
Det vil samtidig give mere nærværende forældre og pædagoger.
Panelet slår også fast, at man som forælder ikke behøver at vide, hvor ens barn er konstant. Når børnene ikke bliver overvåget, vil de opleve, at der bliver vist større tillid til dem. 

Tech-industrien må ikke misbruge vores tid

Flere sociale medier er bygget, så de gør brugerne afhængige. Men sådan bør det ikke være, mener stresspanelet. 
Samtidig opfordrer panelet de store firmaer til at skabe produkter, der tager hensyn til menneskers sociale, biologiske og psykiske behov. For eksempel foreslår de en kalenderfunktion, hvor systemet spørger, om man har brug for forberedelsestid inden et møde, og en e-mailfunktion, der gør det muligt først at modtage mails på et forudbestemt tidspunkt.