Samfund

Danmark mangler op mod 200 fængselsbetjente: - Vi er sindssygt pressede

Lars er fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel. Her står han sammen med en indsat, Joachim Brandes. - Det er vigtigt at have med, at der er en del indsatte, som jeg har en god hverdag med, fortæller Lars.

Personalemangel i danske fængsler påvirker både ansatte og indsatte. Siden 2015 er udbetalinger til overarbejde tredoblet til 112 millioner kroner.

Lars' telefon vibrerer, da en sms tikker ind.

Afsenderen er hans arbejdsgiver, og i beskeden står der, at de mangler syv betjente til at besætte vagter dagen efter i Vestre Fængsel.

Lars er fængselsbetjent, og det er langt fra ualmindeligt, at han får en sms som denne. Han kan tage vagter i flere af fængslerne på Sjælland og får besked på sms, når der er ubesatte vagter.

Kriminalforsorgen anslår, at der mangler mellem 150 og 200 fængselsbetjente på landsplan.

Storstrøm Fængsel, hvor Lars arbejder, mangler mellem 35 og 40 betjente.

Tallene påvirkes løbende af for eksempel sygefravær samt personaletilgang og -afgang.

Mangel på betjente i danske fængsler er et stort problem lige nu, bekræfter Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen.

Tænk på, at det i forvejen er folk, der arbejder 160 timer om måneden ligesom alle andre

Lars, fængselsbetjent, Storstrøm Fængsel

Og det bekymrer fungerende formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen.

- Kriminalforsorgen har ikke opdaget, at den er i konkurrence med resten af arbejdsmarkedet. Mange døre står åbne for de unge, og så er det klart, at de ser på løn- og arbejdsforhold, siger Bo Yde Sørensen.

- Vi halter bagefter

Ifølge Thorkild Fogde er der især to forklaringer på de manglende betjente.

Fra 2013 til 2016 faldt antallet af indsatte i danske fængsler, og derfor droslede man ned på optaget af fængselsbetjente. I 2018 steg antallet af indsatte pludselig kraftigt, og optaget af fængselsbetjente kunne ikke følge med, fortæller Thorkild Fogde.

Den anden forklaring er ifølge direktøren, at Kriminalforsorgen traditionelt set har sværere ved at rekruttere fængselsbetjente, når beskæftigelsen i samfundet er så høj som nu.

- Det betyder, at vi halter bagefter, siger Thorkild Fogde.

Overarbejde som aldrig før

Og ifølge Lars går manglen på fængselsbetjente både udover de ansatte og de indsatte.

Lars er glad for sit arbejde som fængselsbetjent. Han har været fængselsbetjent siden 2006.

- Som det ser ud nu, er vi sindssygt pressede. Jeg tror også, at vores chefer er sat hårdt op, siger Lars og fortæller, at de nogle gange skriver og spørger, om de ansatte vil kigge deres kalendere igennem en ekstra gang, hvis der er mange vagter, de mangler at få besat.

- Det kan være ekstremt stressende for folk. Tænk på, at det i forvejen er folk, der arbejder 160 timer om måneden ligesom alle andre, siger Lars.

Kriminalforsorgen oplyser, at de udbetalte 112 millioner kroner i overarbejde til danske fængselsbetjente i 2018. I beløbet medregnes også penge for ekstra transporttid for de betjente, som bliver udstationeret til andre fængsler.

Det er mere end tre gange så meget, som Kriminalforsorgen udbetalte i 2015. Her kostede overarbejdstimer dem 36,4 millioner kroner.

Jo mere ekstrem indespærringen er, jo større et problem er det

Peter Scharff Smith, professor ved Institut for Kriminologi og Retssociologi, Oslo Universitet

Og det er ikke optimalt, mener Bo Yde Sørensen.

- Med det job, vi har, er det vigtigt, at man kommer hjem og restituerer.

Men man kan jo ikke skaffe betjente, som ikke er der, så Kriminalforsorgen kan vel ikke gøre andet end at give betjentene overarbejde?

- Det er helt korrekt. Og problemet er, at der ikke rigtigt er nogen løsning. Man skal ansætte alle dem, man kan. Og så skal man sætte en prop i for at beholde de ansatte.

- Man må tilbyde forhold, der gør det attraktivt at blive i Kriminalforsorgen, lyder det fra Bo Yde Sørensen.

Indsatte låses inde i længere tid

Men de manglende betjente går ikke kun udover de ansatte. Det rammer også de indsatte, fordi der bliver færre muligheder for aktiviteter, fortæller Lars, fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel.

I en periode kunne de indsatte i Storstrøm Fængsel således ikke benytte fængslets sportshal, fordi der ikke var personale nok på arbejde til, at en fængselsbetjent kunne følge de indsatte over i hallen.

- Det fjerner de indsattes muligheder for at lave noget, og der er i forvejen ikke særlig meget at lave for dem i Storstrøm Fængsel, siger Lars.

Og for at kunne drive fængslerne med personaleunderskud, fortæller Thorkild Fogde, at de går ned i bemanding.

Det betyder, at de indsatte er låst inde i deres celler længere tid ad gangen, hvor de ikke har adgang til fællesarealerne. Og det er noget, som Lars mærker i sit arbejde.

- Jeg hører tit folk sige: "Jamen de sidder jo i fængsel alligevel". Problemet er bare, at det skaber mange frustrationer hos de indsatte, som i sidste ende går udover os, siger Lars.

Ifølge Peter Scharff Smith, som er professor ved Institut for Kriminologi og Retssociologi på Oslo Universitet, betyder den øgede indelukning i cellerne, at de indsatte risikerer at komme ud i samfundet i dårligere stand.

Vi kan ikke lade personalet betale hele regningen. De indsatte må også betale for noget af den

Thorkild Fogde, direktør hos Kriminalforsorgen

- Det er vigtigt at forstå, at frihedsberøvelse er en meget hård straf. Jo mere ekstrem indespærringen er, jo større et problem er det, siger han.

Peter Scharff Smith forklarer, at et dårligere og mere indgribende fængselsophold kan mindske muligheden for at resocialisere de indsatte. Og det kan føre til endnu mere kriminalitet i samfundet.

Er optimistisk

Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen, erkender, at den øgede indelukning ikke er en optimal løsning.

- Det er noget, vi gør for at mindske presset på personalet. Vi kan ikke lade personalet betale hele regningen. De indsatte må også betale for noget af den, lyder det fra Thorkild Fogde.

Han fortæller, at de meldinger, han har fået, indikerer, at det går "relativt godt", og at den øgede indelukning ikke skaber store problemer.

- Men selvfølgelig kan jeg godt sætte mig ind i, at der er enkelte dage, hvor det giver frustrationer, siger han.

For at skaffe flere fængselsbetjente har Kriminalforsorgen blandt andet kørt kampagner for fængselsbetjentuddannelsen. Desuden besluttede regeringen og Dansk Folkeparti i februar at åbne en ny skole i Møgelkær i Østjylland, som skal uddanne fængselsbetjente.

Jeg tror måske, folk har en idé om, at alle indsatte er dybt afsporede voldspsykopater. Men det er de jo gudskelov ikke

Lars, fængselsbetjent, Storstrøm Fængsel

- Jeg er optimistisk med, at vi nok skal nå at indhente det. Jeg kan godt forstå, at betjentene er frustrerede og gerne vil vide, hvornår presset slutter, men det tager bare noget tid, lyder det fra Thorkild Fogde.

På trods af sms'er og manglende betjente understreger Lars, at han er glad for sit arbejde som fængselsbetjent.

- Jeg tror måske, folk har en idé om, at alle indsatte er dybt afsporede voldspsykopater. Men det er de jo gudskelov ikke. Der er mange indsatte, som jeg har en god dagligdag med, siger Lars.

Lars optræder kun med fornavn af hensyn til sin sikkerhed.