Homofobiske tilråb sætter skældsord til debat - her er ordene, der har skiftet betydning

Er det krænkende at kalde en anden person 'bøsse'?

Debatten er blevet rejst, efter fodboldspilleren Viktor Fischer i weekenden kritiserede modstanderfans for at komme med homofobiske tilråb under Superliga-opgøret mellem FCK og OB. Mandag aften blandede Brøndby-fans sig med en homofobisk sang rettet mod selvsamme Fischer.

'Bøsse' er blandt andet betegnelsen for en homoseksuel mand, men ordet er i mange år også brugt som et skældsord.

Ifølge Viktor Fischer er det ikke krænkende at blive kaldt homoseksuel. Problemet består i, at en modpart bruger betegnelsen som et negativt ladet angreb.

Dette er netop essensen i forståelsen af skældsord, mener professor emeritus ved Institut for Kultur og Identitet på RUC Bent Preisler, der i mange år har forsket i sprog og sprogbrug.

- 'Bøsse' er ufarligt i sig selv, men det bliver værdiladet, alt efter om afsenderen knytter negative eller positive associationer til ordet. Hvis du bruger det om en person, som ved, du har empati, så gør det ikke noget, men kommer der en fremmed eller negativ person og bruger samme ord, anses det som grimt og et skældsord, siger han.

Sagt på en anden måde er det vigtigt at se på intentionen hos afsenderen.

DR fik kritik for 'spasser'-program

Et andet eksempel er ord som 'spasser', 'mongol' og 'idiot', der både kan henvise til sygdom eller handicap og blive brugt som nedladende ord mod andre.

Ifølge Rasmus Dissing Nielsen, der selv har et handicap og er aktiv i Muskelsvindfonden, vil 'spasser' ofte blive opfattet krænkende. Men det kommer helt an på konteksten.

- Problemet er, når man tillægger det noget negativt. Det lægger op til en stigmatisering af en hel gruppe og fastholder en stereotyp på samme måde som 'homo', 'bøsse' eller 'svans' kan gøre det, hvis det bruges i en negativ kontekst, siger Rasmus Dissing Nielsen.

Tidligere i år kom DR i modvind for et program med titlen 'Danmarks lækreste spasser'. Ønsket fra de medvirkende og folkene bag programmet var at ændre opfattelsen af 'spasser' som et skældsord.

Men DR blev kritiseret for at stigmatisere personer med handicap, og titlen blev i stedet 'Danmarks lækreste - med et handicap'.

- Jeg bruger ikke selv ordet, fordi det identificerer os som værende vores handicap. Men der er stor forskel på, hvem der bruger ordet, og hvordan man definerer sig selv, siger Rasmus Dissing Nielsen.

Eksemplet med DR viser, at selvom intentionen er god, kan betegnelser stadig blive anset som skældsord, hvis modtageren ser det som en krænkelse.

Omfavnelse kan ændre skældsord

Forholdet mellem afsender og modtager kommer også til udtryk, når det kommer til etnicitet, hvor det for mange ikke er lige meget, om du siger 'indvandrer', 'person med anden etnisk baggrund end dansk' eller 'perker'.

'Perker' anses som et skældsord, men der er sket en udvikling.

- Vi ser, at personer med anden etnisk baggrund end dansk har taget det til sig og bruger det om hinanden inden for gruppen. Her handler det om, hvem der har 'lov' til at sige det, og hvem der ikke må, forklarer Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Det kan sammenlignes med ordet 'neger' eller det amerikanske 'nigger', der både kan anses som nedværdigende og som en venskabelig omtale, alt afhængig af konteksten.

Med tiden kan ord få tillagt eller frataget negative medbetydninger. 'Luder' og 'kælling' har tidligere været mere neutrale end i dag, hvor begge ord er forbundet med noget grimt.

Omvendt bliver 'bøsse' i dag betragtet som et mindre nedsættende ord end tidligere, efter organisationen Bøssernes Befrielsesfront i 1970’erne og 80'erne indledte en kampagne, hvor de omfavnede ordet og gav det en mere neutral værdi.

Spørgsmålet er, om der overhovedet findes skældsord, man kan bruge uden at krænke grupper eller minoriteter.

- Det er ikke nemt, men dyr er nok den nemmeste måde at genere andre. Jeg tror ikke, man får Dyrenes Beskyttelse på nakken for at kalde nogen 'et svin', siger Marianne Rathje.

'Bøsse'-råb forstærker problem

Men hvorfor bliver noget til et skældsord? Ifølge Dansk Sprognævn udspringer de fra kendte tabuområder som eksempelvis seksualitet i tilfældet med ordet 'bøsse'.

- Homoseksualitet har tidligere været ilde set, og lige præcis i sådan noget som fodboldmiljøet hersker der stadig de her normer om at være på en bestemt og traditionel maskulin måde, som homoseksuelle mænd efter nogles opfattelse står i opposition til. Derfor anses det som nedvurderende at være homoseksuel, forklarer Marianne Rathje.

Det er også opfattelsen hos LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

- Når modstanderfans kalder Viktor Fischer for 'bøsse', er det jo ikke, fordi de mener, han har den seksualitet, og at det er cool med dem. Det er en kulturel handling, som er møntet på en konkurrerende spiller, som de ønsker at nedgøre for at fremme egen magtposition, siger foreningens forperson, Peder Holk Svendsen.

På samme måde signalerer ord som 'tøs' og 'tøsedreng' som skældsord mindre maskulinitet hos en mand end det tilsvarende 'pivskid'.

De homofobiske tilråb forstærker ifølge LGBT Danmark en holdning om, at det er et problem at være en del af LGBT-segmentet, hvilket er en af forklaringerne på, at der ikke er åbne homoseksuelle herrespillere i fodboldverdenen.

- Det har en afsmittende effekt, når unge mennesker hører de her ting. Derfor er vi nødt til at starte fra bunden og gøre opmærksom på det ude i skoler og idrætsklubber, hvor folk mødes og bygger inkluderende fællesskaber, siger Peder Holk Svendsen.

Sagen om Viktor Fischer ligger nu hos Fodboldens Disciplinærinstans, der skal tage stilling til, om klubberne OB og Brøndby skal straffes for fansenes tilråb.

____

Kilde: Ord-opslagene i denne artikel er gengivelser fra Den Danske Ordbog.