1200 forurenede grunde kan true danske vandmiljøer: - Det er potentielt en bombe under vores natur

Ifølge Danske Regioner vil regningen for oprydning efter fortidens synder løbe op i flere milliarder.

Giftige pesticider, kviksølv og opløsningsmidler. Forurening fra gamle industrigrunde er til større fare for søer, fjorde og vandløb end tidligere antaget.

Det viser en ny kortlægning fra Danske Regioner, der udpeger over 1200 forurenede grunde, som risikerer at forurene det omkringliggende vandmiljø.

Nærmere undersøgelser skal nu afklare, på hvilke af grundene der er en reel risiko og derved behov for foranstaltninger. På nuværende tidspunkt vurderes det, at der er behov for afværgeindsats på cirka 90 grunde.

Regionerne anslår, at de samlede udgifter til risikoafklaring og afværgning vil løbe op i cirka 1,3 milliarder kroner.

Hertil kommer seks såkaldte generationsforureninger, som udgør en risiko for overfladevandet. Det er store forureninger, der skyldes udledning fra industrien tilbage i 1950'erne og 60'erne, eksempelvis Grindstedværket. Her forventer regionerne udgifter på mellem én og tre milliarder kroner til afværgeindsatsen.

I alt udgifter for op mod 4,3 milliarder kroner.

Ifølge den socialdemokratiske regionrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen, understreger kortlægningen, at situationen alvorlig, og at der skal afsættes flere penge til området end de knap 500 millioner kroner, regionerne tilsammen bruger på miljøopgaver i dag.

- Der er behov for at beskytte vores fælles natur, og der er altså en del af de her forureninger, som potentielt kan true åer og vandløb inden for ganske kort tid, siger han.

Det er potentielt en bombe under vores natur

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

1234 forurenede grunde

Kortlægningen fra Danske Regioner har de seneste fire år set nærmere på mere end 36.000 potentielt forurenede grunde i Danmark.

På landsplan blev der efter flere screeningsprocesser i alt identificeret 1228 lokaliteter, som udgør en potentiel risiko. Værst står det til i Region Syddanmark, hvor 290 grunde truer vandmiljøet.

Fordeling af risikolokaliteter i landets frem regioner - hertil kommer ti lokaliteter i Bornholms Regionskommune.
Fordeling af risikolokaliteter i landets frem regioner - hertil kommer ti lokaliteter i Bornholms Regionskommune. Foto: TV 2 Grafik

Herudover kommer de seks generationsforureninger, hvor der skal ryddes op. Det drejer sig om Høfde 42, den gamle og nye Cheminova-grund, Grindstedværket, Kærgård Klitplantage og Collstrop-grunden nær Esrum Sø.

Du kan se alle 1234 lokaliteter i dette kort.

Ifølge Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er forureningen flere steder lige på kanten af at slippe ud i naturen, og derfor er der her afgørende at få igangsat afværgeforanstaltninger af hensyn til både natur og drikkevand.

- Det er farlige kemikalier og giftige stoffer, som vores natur ikke kan tåle. Hvis de ender i vores vandmiljøer, risikerer vi, at det slår livet ihjel. Det kan tage rigtig lang tid for livet at vende tilbage, så det er potentielt en bombe under vores natur, siger hun.

Et giftdepot på 110 ton fra Cheminova ligger stadig begravet ved Høfte på Harboøre Tange.
Et giftdepot på 110 ton fra Cheminova ligger stadig begravet ved Høfte på Harboøre Tange. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Hvem skal stå for oprydningen?

Regeringen ønsker at nedlægge regionerne og har i den forbindelse foreslået, at regionernes miljøopgaver, herunder oprensning af jordforurening, skal overgå til staten.

Det kritiseres af den socialdemokratiske ordfører, der mener, at det vil betyde færre penge til området og færre folk tæt på de forurenede områder.

Den frygt maner Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, til jorden. Han kalder oprydningen for ”en vigtig prioritering for regeringen” og mener modsat, at nedlæggelsen af regionerne vil frigive flere penge til området.

Faktisk kan der spares 500 millioner kroner, hvis staten overtager oprydning af landets giftgrunde, mener regeringen og Dansk Folkeparti.

- Vi skal have ryddet op efter fortidens syndere, og vi kommer også til at bruge flere penge på det her område, så vi kommer til at få gjort noget ved det, siger Erling Bonnesen.

Socialdemokratiet fastholder dog, at tempoet for oprydningen vil blive lavere, hvis opgaven rykkes til staten og væk fra de mennesker, som sidder med det i dag og kender lokalområdet.

- Jeg tror, at vi er ved at se det samme, som vi så på skatteområdet. En meget stor centralisering kombineret med en stor og besparelsesrunde. Det vil betyde, at vi kommer bagefter med at få ryddet op, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen.

Også Danmarks Naturfredningsforening udtrykker bekymring over nedlæggelse af regionerne. Frygten er her, at ekspertise vil gå tabt, hvis ikke alle nuværende medarbejdere rykker med fra regioner til Miljøstyrelsen.

Deadline i 2027

Hverken Venstres eller Socialdemokratiets miljøordfører vil på nuværende tidspunkt sætte tal på, hvor mange penge der skal afsættes til området, ej heller forholde sig til regionernes vurdering af behovet på op mod 4,3 milliarder kroner.

Myndighederne skal dog tage truslen alvorligt, da EU’s vandrammedirektiv kræver, at der senest i 2027 er etableret et sundt vandmiljø.

Danmark har haft svært ved at leve op til de fastsatte EU-krav, og derfor har regeringen bedt EU om udskydelse af deadline, som Berlingske kunne fortælle i sidste måned.