Samfund

Forstå tallene: Er der blevet færre eller flere voksne til at passe vores børn?

Danmarks Statistiks tal kan ikke bruges til at sige noget om, hvorvidt der mangler pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Normeringer i børnehaver og vuggestuer fylder meget i debatten, men hvad er egentlig op og ned i tallene?

Lørdag forventes det, at flere tusinde forældre går på gaden i over 50 danske byer for at kræve bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver.

Debatten om normeringer – hvor mange pædagoger der er per barn i dagtilbuddene – har bølget frem og tilbage de seneste mange år.

Mange pædagoger og forældre mener, at normeringerne er blevet dårligere år efter år, og at der er blevet mindre voksentid med børnene.

Spørgsmålet er, hvad tallene rent faktisk viser – og om de er præcise nok til at sige noget om, hvordan det står til ude i de enkelte daginstitutioner.

De officielle normeringstal giver ikke et klart svar

Vil man vide noget om udviklingen i normeringerne, viser det sig hurtigt, at der ikke findes et stort, forkromet overblik.

Et sted at begynde kunne være Danmarks Statistiks officielle opgørelser over normeringer.

Problemet er dog, at tallene fra 2007 til 2014 ikke er opgjort på samme måde som tallene i årene 2015-2017. Derfor er det svært at konkludere, hvor meget normeringerne er gået i den ene eller den anden retning i løbet af de seneste 10 år.

Fra 2015 til 2017 ses det dog, at normeringerne har ligget forholdsvis stabilt. Udviklingen ser således ud:

Der er visse forbehold at tage i Danmarks Statistiks opgørelser, hvilket betyder, at den enkelte forældres, pædagogs eller barns virkelighed i børnehaven eller vuggestuen ikke nødvendigvis afspejles i tallene:

  • I tallene for 2015 og 2016 indgår kun 78 af 98 kommuner.
  • Korttidssygefravær er ikke trukket fra for hverken børn eller voksne.
  • Vikarer tælles med på linje med fastansatte. Når en sygemeldt fastansat samtidig ikke er trukket fra, tælles der derfor dobbelt.
  • Ledere, der ifølge en undersøgelse fra Rambøll bruger mindre tid med børnene, tælles med i tallene. Regner man lederne ud af tallene fra Danmarks Statistik, hedder normeringen i 2017 3,3 børn pr. voksen for 0-2-årige og 6,7 børn pr. voksen for 3-5-årige.

Rigsstatistiker vil ikke besvare spørgsmål om manglende pædagoger

I en klumme skriver Rigsstatistikeren Jørgen Elmeskov fra Danmarks Statistik fredag, at deres normeringsstatistik heller ikke kan bruges til at sige noget om virkeligheden på 'blå stue'.

"Mangler der pædagoger i de danske daginstitutioner? Det spørgsmål hverken kan eller vil Danmarks Statistik besvare"

Det skyldes blandt andet, at tallene ikke er korrigeret for den enkelte institutions faktiske normering; for eksempel hvor meget tid den enkelte voksen bruger med børnene, eller hvordan normeringerne er fordelt på forskellige tidspunkter af dagen.

Jørgen Elmeskov forklarer, at normeringsstatistikken er en god indikator for kommunernes ressourcetildeling, men man ikke kan udlede, hvordan dagligdagen ser ud i den enkelte institution.

"Det kan sammenlignes med, at gennemsnitstemperaturen i Danmark hen over året ikke siger noget om, hvor mange grader der er i Horsens 4. april kl. 07.00 eller i Slagelse 10. november kl. 14.30. Den siger noget mere generelt om klimaet i Danmark sammenlignet med andre lande."

Rigsstatistikeren understreger, at man bør have dette in mente, når man bruger Danmarks Statistiks tal i debatten om normeringer.

Hvilke arbejdsopgaver er reelt tid med børnene?

Danmarks Statistiks tal er såkaldte bruttotal, der er udregnet efter, hvor mange ansatte kommunen har og siger altså ikke noget præcist om, hvor mange pædagogisk ansatte, der reelt bruger tid med børnene.

For at finde ud af dette skal man kigge efter såkaldte nettotal, der er renset for faktorer som sygefravær, møder, kontoropgaver og lignende - opgaver, hvor der ikke bruges tid med børnene.

Flere analysebureauer har givet deres bud på, hvordan nettotallene for normeringer har udviklet sig igennem tiden.

Et af dem er Bureau 2000, der i 2017 udgav rapporten 'Der er mindre tid til børnene' bestilt af fagforbundet FOA. Rapporten afdækker årene 1972 til 2016 og opgør blandt andet tallene i personaletimer per barn. Resultatet ser således ud:

Tallene fra Bureau 2000 viser altså, at der er sket et fald i antallet af voksentimer per barn frem til 2011, hvor det siden har ligget stabilt. Af flere grunde er tallene dog usikre, heriblandt:

  • Bureau 2000 har anvendt en procentsats for, hvor stor en andel af arbejdstiden det pædagogiske personale bruger på børnene. Her er der tale om skøn baseret på tidligere undersøgelser.
  • I ovenstående tal for året 2014 er den anvendte procentsats for andelen af timer, som anvendes på børnene, eksempelvis 51 procent. Dette tal stammer fra en rapport fra 2009 udarbejdet af Deloitte for Finansministeriet baseret på observationer i flere daginstitutioner.
  • Der er uklarheder om begreberne for, hvornår ansatte bruger tid med børnene: "Er det 'børnetid', hvis hun sidst på dagen går rundt i institutionen og ”stoler op” og fejer, samtidig med, at hun kan træde til i forhold til de sidste børn, hvis der er behov for det?" står der blandt andet i rapporten fra Bureau 2000.

Omfattende at inddrage alle detaljer

Det er altså ikke helt nemt at få et klart overblik over, hvordan normeringerne opleves i de enkelte dagtilbud - og skal man kigge på bruttotallene eller nettotallene?

Det kommer an på, hvad man skal bruge tallene til.

Da bruttotallene fra Danmarks Statistik ikke siger noget om, hvordan normeringerne reelt opleves i de enkelte børnehaver og vuggestuer, kan de kun bruges til at sammenligne kommunernes ressourcetildeling.

Nettotallene forsøger derimod at give et reelt bud på den faktisk brugte tid med børnene, men indeholder også mange usikkerheder. Det skyldes blandt andet, at det vil være omfattende og ressourcekrævende at skabe et datagrundlag med de manglende detaljer.