Godser står i kø for at oprette gravpladser i skoven

16x9
8846 danskere valgte sidste år en ikke-religiøs afsked med livet blandt andet i form af et gravsted i skoven. Det er en stigning på 84 procent siden 2006. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Fem godser rundt om i landet er ved at søge om tilladelse til at etablere begravelsespladser i naturen, mens ét gods allerede har åbnet en.

Ranke bøgetræer og vildtvoksende skovbunde kan meget vel snart give konkurrence til buksbomhækkene og perlegrusstierne på landets kirkegårde.

En stribe godser går i øjeblikket med planer om at indrette områder i deres skove, så interesserede danskere kan blive stedt til hvile i naturen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

En skovbegravelsesplads er åbnet

Udviklingen begyndte allerede sidste år, hvor Stensballegaard Gods ved Horsens som det første åbnede en skovbegravelsesplads.

Siden er yderligere fem godser gået i gang med at ansøge kommuner om at få godkendt en af deres skove til urnenedsættelser.

Tre af dem er så langt i processen, at de håber på at kunne åbne som begravelsesplads i løbet af i år, fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der både ejer Stensballegaard Gods og driver hjemmesiden Skovbegravelse.nu.

Anvend skovene bedre

For godserne handler det blandt andet om at få en bedre økonomi i skovene.

- Grundidéen er at få anvendt skovene bedre. I dag er skovene ofte en nulforretning, hvis ikke ligefrem en underskudsforretning for godserne - alt afhængig af hvor god en skov og blandt andet jagtudlejning og pyntegrønt man har. Derfor er det attraktivt for mange, hvis man kan tilføje endnu et aktiv til skovene som et supplement til driften, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig til Kristeligt Dagblad.

I dag ligger prisen for et urnegravsted på 5900 kroner. Graven er derefter fredet i 10 år.

Jannik Ahlefeldt-Laurvig tilføjer, at der derfor skal mange urner til, før det er en god forretning for godserne. Af samme grund handler gravpladserne i lige så høj grad om at styrke godsernes lokalforankring.

- Mange godser er gået væk fra kun at være baseret på traditionelt landbrug og har i stedet udviklet forretningen med for eksempel golfbaner, turismeaktiviteter og selskabsarrangementer. I den forbindelse arbejder man også målrettet med at blive mere integreret i lokalområdet, siger han til Kristeligt Dagblad.

Gravsted i skoven er ikke religiøst

Til forskel fra almindelige kirkegårde er skovbegravelsespladserne ikke indviet jord og har ikke noget med folkekirken eller andre trossamfund at gøre.

Jeg tror, at de vil ramme et ønske hos mange mennesker om en mere enkel og naturnær begravelse.

Kirsten Kruchov Sønderby, provst i Aabenraa Provsti.

Dermed lægger skovbegravelsespladserne sig ind i en tendens, hvor stadig flere vælger en ikke-religiøs afsked med livet.

Som Kristeligt Dagblad for nylig har beskrevet, fik 8846 danskere sidste år en ikke-religiøs begravelse eller bisættelse, hvilket er en stigning på 84 procent i forhold til 2006.

Provst: Udviklingen skal tages alvorligt

Udbredelsen af skovbegravelser er da også en udvikling, folkekirken må tage alvorligt, lyder det fra Kirsten Kruchov Sønderby, provst i Aabenraa Provsti.

- Jeg synes, det er en blændende god idé, og må sige tillykke til de godser, der går den vej. Jeg tror, at de vil ramme et ønske hos mange mennesker om en mere enkel og naturnær begravelse. Det synes jeg, vi bør lade os inspirere af i folkekirken og skabe mere skovlignende områder på kirkegårdene. Vi har jo plads til det, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Ifølge hende bliver der stadig mere plads på kirkegårdene, i takt med at flere vælger at blive bisat i stedet for kistebegravet.

Hun tilføjer, at der allerede er en del kirkegårde, der er begyndt at udvikle sig i den retning.

Alternative kirkegårde er ærgerligt

Der er dog også noget ærgerligt over, at der dukker alternativer til kirkegårdene op. Det mener Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

- Jeg synes, det er vigtigt at værne om kirkegårdene som et fællesrum, hvor alle kan blive begravet side om side - både troende og ikke-troende. Ligesom vi alle indånder den samme luft, bør vi også kunne dele den samme jord ved en begravelse. Det har vi jo altid kunnet, og det synes jeg, der er noget både kristeligt og demokratisk smukt i, siger han og tilføjer:

- Og jeg har faktisk svært ved at forstå, at der skal være behov for alternativer.