Flere bæltefikseringer i fængslerne: - Ydmygende og indgribende, mener torturformand

Antallet af bæltefikseringer i fængsler er steget med 32 procent de seneste ti år. Eksperter kræver, at Kriminalforsorgen undersøger stigningen.

I Storstrøm Fængsels særligt sikrede afdeling sidder fængselsbetjenten Nena foran en computer og kigger ind ad en stor rude. Bag den ligger en indsat fastspændt til en briks med læderremme på ankler, håndled samt over maven.

Hvert kvarter registrerer Nena den indsattes opførsel på computeren. Observationerne skal sikre, at den indsatte ikke lider overlast, og at han bliver spændt fri, så snart det er forsvarligt.

- Inden for den sidste halve time har han været rolig, men da vi skulle spænde ham, kom han med trusler og spyttede på vinduet, siger Nena.

Hun er en af de fængselsbetjente, der medvirker i Station 2-programmet ’Fængslet’, som sendes torsdag klokken 20.50 på TV 2.

Nena og hendes kollegaer har følt sig nødsaget til at bæltefiksere den indsatte, fordi han blev aggressiv over for personalet, da han skulle overflyttes fra en afdeling til en anden.

Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at antallet af bæltefikseringer i de danske fængsler er steget. I 2018 blev indsatte fikseret 237 gange mod 179 gange i 2009. Det er en stigning på 32 procent over ti år.

Ydmygende for de indsatte

Stigningen i brugen af tvangsfikseringer i danske fængsler er foruroligende, mener overlæge og afdelingsleder Jens Modvig fra Dansk Institut mod Tortur (Dignity). Sammen med blandt andet Ombudsmanden besøger han danske fængsler og arresthuse for at sikre, at indsatte ikke udsættes for en nedværdigende behandling.

- Stigningen er bekymrende. At fastspænde en indsat i fængsel er en meget vidtgående magtanvendelse, og det er ufatteligt ydmygende og indgribende for den indsatte. Derfor skal vi være særligt opmærksomme på, hvordan systemet bruger denne magt, og desværre tyder tallene på, at vi bruger denne meget vidtgående magtanvendelse mere og mere, siger Jens Modvig, der også er formand for FN's Torturkomité.

Hos Fængselsforbundet, der repræsenterer fængselsbetjentene, vækker stigning ligeledes bekymring.

- Fiksering er den ultimative magtanvendelse. Det er meget voldsomt for den indsatte, og det er en voldsom oplevelse for de fængselsbetjente, der deltager i det, siger den fungerende formand, Bo Yde Sørensen.

Reglerne om bæltefikseringer

En indsat kan blive tvangsfikseret, hvis det sker med henblik på at afværge ”truende vold eller overvinde voldsom modstand”, eller hvis formålet er at forhindre selvmord eller selvbeskadigelse.

Ved tvangsfiksering har fængslet pligt til at tilkalde en læge, som skal sikre, at den indsatte ikke lider overlast under magtanvendelsen.

Der skal være en fast vagt, der observerer den indsatte under hele fikseringen. 

Kilde: Straffuldbyrdelsesloven

Kender ikke årsagerne

Kriminalforsorgen har ikke undersøgt, hvad årsagerne er til den øgede brug af bæltefikseringer i de danske fængsler, fordi det sig i selv ikke er et mål at nedbringe antallet af fikseringer. Det forklarer enhedsleder i Center for Staffuldbyrdelse hos Kriminalforsorgen, Henrik Mazin-Lange.

- Det er naturligvis en udvikling, som vi følger nøje i Kriminalforsorgen. Det vil sige, at vi kigger grundigt på de enkelte sager for at undersøge, om grundlaget for fikseringen har været opfyldt, og i den forbindelse har vi ikke kunne konstatere fejl. Men vi har ikke iværksat nogen initiativer for at få antallet nedbragt, siger han.

Det undrer kriminolog ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der forsker i fængselsstraffe. Hun efterlyser en større udredning på området, der kan kortlægge årsagerne.

- Vi ved reelt ikke, hvad der fører til, at indsatte bliver fikseret eller hvilke typer indsatte, der bliver fikseret. Derfor kan vi ikke sige noget om, hvorvidt der er tale om psykiske syge indsatte, indsatte som har siddet lang tid i isolation forinden, eller om det er en tredje gruppe af indsatte, der bliver fikseret, siger Linda Kjær Minke og tilføjer:

- Vi er nødt til at have noget viden om, hvad der har forårsaget denne stigning, hvis vi skal nedbringe antallet i fremtiden, siger hun.

Hårdere kriminelle og personalemangel

Hos Fængselsforbundet peger den fungerende formand, Bo Yde Sørensen, på flere mulige årsager til stigningen. En af årsagerne kan være, at der de seneste år er kommet flere indsatte med bandetilknytning, der ikke vil indordne sig reglerne i fængslet. En anden årsag kan være, at fængselsbetjentene ifølge forbundet ikke har nok tid til den daglige kontakt med indsatte som førhen.

- Det er nemmere at løse opkørte situationer, hvis fængselsbetjentene har en relation til den indsatte. Jo bedre forhold personalet har til de indsatte, jo færre konflikter, siger Bo Yde Sørensen.

Jeg frygter, at fikseringer kan føre til flere konflikter, da vi ved, at øget sikkerhed og kontrol giver øget grad af vold.

Jens Modvig, overlæge og afdelingsleder i Dansk Institut mod Tortur.

Overlæge og afdelingsleder Jens Modvig fra Dansk Institut mod Tortur er enig i, at stigningen blandt andet kan skyldes, at klientellet i fængslerne er blevet mere råt. Han påpeger samtidig, at en anden årsag kan være uerfarne betjente.

- Personalesituationen i fængslerne er kritisk. Det vil sige, at der er for få fængselsbetjente, og at de har for lidt erfaring og derfor er nødt til at ty til omfattende magtanvendelser for at kontrollere sikkerheden, siger Jens Modvig og tilføjer:

- Uanset om det er den ene eller anden forklaring, eller om begge er gældende, bør en stigning som den sete føre til en intern undersøgelse af årsager og muligheder for begrænsning, siger han.

Den indsatte i Storstrøm Fængsel blev spændt fri efter knap to timer. Video: Faton Nesimi

Faldet til ro igen

Efter knap to timer går fængselsbetjenten Nena og hendes kollegaer i gang med at spænde den indsatte i Storstrøm Fængsel fri fra fikseringen. Personalet har løbende været i dialog med den indsatte og vurderer nu, at han er faldet til ro og dermed længere ikke er til fare for sig selv eller for personalet.

Den indsatte skal blive i sikringscellen lidt endnu, men kan nu bevæge sig frit rundt i rummet. Hvis han fortsat er rolig, vil han efter kort tid blive ført tilbage til en almindelig celle.

- Jeg vil sige, at det har været en af de hurtigere anbringelser. Det skyldes, at han har været i stand til at samarbejde og har givet udtryk for, at han godt ved, han har gjort noget dumt, siger fængselsbetjenten Nena.

Ukendte konsekvenser

Ifølge Jens Modvig fra Dansk Institut mod Tortur findes der ingen undersøgelser af, hvilke konsekvenser det kan have for de indsatte at blive fikseret. Men Jens Modvig fremhæver et canadisk studie, der har undersøgt konsekvenserne af brugen af magtanvendelser som for eksempel tvangsfikseringer i psykiatiren. Det viser, at patienterne udvikler et mere negativt forhold til personalet og systemet efterfølgende.

- Det er tænkeligt, at det samme gælder de indsatte, der bliver tvangsfikseret i de danske fængsler. Jeg frygter, at fikseringer kan føre til flere konflikter, da vi ved, at øget sikkerhed og kontrol giver øget grad af vold, siger Jens Modvig, der mener, at det bør være Kriminalforsorgens mål at begrænse brugen af fikseringer til et minimum.

Afviser undersøgelser

På trods af eksperternes kritik af den manglende viden om årsagerne til den stigende brug af bæltefikseringer og de mulige konsekvenser, har Kriminalforsorgen ikke planer om iværksætte nye undersøgelser.

- Det er ikke noget, vi har på tegnebrættet nu. Men jeg vil ikke udelukke, at det er noget, vi vil se på i fremtiden. Når man ser en stigning, så begynder man på et tidspunkt at kigge nærmere på det, siger Henrik Mazin-Lange, enhedsleder i Center for Staffuldbyrdelse hos Kriminalforsorgen.