Nye regler for parkeringsafgift betyder flere bøder til borgerne i Sønderjylland

16x9
I Sønderjylland betyder ændringen, at der nu skal udskrives flere p-bøder end sidste år, fortæller parkeringsselskab. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Kommunernes Landsforening frygter, at der skal tages penge fra ældrepleje for at få kassen til at stemme.

De nye regler for parkeringsafgift, som regeringen sidste år vedtog i samarbejde med Dansk Folkeparti, kan komme til at koste danske kommuner millioner. 

Reglerne, der trådte i kraft i 2019, betyder overordnet set, at kommunerne fremadrettet skal aflevere væsentligt flere penge til staten fra parkeringsindtægter, end de tidligere har gjort.

Begrundelsen for de nye regler var dengang, at kommunerne ikke skulle tjene penge på bilister og parkeringsafgifter.

Men i Sønderjylland har ændringen nu i stedet betydet, at Parkeringskontrol Syd, et fælleskommunalt drevet parkeringsselskab, må skrue op for antallet af bøder. 

Parkeringsselskabet har sat et mål om, at der i år skal udskrives 2500 flere bøder i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder end sidste år. Her udskrev p-vagter i byerne tilsammen 7457 parkeringsbøder

Det forhøjede mål skyldes, at der skal flere bøder i kassen, før udgifterne i forbindelse med parkeringskontrol i byerne er finansieret. Det fortæller afdelingsleder for Projekt og Anlæg i Sønderborg Jens-Kristian Mikkelsen.

- Det er en kalkule af, at vi skal have kassen til at stemme. Vi laver ikke overskud på p-kontrollen, men vi skal skrive 10.000 afgifter, før det bliver en nul-løsning, fortæller han til TV 2.

KL: Et stort problem

Den nye lovgivning bliver heller ikke mødt med begejstring i Kommunernes Landsforening, hvor Fredericia-borgmester Jakob Bjerregaard (S) er formand for foreningens Miljø- og Forsyningsudvalg. Han mener, at mange kommuner kommer i klemme på grund af ændringerne. 

- Lovgivningen betyder, at nogen byer ikke længere kan have en parkeringsordning uden at skulle tage penge fra eksempelvis ældrepleje. Det kan jo ikke passe. Lovgivningen skal laves om snarest muligt, ellers går det galt, siger Jakob Bjerregaard. 

Når der er flere biler, end der er parkeringspladser, er der brug for en ordning for parkering - og det skal ikke koste kommunen penge, uddyber han.  

De nye regler

Ændringerne blev en realitet i april 2018, da regeringen og Dansk Folkeparti aftalte, at grebet fra 2019 skulle strammes om de kommunale p-indtægter, så kommunerne i højere grad skal dele indtægterne med staten. 

Dermed er det mindre lukrativt for kommunerne at opkræve parkeringsafgifter, da 70 procent af indtægterne fra betalingsparkering fra 2019 bliver modregnet i kommunernes bloktilskud. En andel, der tidligere lå på 50 procent. 

Tidligere har kommunerne kunnet beholde størstedelen af pengene fra p-afgifter selv. Men med den nye ordning skønnes det, at den nye model vil øge modregningen med 300-350 millioner kroner årligt.

Pengene kommer dog ikke til at betyde noget for den statslige økonomi, forklarer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille og uddyber, at ændringerne udelukkende skal sørge for, at kommunerne ikke tjener på parkeringsafgifterne.

- Jeg ser alvorligt på, hvis nogen kommuner udnytter parkeringsopkrævningssystemet som pengemaskiner. De skal ikke kunne opdrive så meget som én krone ekstra fra bilisterne - udover det, der er nødvendigt, siger han. 

Ikke ændringer på vej alle steder

Det er heller ikke alle steder, at de nye regler kommer til at få betydning for kommunernes køreglade borgere. I Aarhus er der ikke ændringer på vej på den bekostning. 

- Vi vil hverken sætte prisen op eller udskrive flere bøder. Pengene går fra kommunekassen, og derfor er det en politisk prioritering, hvis der skal ændres noget, siger afdelingsleder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Joshua Krogager.

Også i Aalborg fortsætter tingene indtil videre som før. Her er meldingen fra Hans-Henrik Henriksen, rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, at der først tages stilling til, hvordan kommunen forholder sig til de nye regler under budgetforhandlingerne i foråret. 

På landsplan vil kommunerne miste omkring 364 millioner kroner.

Det kommer især til at gå ud over København, der står til tab på omkring 250 millioner kroner årligt, mens Aarhus, Odense og Aalborg kan se frem til mellem 10 og 30 millioner kroner mindre i kommunekassen.

Kan du dine parkeringsregler?