Samfund

76.400 skønnes at leve i parallelsamfund

Den første rapport om parallelsamfund i Danmark udkommer mandag. Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix

En ny redegørelse er startskuddet til arbejdet med at følge kampen mod ghettoer og parallelsamfund.

I 2030 skal den sidste ghetto være væk i Danmark. Sådan lyder målsætningen for de mange lovforslag, der er blevet vedtaget, siden regeringen fremlagde sin ghettoplan for lidt over et år siden.

For at sikre at udviklingen går den rigtige vej, vil regeringen hvert år gøre status over kampen mod parallelsamfund, og den første redegørelse udkommer mandag.

- Den første rapport om parallelsamfund sætter rammen for, hvad det er for udfordringer, vi står over for i Danmark, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). Han fortsætter:

- Det er et element, der skal give os en mulighed for løbende at diskutere ud fra de samme tal og finde politiske løsninger i stedet for at skændes om, hvilke tal, vi skal tage udgangspunkt i. 

Flere end fem år tidligere

I redegørelsen anslås det ud fra registerdata, at 76.400 personer i 2015 levede i parallelsamfund, hvor man isolerer sig fra det øvrige samfund og lever efter helt andre normer og værdier.

Det er 3100 flere end fem år tidligere, men tallet dækker også over, at antallet af personer med ikkevestlig oprindelse steg med mere end 60.000 i den periode.

- Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod indvandring, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille

- Men hvis folk ender med at bo i parallelsamfund, hvor 20 procent anser manden som familiens overhoved, og hvor lige så mange siger, at religiøs praksis er en hindring for aktiv deltagelse i samfundet, så er der nogle klare problemer, vi må forholde os til.

Præsenteres mandag eftermiddag

Han mener dog, at der er masser af tegn på, at udviklingen går den rette vej. Blandt andet kommer flere med ikkevestlig baggrund i uddannelse og senere i beskæftigelse.

- Derfor håber jeg også, at billedet retter sig op undervejs. Men der er jo en grund til, at vi har lavet en plan frem mod 2030.

- Arbejdet i boligforeningerne, i daginstitutionerne og på skolerne skal løbes i gang. Men så skal resultaterne nok komme, siger ministeren.

Redegørelsen om parallelsamfund præsenteres på det, der kaldes et topmøde i statsministerboligen på Marienborg mandag eftermiddag.

Her skal deltagerne blandt andet høre et oplæg fra borgmesteren i den belgiske by Mechelen, hvor man har succes med at integrere flygtninge og indvandrere.

Måles på otte indikatorer

Det er svært præcist at definere, hvornår man lever i et parallelsamfund med andre normer og værdier end i resten af Danmark.

Men i forbindelse med, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet redegørelsen om parallelsamfund i Danmark, har man opstillet otte indikatorer.

Hvis nogen i en familie på højst tre personer falder ind under mindst to af de otte indikatorer, vurderes man at være en del af et parallelsamfund.

Hvis familien består af fire eller flere personer, er kravet, at man falder ind under mindst tre indikatorer.

Her er de otte indikatorer, opstillet af Økonomi- og Indenrigsministeriet:

  1. Bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
  2. Børn i alderen 1-4 år, der ikke er i dagtilbud.
  3. Børn i alderen 0-6 år, der går i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
  4. Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
  5. Børn mellem 12 og 14 år, der er sigtet efter straffeloven i det pågældende år.
  6. Unge i alderen 15-29 år, der er dømt efter straffeloven.
  7. Unge i alderen 15-29, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
  8. Unge og voksne i alderen 22-59 år, som er langvarigt passive.