Tv-vært fik højtaler i hovedet - i dag lever hun med senfølgerne
Næsten et år efter sin hjernerystelse er Karen-Helene Hjorth stadig påvirket af den – og flere har det som hende, vurderer foreningen.
Det var fredag aften. Folkemødet 2018 var i fuld gang, og TV 2-vært Karen-Helene Hjorth var netop blevet færdig med sit arbejde på festivalpladsen i Allinge.
Nu stod den på restaurantbesøg med kollegaerne, men det, som hun forventede ville blive en hyggelig festaften, endte som en, der har sat et betydeligt præg på hendes liv siden.
Bag hende stod nemlig en højtaler, som ikke var blevet fastgjort ordentligt, og da et vindpust tog fat i den, gik det galt.
- Så gokkede den lige ned i nødden på mig, fortæller hun i 'Go' aften Danmark'.
Havde hun fået en hjernerystelse?, var hendes første bekymring, efter hun var kommet sig over chokket og smerten.
Hun nåede at slå tanken væk, men i dag minder hovedpine og svimmelhed hende stedvis om den tunge højtaler.
Og tilfælde som Karen-Helene Hjorths er ikke ualmindelige.
I Hjernerystelsesforeningen hører de hyppigere om senfølger som hendes, og en ny opgørelse fra et af Danmarks største forsikrings- og pensionsselskaber, Topdanmark, viser en markant stigning i antallet af anmeldelser af hjernerystelser og nakkeskader.
42 procent flere anmeldte skader på et år
Hovedpine og tinnitus, lys- og lydfølsomhed, generel utilpashed, søvn- og koncentrationsbesvær.
Det er blot nogle af de senfølger, en hjernerystelse kan medføre.
Hvert år rammes omkring 25.000 danskere af hjernerystelse, og af disse oplever 10 og 15 procent senfølgeskader et år efter, de kom til skade.
Men Ifølge Hjernerystelsesforeningen tyder det på, at mange af disse tilfælde slet ikke bliver registreret hos hverken hospitaler eller hos praktiserende læger.
- Vi modtager flere henvendelser løbende i foreningen og hører også fra forsikringsselskaberne, at de får flere anmodninger som følge af hjernerystelse. På jobcentrene og hos behandlerne modtager de flere borgere og kunder, der ikke kan passe deres arbejde, fordi de oplever mén efter hjernerystelser, siger daglig leder, Nicolai Aaen.
- Kort sagt: Hvad vi kan høre på jernrørene er, at der de seneste fem år er kommet beretninger om flere, som døjer med senfølgerne.
Hos forsikringsselskabet Topdanmark bekræfter man, at der sket en stigning i antallet af anmeldte hjernerystelser.
Fra 2017 til 2018 har selskabet set antallet af anmeldte hjernerystelser og nakkeskader vokse med 40,2 procent. Året forinden lød stigningen på 22,8 procent, og samlet set er antallet af anmeldte skader på området steget med mere end 1000 de seneste to år.
- Der er sket en relativ stor stigning i anmeldelser af hjernerystelser. Det kan skyldes, at der de seneste par år har været øget opmærksomhed omkring hjernerystelse, siger Rasmus Ruby, der er skadedirektør i Topdanmark.
Han anbefaler, at man følger lægens anvisninger nøje, hvis man rammes af en hjernerystelse.
For det kan få konsekvenser for den enkeltes liv, hvis ikke hjernen kommer sig, lyder det.
Det kan have store konsekvenser
For Karen-Helene Hjorths vedkommende var det først dagen efter, ulykken skete, at hun mærkede, hvordan hendes hjerne reagerede på det uventede slag.
Hun fik pludselig kvalme og blev svimmel ud af det blå - og med det blev hun for alvor bevidst om, at hun havde den hjernerystelse, hun frygtede.
Samme aften mødtes hun igen med sine venner, men lydene omkring hende var høje, lyset skar i øjnene, og alle hendes sanser var i alarmberedskab.
Hun endte med at tage tidligt hjem.
Og de følgende uger blev Karen-Helene Hjorth ved med at være påvirket af oplevelsen, fortæller hun.
- Jeg kunne ingenting, slukkede for alt med skærme, og lå bare på sofaen. Jeg måtte reservere alle kræfter for at være der for min datter.
- Alt føltes bare af mere. Alt fra lyde, lugte og andre mennesker, siger hun og beskriver det som, hvis man mister hjernens ”spamfilter”, siger hun.
Derfor var det heller ikke helt problemfrit at vende tilbage til arbejdet som nyhedsvært på TV 2 News.
- Jeg fik et tilbagefald på arbejde, fordi der var meget pres på. Det var halvanden måned efter, og jeg var nødt til at være sygemeldt nogle dage. Det var helt fysisk som at trykke på en knap, så opstod kvalmen og svimmelheden igen, siger Karen-Helene Hjorth.
- Jeg var bare helt off - jeg kunne ikke overskue noget, og jeg er ikke vant til det. Jeg er vant til at overskue meget, siger hun.
Til sidst endte Karen-Helene Hjorth med at lave en aftale med arbejdspladsen om at skrue ned, så hendes vagter var halvt så korte.
Vores arbejdsklima kan forværre det
I videnskaben er der stor diskussion om, hvad det er, der gør, at man får senfølgerfølger af hjernerystelser, siger lektor fra Center for Hjerneskade, Hana Mala Rytter.
- Vi ved, at nogle er meget sårbare, men hvad det er i deres hjerne, der gør, at de ikke kan komme sig ligeså godt som andre, det ved vi ikke, siger hun.
Dog ved man, at stress er en udslagsgivende faktor, lyder det.
- Hvis man har været stresset op til eller lige efter hjernerystelsen, så vil det give længerevarende gener, siger Hana Mala Rytter.
Det samme peger Hjernerystelsesforeningen på. De mener også, at det er vigtigt, at danskerne er opmærksomme på det arbejdsliv, de har. Det kan nemlig forværre deres symptomer.
- Vi lever i et samfund, hvor man er meget på. Vi har mere skærmarbejde, og det er hårdt for hjernen. Det gør det sværere at komme sig efter en hjernerystelse, siger daglig leder i Hjernerystelsesforeningen, Nicolai Aaen.
Det kan ifølge ham netop være årsagen til, at de ser flere patienter med senfølger.
- Måske er det ikke nyt, at nogle tilfælde af hjernerystelser ikke er blevet bemærket. Men nu kræver arbejdet ofte mere af vores hjerner. Så bliver hjernerystelserne mere synlige og sværere at komme af med, siger han.
For Karen-Helene Hjorth hjalp det blandt andet at skrue ned for arbejdet i en periode. Hun er nu tilbage på fuld tid, men hun ved endnu ikke, om hun kan komme sig fuldstændig over sin hjernerystelse.
- Det ville være dejligt, hvis det kunne fikses, men jeg tænker ikke hver dag over, at det er anderledes.
- En ting, jeg meget konkret oplever, er, at jeg kan ikke sidde i studiet så lang tid som før, så på den måde har det ændret sig i forhold til, at jeg ikke er lige så udholdende på arbejde som før i tiden, slutter hun.
Se hele interviewet med Karen-Helene Hjorth på TV 2 PLAY.