Flygtede fra fatwa – Dansk kvinde hjalp forfulgt kvindeforkæmper tilbage til livet

Lisbeth Trnka hjalp afghanske Khalida Popal gennem en depression og viste hende kvindekampens nuancer.

Hun glemte næsten, hvordan det var at grine. Om natten lå hun søvnløs, mens depressionen kastede hende rundt i asylcentrets lagner.

Khalida Popal var revet væk fra det hele. Familie, venner.

Hun var flygtet fra sit hjemland Afghanistan. Fra sit liv som frontkæmper for afghanske kvinders ret til at spille fodbold. Fra dødstruslerne fra Taleban, der var fulgt i kølvandet på det arbejde.

Nu var hun i Center Sandholm i Danmark, og hun følte sig fanget. Uden håb.

- Jeg var helt alene, og jeg spurgte mig selv: Er der en fremtid? siger Khalida Popal.

Fra knækket til kvindeaktivist

Syv år er gået, siden den nu 31-årige Khalida Popal sad i asylcentret. Hun føler sig ikke længere indespærret. Hun har fået opholdstilladelse, en uddannelse og jagter en karriere inden for fodbold. Og så er hun en verdenskendt kvindeaktivist, der har høstet priser for sit arbejde med kvinderettigheder.

Kvinderettighedsforkæmperen Khalida Popal fra Afghanistan fik hjælp af sin danske logivært, da hun var på randen af sammenbrud.
Kvinderettighedsforkæmperen Khalida Popal fra Afghanistan fik hjælp af sin danske logivært, da hun var på randen af sammenbrud. Foto: MANJ / TV 2 Echo

Hvordan finder man vejen fra sammenbruddets rand og tilbage til livet?

For Khalida Popal hedder en del af svaret Lisbeth Trnka.

Khalida Popal

Khalida Popal var med til at oprette Afghanistans første kvindelandshold og spillede selv som kaptajn på holdet.

Hun har brugt sport som et middel til at sætte fokus på kvinderettigheder i Afghanistan og i resten af verden.

I samarbejde med Hummel har Khalida Popal designet en sportshijab, som muslimske kvinder kan bruge, når de spiller fodbold.

I 2017 holdt hun tale for 'Peace and Sport International Forum', og hun har vundet priser for sit arbejde for ligestilling.

Tilbage i 2012 så den pensionerede sygeplejerske, Lisbeth Trnka, og hendes mand, Benno Anton Borup, et Facebook-opslag, der efterlyste en logivært for en stresset og deprimeret asylansøger fra Afghanistan.

De tænkte ikke to gange over at række hånden ud. Khalida Popal flyttede ind i ægteparrets hus i Helsingør for at bo i det indrettede værelse i kælderetagen. Den unge asylansøger var tydeligt nedtrykt, husker Lisbeth Trnka:

- Hun var stresset, og hun var sky. Der var ingen smil eller glæde i hende. Øjnene flakkede, og hun havde brug for ro. Det gav vi hende.

To kvinder mødes

Den første nat, Khalida Popal sov i hjemmet, vågnede Lisbeth Trnka, ved at mobiltelefonen brummede i mørket. Hun tog den til øret og hørte vejrtrækning. Intet andet.

Hun fløj op af sengen. Nåede ikke at tage tøj på, før hun var på vej ned af kældertrappen.

Hun åbnede døren til værelset, og varmen ramte hende. Alle radiatorerne var skruet op, og i sengen lå Khalida Popal.

- Har du taget piller, spurgte Lisbeth Trnka.

- Pamol, lød svaret.

- Har du taget mange?

- Nej.

Den nat blev starten på et tæt forhold mellem de to kvinder. Khalida Popal mærkede, at hun i sin logivært havde fået en person, hun kunne betro sig til.

- Hvis jeg bliver bange og føler mig alene, er hun den, jeg ringer til om hjælp. Det betyder meget for mig. Jeg har en kvinde, som jeg ser som en rollemodel, og som jeg ser som ven.

Frihed gennem fodbold

Efterhånden som de to kvinder lærte hinanden at kende, fandt de ud af, at de delte interessen for kvinders rettigheder.

I Afghanistan var Khalida Popal med til at skabe landets første kvindelandshold i fodbold. Hun var holdets stjernespiller og blev kvindefodboldens ansigt udadtil. Hun var opdraget i et hjem, hvor hun blev behandlet på lige fod med sine brødre. Det var derfor naturligt for hende at bruge fodbolden til at sætte fokus på den undertrykkelse og vold, hun oplevede, at afghanske kvinder var underlagt.

Til Lisbeth Trnkas 70-års fødselsdag kom Khalida Popal iklædt den afghanske nationaldragt.
Til Lisbeth Trnkas 70-års fødselsdag kom Khalida Popal iklædt den afghanske nationaldragt. Foto: Privatfoto

Men skellet mellem husets fire vægge og det stærkt religiøse samfund udenfor var voldsomt.

- Jeg blev anklaget for at være imod kulturen og religionen. For at være antimuslimsk, siger hun.

Ligesom Khalida Popal har Lisbeth Trnka oplevet to verdener. Men med omvendt fortegn.

Hun blev født i 40’erne, og hendes familie var medlemmer af den københavnske pinsekirke. Menigheden var styret af mænd. Kvinderne gik med tildækket hår. Lisbeth Trnka kunne i sine unge år kigge ud på et Danmark, der var præget af ungdomsoprøret, og se hvordan kvindefrigørelsen tog kvantespring fremad. Det var det syn på verden, hun kunne relatere til - ikke de religiøse dogmer. Som 25-årig meldte hun sig ud.

- Det var en lang, sej kamp at komme ud af Pinsekirken. En del af min ageren i resten af livet har handlet om at tilbagekuppe det at være ligeværdig.

- Hvad med mændene?

Khalida Popal og Lisbeth Trnka sad nogle gange til langt ud på natten og delte deres tanker om kvindekamp. Og det var tydeligt, at de kom fra hver deres kultur.

Det, jeg har lært af Lisbeth, er, at vi ikke kan opnå lige rettigheder, hvis vi ikke inkluderer mænd

Khalida Popal, kvindeaktivist

For Khalida Popal var kampen for rettigheder en kamp imod mænd. For sådan havde det været i Afghanistan.

Hun havde oplevet, at kvinder var blevet skudt eller forsvandt. Og hun mærkede, at der var mænd, der ikke ønskede, at hun skulle lykkes med sit fodboldprojekt.

- De kunne ikke lide det. De kaldte os prostituerede og prøvede at stoppe os, siger hun.

Khalida Popal er blevet internationalt anerkendt for sit arbejde for kvinders rettigheder.
Khalida Popal er blevet internationalt anerkendt for sit arbejde for kvinders rettigheder. Foto: TV 2 Echo

For Lisbeth Trnka var kvindekampen en anden. Hun er overbevist om, at kampen for kvinders rettigheder skal kæmpes i fællesskab med mænd. Den mentalitet forsøgte hun at give videre til Khalida Popal, da hun en dag nævnte for Lisbeth Trnka, at hun ville starte et svømmehold kun for kvinder.

Lisbeth Trnka spurgte hende:

- Hvad med mændene?

Det gjorde indtryk på Khalida Popal.

- Det, jeg har lært af Lisbeth, er, at vi ikke kan opnå lige rettigheder, hvis vi ikke inkluderer mænd.

- Jeg ser hende som en rollemodel

Khalida Popal nåede at bo hos Lisbeth i to måneder. I dag bor hun i sin egen lejlighed i Helsingør. Hun holder kontakten med Lisbeth Trnka ved lige. Deres forhold er meget tæt, selvom de to ikke ses så ofte, som de har gjort.

Jeg havde næsten mistet håbet, og jeg tror, at hvis jeg ikke havde mødt dem, var mit liv blevet noget meget andet

Khalida Popal, kvindeforkæmper

For Khalida Popal er en travl kvinde. Hun arbejder i FC Nordsjællands kvindeafdeling og har flere frivillige projekter kørende ved siden af. Blandt andet organisationen Girl Power, der vil fremme ligestilling i sportsverdenen.

I 2016 lavede hun i samarbejde med Hummel verdens første hijab, som kvinder kan bruge, når de spiller fodbold.

Khalida Popal beskriver Lisbeth Trnka som en mentor for hende, og hun er overbevist om, at ægteparret har spillet en vigtig rolle i hendes liv.

- Jeg havde næsten mistet håbet, og jeg tror, at hvis jeg ikke havde mødt dem, var mit liv blevet noget meget andet.

Se alle TV 2 Echos videoer på TV 2 Play.