780 nye ord i Den Danske Ordbog - nu kan du sige 'glimragende'
Fredag bliver 780 nye ord optaget i Den Danske Ordbog. Har du styr på betydningerne?
Skumkronen på den glokale IPA havde en humlet smag, der er særlig for den øltype.
Måske studsede du over et par ord i den sætning, men fra fredag er alle ordene optaget i Den Danske Ordbog.
To til tre gange om året kommer en ny portion ord med i opslagsværket, og fredag finder endnu 780 nye ord vej ind i ordbogen.
Derudover er der registreret fem nye betydninger af eksisterende ord og blevet tilføjet ti nye faste udtryk.
Er du allerede stået af, kan du få hjælp i ordforklaringen til venstre.
Dermed er vendinger som 'at have pikhud på fingrene' og dyrke 'sport i toeren' og ord som 'nationalskjald', 'dialogkaffe' og 'algesuppe' nu at finde i opslagsværket.
Nederst i artiklen kan du teste, om du har styr på betydningen af en række af de nye ord.
Et 'glimragende' 'damebesøg'
Som det kan ses i den opremsning er det ikke alle de nye ord, der rent faktisk er nye i vores sprog, og det er der en god forklaring på, fortæller Lars Trap-Jensen, der er ledende redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som udgiver Den Danske Ordbog.
Han fortæller, at det primært er ord, der optræder i journalistiske tekster, fag- og skønlitteratur, der bliver optaget, og ikke fra de tekster, danskerne skriver til hinanden i breve eller på sociale medier.
- I princippet ville vi gerne have et afbalanceret udsnit af alle de tekster, danskerne producerer, men det er ikke praktisk muligt, siger han.
Det har stor betydning for, hvad det er for en type ord, der finder vej ind i internetordbogen.
For eksempel er det først nu, at 'glimragende' er kommet med.
- Det har folk måske sagt i årtier, men det er ikke et ord, der står i en avisartikel, siger Lars Trap-Jensen.
At det alligevel er kommet med nu, skyldes, at ordbogens brugere også kan komme med forslag. Her er der flere ord, der oftest bruges i talesproget, for eksempel 'damebesøg' og 'træskoliste'.
'Hårvask' og 'eftermiddagste'
I denne omgang er der også blevet optaget en del ord i Den Danske Ordbog, som de fleste danskere har haft som en fast del af deres ordforråd i årevis. Det er for eksempel ord som 'hårvask' og 'eftermiddagste'.
Det er begrænset, hvor mange nye ord man kan nå at skrive forklaringer på hvert år, og det er årsagen til, at nogle hverdagsord må stå ude i kulden i en årrække, før de bliver optaget.
Ifølge Lars Trap-Jensen fravælger man fra redaktionens side letforståelige ord som dem, indtil de har en vis udbredelse. I stedet har man prioriteret fremmedord – også selvom de er mindre udbredte.
- Nogle af de her ord har man ikke en kinamands chance for at forstå, hvad betyder. Derfor er det nødvendigt at kunne slå dem op i en ordbog, siger han.
Herunder kan du teste, om du har styr på betydningen af en række af de nyoptagede ord – eller om du har brug for hjælp fra ordbogen.