Kønsneutrale lyskryds møder modstand på sociale medier

16x9
Den grønne figur er lige lovlig mandig og står måske overfor en nytolkning. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Idéen om at gøre lyskryds kønsneutrale møder hård modstand i debatten på de sociale medier.

Latterligt. Vanvittigt. Galskab. Pjat. Ligegyldigt.

Tankerne om, at lyskryds skal gøres kønsneutrale af frygt for at ekskludere ikke-binære (personer, som ikke føler sig som mand eller kvinde, red.) eller par af samme køn, bliver ikke mødt med begejstring på de kommentarer, der siden mandag aften er løbet ind på Facebook efter TV 2s artikel om sagen.

Debatten har raset, siden politikere i Københavns Borgerrepræsentation luftede tanken om at pille ved de gammelkendte trafiklys med tændstikmænd og kjoleklædte damer i piktragramform.

- Jeg sagde bare til Kristeligt Dagblad, at det var en interessant problemstilling. Intet andet, siger Franciska Rosenkilde fra Alternativet, der er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Hos TV 2-brugere på de sociale medier vinder det synspunkt ikke meget gehør.

- Altså, er de nuværende ikke kønsneutrale? De ligner da de fleste korthårede mænd/kvinder i et par bukser, skriver Helle Hoxer Fruergaard.

Andre, som Sarah Kamper Frederiksen, peger på, at ingen bør føle sig krænkede over et lyssignal, og at der må ligge noget bag, hvis det skulle være tilfældet.

- Slap nu af... hvis nogle bliver krænkede over kønnet på et lyssignal, tror jeg ikke problemet ligger hos lyssignalet, skriver hun.

Og endelig lyser indignationen ud af Allan Nørskov Johansen, der er ret ligeglad med den grafiske udformning af lyskrydsene.

- Vanvittige tider..... ved nyetablerede lysreguleringer kunne jeg ikke være mere ligeglad med, hvilket køn eller symbol de giver farverne rød og grøn, lyder det.

Et stykke vej til intetkøn

Men når historien overhovedet har taget fart, skyldes det en konkret hypotetisk forespørgsel fra Kristeligt Dagblad, som folkevalgte i den københavnske Borgerrepræsentation forholdt sig til.

Realpolitisk er der stadig et stykke vej, før de grønne og røde mænd skal neutraliseres til en form for intetkøn.

Idéen eksisterer altså stadig på tegnebrættet. Men en af de lokalpolitikere, der bakker om om at gøre noget for at kønskorrigere signalerne i det offentlige rum, er Christoffer Røhl Andersen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre.

- Jeg synes, at det er vigtigt at sætte fokus på, hvad vi sætter op i bybilledet. Det er det samme som skiltning af familierum i toget med en kvinde og et barn på armen. Vi skal bryde med vores symboler og normer, vi har i hverdagen, siger han til TV 2.

Andre byer er også med

Den danske hovedstad er dog ikke det eneste sted, man har taget et kig på fodgængerovergange. Også i Aarhus overvejer lokalpolitikerne at indføre trafiklys, som respekterer andre kønsidentiteter, frem for at det enten er en mande- eller kvindefigur, der signalerer, hvornår man må gå eller stå.

Men hvorfor er det så vigtigt? Og er det overhovedet der, man skal tage diskussionen?

På Rådhuset i Københavns Kommune vil man gerne tage debatten.

- For mig er lyssignalerne ikke vigtige. Jeg vil bare gerne starte en samtale i samfundet, hvor vi debatterer de stereotyper, vi har. Bybilledet er fyldt med kønsstereotyper, siger Alternativets Franciska Rosenklide.

Hun lufter samtidig en tanke om, hvornår de kønsneutrale lyssignaler kan realiseres fra tegnebræt til virkelighed.

- Jeg vil ikke udelukke, at vi kunne kigge på det op til World Pride i København i 2021. Det er en festival, hvor det vil være oplagt at afprøve de gængse regler, siger kulturborgmesteren, som dog ikke har sat noget konkret i værk.

Ifølge Franciska Rosenkilde er det ikke tanken, at der skal findes ekstrabevillinger for at udforme nye lyssignaler. Hvis der skal kønskorrigeres, bliver det i forbindelse med den almindelige udskiftning.

Det er ikke kun i større danske byer, der opereres med planer om at skodde "tændstikmanden" eller den kjoleklædte dame.

London og Manchester har allerede skiftet til de kønsneutrale trafiklys, mens tyske storbyer som München og Köln er med på idéen om en ny tids signalpolitik.